¹Hvor du er fager, min veninde, hvor er du fager! Dine Øjne er Duer bag sløret, dit Hår som en Gedeflok bølgende ned fra Gilead,

¹Ngaiin, na kilawm hi, ka it; ngaiin, na kilawm hi; na maituamna liah ah na mitte vahui bang ahi ua: na sam kel honbang ahi, Gilead mual pang khawnga kualte.

²dine Tænder som en nyklippet Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;

²Na hate mulmet thak belamnu hon bang ahi ua, sil khit pheta hongpai tou te; huaiah amaute chiatin phik a nei ua, alak ua kuamah misisun a om kei uh.

³som en Purpursnor er dine Læber, yndig din Mund, din Tinding som et bristet Granatæble bag ved dit Slør;

³Na mukte khausan au bang ahi ua, na kam a kilawma: na mit laivomte pomgranet them bang ahi na maituamna liah ah.

⁴din Hals er som Davids Tårn, der er bygget til Udkig, tusinde Skjolde hænger derpå, kun Helteskjolde;

⁴Na ngawng Davidin galvan koihna a lam insang bang ahi, lumbem neute sang khat kikhaina mun, mi hatte lum tengteng omna.

⁵dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelle tvillinger, der græsser blandt Liljer.

⁵Na nawite zuktal nou nih phikte a bang ua, lili pak laka tate.

⁶Til Dagen svales og Skyggerne længes, vil jeg vandre til Myrrabjerget og Vellugtshøjen.

⁶Ni a nema limliap a man mateng murra mualah leh, begaw tangah ka hoh ding.

⁷Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.

⁷Na kilawm hi, ka it; nangah ninbang a om kei.

⁸Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Løvers Huler, fra Panteres Bjerge!

⁸Ka mou, Lebanon akipan hon juiin, Lebanon akipan kei toh: Aman a vuma kipan dakin, Senir leh Hermon Hermon vum a kipan, hompinelkaite kua akipan, gialbemte mual akipan.

⁹Du har fanget mig, min Søster, min Brud, du har fanget mig med et af dine Blikke, med en af din Halses Kæder.

⁹Ka lungtang na tuahmangta, ka sanggamnu, ka mou; na mitte laka khatin ka lungtang na tuahmangta hi, na ngawnga khainiang khatin.

¹⁰Hvor herlig er din Kærlighed, min Søster, min Brud, hvor din Kærlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens Vellugt!

¹⁰Na itna kilawm natele, ka sanggamnu, ka mou! Na itna uain sangin nakpiin a hoihjaw! Na kinuh gim, gimlim chiteng sangin a hoihjaw.

¹¹Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft.

¹¹Na mukte, Aw ka mou, khuaikhak bangin a takkhiaa: na lei nuaiah khuaiju leh nawitui aom; na puansilh gim Lebanon gim a bang hi.

¹²Min Søster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Væld under Segl.

¹²Huan um bing ka sanggamnu, ka mou ahi; tuinak huk, tuikhuk vuh.

¹³Dine Skud er en Lund af Granattræer med kostelige Frugter, Kofer,

¹³Na tuaite pomgranet huan, gah manphate toh ahi; spiknardi singsuan toh henna-pak.

¹⁴Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstræer, Myrra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.

¹⁴Spiknardi leh pak gimlim, kepbuk leh singnamtui begaw sing tengteng toh; murra leh aloe, gimlim pipen teng toh.

¹⁵Min Haves Væld er en Brønd med rindende Vand og Strømme fra Libanon.

¹⁵Huana tuikhuk na hia, tuihing lui, Lebanon akipana lui luangte.Khanglouin, Aw mallam hoih; huan hongin, nang simlam; ka huan tungah nungin, huchia huaia gimnamtuite a luankhiak theihna dingin. Ka ngaihnou a huan sungah hongpai henla, a theigah manphate ne hen.

¹⁶Nordenvind, vågn, Søndenvind kom, blæs gennem min Have, så dens Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens udsøgte Frugt!

¹⁶Khanglouin, Aw mallam hoih; huan hongin, nang simlam; ka huan tungah nungin, huchia huaia gimnamtuite a luankhiak theihna dingin. Ka ngaihnou a huan sungah hongpai henla, a theigah manphate ne hen.