¹Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i de kommende År skal der ikke falde dug eller Regn uden på mit udtrykkelige Bud!"

¹Vtedy povedal Eliáš Tišbänský, ktorý bol z cudzích obyvateľov Gileáda, Achabovi: Jako že žije Hospodin, Bôh Izraelov, pred ktorého tvárou stojím, tak isté je, že nebude po tieto roky rosy ani dažďa, len na moje slovo.

²Derpå kom HERRENs Ord til ham således:

²A stalo sa slovo Hospodinovo k nemu povediac:

³"Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;

³Odídi odtiaľto a obráť sa na východ a skry sa pri potoku Karite, ktorý je naproti Jordánu.

⁴du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for Føde til dig der."

⁴A bude tak, že z potoka budeš piť, a krkavcom som prikázal, aby ťa tam zaopatrovali potravou.

⁵Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;

⁵A tak odišiel a učinil podľa slova Hospodinovho. A odíduc usadil sa pri potoku Karite, ktorý je naproti Jordánu.

⁶og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han drak af Bækken.

⁶A krkavci mu donášali chlieb a mäso ráno a chlieb a mäso večer, a z potoka pil.

⁷Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.

⁷A stalo sa po nejakom čase, že vyschnul potok, pretože nebolo dažďa v zemi.

⁸Da kom HERRENs Ord til ham således:

⁸Vtedy sa stalo slovo Hospodinovo k nemu povediac:

⁹"Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har pålagt en Enke der at sørge for Føde til dig."

⁹Vstaň, idi do Sarepty, ktorá patrí Sidonu, a budeš bývať tam. Hľa, prikázal som tam žene vdove, aby ťa zaopatrovala potravou.

¹⁰Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje på en Enke, som var ved at sanke Brænde, og råbte til hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"

¹⁰A tak vstal Eliáš a išiel do Sarepty. A keď prišiel k bráne mesta, hľa, bola tam nejaká žena vdova, ktorá sbierala drevo, a zavolajúc na ňu riekol: Dones mi, prosím, v nádobe trochu vody, aby som sa napil.

¹¹Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: "Tag også et Stykke Brød med til mig!"

¹¹A keď išla doniesť, zavolal na ňu a riekol: Dones mi, prosím, aj kúsok chleba vo svojej ruke.

¹²Men hun svarede: "Så sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Håndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gå hjem og tillave det til mig og min Søn; og når vi har spist det, må vi dø!"

¹²Na to riekla žena: Jako že žije Hospodin, tvoj Bôh, nemám ani podpopolníka, iba čo mám v galete za hrsť múky a trochu oleja v nádobe. A hľa, beriem dva kúsky dreva, aby som, keď prijdem, pripravila to sebe a svojmu synovi, aby sme to zjedli a potom zomreli.

¹³Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!

¹³A Eliáš jej riekol: Neboj sa, idi, učiň, ako si riekla, len najprv sprav mne z toho nejaký malý podpopolník a dones mi sem von a sebe a svojmu synovi spravíš potom.

¹⁴Thi så siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!"

¹⁴Lebo takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov, že galeta múky sa nevytroví, ani nebude chýbať v nádobe oleja až do toho dňa, v ktorý dá Hospodin dážď na zem.

¹⁵Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.

¹⁵A išla a učinila podľa slova Eliášovho. A tak jedla ona i on i jej dom za mnoho dní.

¹⁶Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.

¹⁶Galeta múky sa neminula, ani nechýbalo z nádoby oleja, podľa slova Hospodinovho, ktoré hovoril skrze Eliáša.

¹⁷Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og hans Sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var Liv i ham.

¹⁷A stalo sa po týchto udalostiach, že onemocnel syn ženy, panej domu. A jeho nemoc bola veľmi ťažká, takže nezostalo v ňom ani dychu.

¹⁸Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Søns Død?"

¹⁸A riekla Eliášovi: Čo ja mám s tebou, mužu Boží? Prišiel si ku mne nato, aby si mi pripomenul moju neprávosť a aby si usmrtil môjho syna?

¹⁹Men han svarede hende: "Lad mig få din Søn!" Og han tog ham fra hendes Skød og bar ham op i Stuen på Taget, hvor han boede, og lagde ham på sin Seng.

¹⁹Ale on jej povedal: Daj mi svojho syna. A vezmúc ho z jej lona vyniesol ho do horného príbytku, v ktorom on býval, a položil ho na svoju posteľ.

²⁰Så råbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle så ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes Søn dø?"

²⁰A volal k Hospodinovi a riekol: Hospodine, môj Bože, či aj na vdovu, u ktorej pohostínim, doložíš také zlo usmrtiac jej syna?

²¹Derpå strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og råbte til HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!"

²¹A vystrel sa na dieťa tri razy a volal k Hospodinovi a riekol: Hospodine, môj Bože, prosím, nech sa navráti duša tohoto dieťaťa do jeho vnútornosti!

²²Og HERREN hørte Eliass Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, så han blev levende.

²²A Hospodin vyslyšal hlas Eliášov, a duša dieťaťa sa navrátila do jeho vnútorností, a ožilo.

²³Så tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen på Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Søn lever!"

²³A Eliáš vezmúc dieťa sniesol ho s horného príbytku dolu do domu a dal ho jeho matke. A Eliáš riekol: Pozri, tvoj syn žije.

²⁴Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."

²⁴Na to povedala žena Eliášovi: Toto už teraz viem, že si ty muž Boží, a že slovo Hospodinovo je v tvojich ústach pravdou.