¹Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed!

¹Ka huan sungah ka hongpai hi, ka sanggamnu, ka mou: ka murra ka gimnamtui toh ka lakhawmta: ka khuaikhak ka khuaiju tohka netaa; ka uain ka nawitui toh ka dawnta. Aw lawmte, ne un; dawn un, ahi, tampi dawn un, Aw ka ngaihnou.

²Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber."

²Ka ihmua, himahleh ka lungtang a hak: a kiu ka ngaihnou aw ahi, honhon in, ka sanggamnu, ka it, ka vahui, ka ninbanglou: ka lutang lah daituiin a dima, ka samtum lah jana tuitakin.

³Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?

³Ka puannak tung ka suahtaa: bang chiin ka silh nawn dia? ka khepekte ka siltaa; bangchiin ka hihnin dia?

⁴Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre.

⁴Ka ngaihnouin kongkhak awngah a khut ahon golh luta, amah jiakin ka lungtang hihlinin a om hi.

⁵Jeg stod op og åbned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Låsens Håndtag.

⁵Ka ngaihnou hon dingin ka thou taa; ka khutte murrain a taka, ka khutzungte murra tuiin, kalhna hekna tungah.

⁶Så lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gået sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.

⁶Ka ngaihnou ka hontaa; himahleh ka ngaihnou a nakik nawna a na omta kei hi. Thu a gen laiin ka khain a honjuausana: amah ka zonga, himahleh hondawng kei hi.

⁷Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og såred mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.

⁷Khopia vialvak vengmiten a honmu ua, a honkhen ua, a honliam sak uh; kulhbang ngakten ka puannak a honlak mang sak uh.

⁸Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Såfremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!

⁸Ka honngen ahi, Aw Jerusalem tanute, ka ngaihnou na muh uleh, jawlngaiin ka chi a na chih, amah hilh un.

⁹"Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?"

⁹Na ngaihnou, ngaihnou dangsanga a tuansemna bang ahia Aw nang numeite lak a kilawmpen? na ngaihnou ngaihnou dang sanga a tuansemna bang ahia, huchibang na honnget?

¹⁰Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,

¹⁰Ka ngaihnou jaw a a san hiuhiaua, sang sawm laka pipen ahi.

¹¹hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,

¹¹A lutang dangkaeng hoih penpen bang ahi a, a samtumte a liana, vaak bangin a vom hi.

¹²hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme,

¹²A mitta lah luita tui kianga vahui bang ahi a; nawituia sil, kituak taka bulh.

¹³hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra,

¹³A biangte gimnamtui omna bang ahi a, loupa gimlim bil bang: a mukte lah lili pak bang ahia, murra tui takkhe sakin.

¹⁴hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,

¹⁴A khutte dangkaeng zungbuh beril suangmantam siatna bang ahi: a pumpi saihaa bawl saphir suangmantama luan bang ahi.

¹⁵hans Ben er Søjler af Marmor På Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre,

¹⁵A khete suangpak khuam, dangkaeng hoihte kuaka kitung bang ahi: a kilatdan Lebanon bang, sidar banga thupi ahi.A kam a khum penpen a: ahi, a ngaihhuai tuntun hi. Hiai ka ngaihnou ahi a, hiai ka lawm ahi. Aw Jerusalem tanute.

¹⁶hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Sådan er min elskede, sådan min Ven, Jerusalems Døtre.

¹⁶A kam a khum penpen a: ahi, a ngaihhuai tuntun hi. Hiai ka ngaihnou ahi a, hiai ka lawm ahi. Aw Jerusalem tanute.