¹Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

¹Keby som hovoril ľudskými jazyky aj anjelskými, a keby som nemal lásky, bol by som cvendžiacim kovom alebo zvučiacim zvonom.

²Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

²A keby som mal proroctvo a vedel všetky tajomstvá a mal každú vedomosť a keby som mal akúkoľvek vieru, takže by som vrchy prenášal a lásky keby som nemal, nič nie som.

³Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

³A keby som vynaložil na dobročinnosť všetko svoje imanie a keby som vydal svoje telo, aby som bol upálený, a lásky keby som nemal, nič mi to neprospieva.

⁴Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

⁴Láska zhovieva, je dobrotivá; láska nezávidí; láska sa nechlúbi, nenadúva sa,

⁵gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

⁵nechová sa neslušne, nehľadá svojho vlastného, nerozhorčuje sa, nemyslí na zlé,

⁶glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

⁶neraduje sa neprávosti, ale sa spolu raduje pravde;

⁷den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

⁷všetko znáša, všetko verí, všetkého sa nadeje, všetko nesie trpezlive.

⁸Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

⁸Láska nikdy neprestáva. Ale buď proroctvá, budú zmarené; buď jazyky, umĺknu; buď veda, bude zmarená.

⁹thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

⁹Lebo z čiastky známe a z čiastky prorokujeme;

¹⁰men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

¹⁰ale keď prijde to, čo je dokonalé, vtedy to z čiastky bude zmarené.

¹¹Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

¹¹Keď som bol dieťa, vravel som ako dieťa, myslel som ako dieťa, rozumoval som ako dieťa. Ale keď som sa stal mužom, zanechal som detské veci.

¹²Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

¹²Lebo teraz vidíme v zrkadle, v záhade, ale potom tvárou v tvár; teraz poznávam z čiastky, ale potom poznám dokonale tak, ako aj som poznaný.

¹³Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

¹³A teraz zostáva viera, nádej a láska, to troje, ale najväčšia z nich je láska.