¹Lang Tid efter, i det tredie År, kom HERRENs ord således: "Gå hen og træd frem for Akab, så vil jeg sende Regn over Jorden!"

¹A stalo sa po mnohých dňoch, že sa stalo slovo Hospodinovo k Eliášovi, v treťom roku, povediac: Idi, ukáž sa Achabovi, a dám dážď na zem.

²Da gav Elias sig på Vej for at træde frem for Akab. Da Hungersnøden blev trykkende i Samaria,

²Vtedy išiel Eliáš, aby sa ukázal Achabovi. A hlad bol veľký v Samárii.

³kaldte Akab Paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en Mand, der alvorligt frygtede HERREN,

³A Achab zavolal Obadiáša, ktorý bol nad jeho domom. A Obadiáš sa veľmi bál Hospodina.

⁴og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem.

⁴A stalo sa, keď vraždila Jezábeľ prorokov Hospodinových, že vzal Obadiáš sto prorokov a skryl ich po päťdesiatich mužoch v jaskyni a zaopatroval ich chlebom a vodou.

⁵Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Landet til alle Vandkilder og Bække, om vi mulig kan finde så meget Græs, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at dræbe noget af Dyrene!"

⁵A Achab povedal Obadiášovi: Zajdi v zemi ku všetkým prameňom vôd a ku všetkým potokom, ak by sme našli voľakde trávu, aby sme zachovali živé kone i mulice a nevyhubili všetok tento statok.

⁶Så delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig, således at Akab og Obadja drog hver sin Vej.

⁶A tak si rozdelili zem, aby ňou prešli. Achab išiel jednou cestou sám, a Obadiáš druhou cestou tiež sám.

⁷Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i Møde; Obadja genkendte ham og faldt på sit Ansigt og sagde: "Er det dig, min Herre Elias?"

⁷A stalo sa, keď bol Obadiáš na ceste, že hľa, Eliáš sa s ním stretol. A keď ho poznal, padol na svoju tvár a povedal: Či si to ty, môj pane, Eliášu?

⁸Han svarede: "Ja, det er mig! Gå hen og sig til din Herre, at Elias er her!"

⁸A riekol mu: Som. Idi, povedz svojmu pánovi: Hľa, Eliáš prišiel!

⁹Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Træl i Akabs Hånd, for at han kan slå mig ihjel?

⁹Na to povedal Obadiáš: Čo som zhrešil, že vydávaš svojho služobníka do ruky Achabovej, aby ma zabil?

¹⁰Så sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed på, at de ikke havde fundet dig.

¹⁰Ako že žije Hospodin, tvoj Bôh, niet národa ani kráľovstva, kam by nebol poslal môj pán ťa hľadať. A keď povedali, že ťa niet, dal prisahať kráľovstvu a národu, že ťa nenašli.

¹¹Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min Herre, at Elias er her!

¹¹A teraz ty hovoríš, idi vraj, povedz svojmu pánovi: Hľa, Eliáš prišiel!

¹²Hvis nu HERRENs Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din Træl har dog frygtet HERREN fra Ungdommen af!

¹²A stane sa, keď ja odídem od teba, že ťa odnesie Duch Hospodinov na voľaktoré miesto, o ktorom ja neviem, a keď prijdem a oznámim Achabovi, že si prišiel, a keď ťa nenajde, zabije ma. A tvoj služobník sa bojí Hospodina od svojej mladosti.-

¹³Er det ikke kommet min Herre for Øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HERRENs Profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af HERRENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem?

¹³Či nebolo oznámené môjmu pánovi, čo som urobil, keď vraždila Jezábeľ prorokov Hospodinových, že som ukryl z prorokov Hospodinových sto mužov po päťdesiatich mužoch v jaskyni a zaopatroval som ich chlebom a vodou?

¹⁴Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din Herre, at Elias er her - han lader mig dræbe!"

¹⁴A ty teraz hovoríš, idi vraj, povedz svojmu pánovi: Hľa, Eliáš prišiel! A zabije ma.

¹⁵Da sagde Elias: "Så sandt Hærskarers HERRE lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i Dag vil jeg træde frem for ham."

¹⁵Na to riekol Eliáš: Ako že žije Hospodin Zástupov, pred ktorého tvárou stojím, že sa mu dnes ukážem.

¹⁶Obadja gik da Akab i Møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i Møde.

¹⁶A tak odišiel Obadiáš vústrety Achabovi a oznámil mu to. A Achab vyšiel vústrety Eliášovi.

¹⁷Da Akab fik Øje på Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du, som bringer Ulykke over Israel!"

¹⁷A stalo sa, keď uvidel Achab Eliáša, že mu povedal Achab: Či si to ty, ktorý trápiš Izraela?

¹⁸Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og holder eder til Ba'alerne!

¹⁸Ale on riekol: Netrápim Izraela, ale ty a dom tvojho otca tým, že ste opustili prikázania Hospodinove, a že ideš za Bálmi.

¹⁹Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!"

¹⁹A tak teraz pošli, shromaždi ku mne celého Izraela na vrch Karmel i prorokov Bálových štyristo päťdesiat i prorokov hája štyristo, ktorí jedia zo stola Jezábelinho.

²⁰Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede Profeterne på Karmels Bjerg.

²⁰Vtedy poslal Achab poslov ku všetkým synom Izraelovým a shromaždi prorokov na vrch Karmel.

²¹Elias trådte så frem for alt Folket og sagde: "Hvor længe vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!" Men Folket svarede ham ikke et Ord.

²¹Vtedy pristúpil Eliáš ku všetkému ľudu a povedal: Dokedy budete kulhať na obe strany? Ak je Hospodin Bohom, nasledujme ho, a jestli je ním Bál, iďte za ním! A ľud mu neodpovedal ani slova.

²²Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HERRENs Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;

²²Tu povedal Eliáš ľudu: Ja som len sám zostal prorok Hospodinovi, a prorokov Bálových je štyristo päťdesiat mužov.

²³lad os nu få to unge Tyre; så skal de vælge den ene Tyr og hugge den i Stykker og lægge den på Brændet, men Ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på Brændet, men uden at tænde Ild.

²³Nech nám tedy dajú dvoch juncov, a jedného z juncov nech si vyberú oni a nech ho rozsekajú na kusy a položia na drevo, ale ohňa nech nepodložia, a ja pripravím druhého junca a dám ho na drevo a ohňa ani ja nepodložím.

²⁴Så skal I påkalde eders Guds Navn, og jeg vil påkalde HERRENs Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket sagde: "Det Forslag er godt!"

²⁴A budete vzývať meno svojho boha, a ja budem vzývať meno Hospodinovo, a bude, že Bôh, ktorý odpovie ohňom, ten nech je Bohom. A všetok ľud odpovedal a riekol: To je dobré slovo.

²⁵Derpå sagde Elias til Ba'als Profefer: "Vælg eder den ene Tyr og lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds Navn, men I må ikke tænde Ild!"

²⁵Vtedy riekol Eliáš prorokom Bálovým: Vyberte si jedného z juncov a pripravte najprv vy, lebo vás je viac a vzývajte meno svojho boha, ale ohňa nepodkladajte.

²⁶Så tog de Tyren og lavede den til og påkaldte Ba'als Navn fra Morgen til Middag, idet de råbte: "Hør os, Ba'al!" Men ikke en Lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opført.

²⁶A vzali junca, ktorého im dal, a pripravili a vzývali meno Bálovo od rána až do poludnia a vraveli: Bálu, vyslyš nás! Ale nebolo hlasu, ani nebolo, kto by odpovedal, a skákali okolo oltára, ktorý im spravili.

²⁷Men da det var blevet Middag, hånede Elias dem og sagde: "I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Søvn og må først vågne!"

²⁷Potom stalo sa na poludnie, že sa im posmieval Eliáš a riekol: Volajte veľkým hlasom, lebo veď je boh! Možno, že rozmýšľa alebo je nejako ináče zamestnaný alebo hádam je na ceste alebo azda spí; nech sa zobudí!

²⁸Da råbte de højt, og som de havde for Skik, sårede de deres Legemer med Sværd og Spyd, til Blodet flød ned ad dem.

²⁸A tak volali veľkým hlasom a bodali sa, podľa svojej obyčaje, nožami a pikami, až sa krvou polievali.

²⁹Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod Afgrødeofferets Tid, men ikke en Lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå.

²⁹A stalo sa, keď prešlo poludnie, že prorokovali až do času, keď sa obetuje obetný dar večerný. Ale nebolo hlasu, ani nebolo nikoho, kto by bol odpovedal, ani toho, kto by bol pozoroval.

³⁰Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter i Stand.

³⁰Potom riekol Eliáš všetkému ľudu: Pristúpte ku mne! A pristúpil k nemu všetok ľud. A opravil oltár Hospodinov, ktorý bol zborený.

³¹Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet på Jakobs Sønners Stammer, han, til hvem HERRENs Ord lød: "Israel skal dit Navn!"

³¹A Eliáš vzal dvanásť kameňov podľa počtu pokolení synov Jakobových, ku ktorému sa bolo stalo slovo Hospodinovo povediac: Izrael bude tvoje meno.

³²Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede rundt om Alteret en Rende på omtrent to Sea Land.

³²Z tých kameňov postavil oltár v mene Hospodinovom. A spravil jarok okolo oltára jako priestor dvoch satov semena.

³³Derpå lagde han Brændet tilrette, huggede Tyren i Stykker og lagde den på Brændet.

³³Potom uložil drevo, posekal junca na kusy a pokládol na drevo.

³⁴Så sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og hæld det ud over Brændofferet og Brændet!" Og da de havde gjort det, sagde han: "Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han: "Een Gang til!" Og de gjorde det endnu en Gang.

³⁴A riekol: Naplňte štyri vedrá vodou a vylejte na zápalnú obeť a na drevo. A zase riekol: Urobte to po druhé. A urobili po druhé. A ešte riekol: Urobte to po tretie. A urobili po tretie,

³⁵Det drev af Vand rundt om Alteret, også Renden fik han fyldt med Vand.

³⁵takže tiekla voda okolo oltára. I jarok naplnil vodou.

³⁶Men ved Afgrødeofferets Tid trådte Profeten Elias frem og sagde: "HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit Ord!

³⁶A stalo sa o čase, keď sa obetuje obetný dar večerný, že pristúpil prorok Eliáš a riekol: Hospodine, Bože Abrahámov, Izákov a Izraelov, nech sa dnes pozná, že si ty Bôh Izraelovi, a ja že som tvoj služobník a že všetko toto učinil som tvojím slovom.

³⁷Hør mig, HERRE, hør mig, for at dette Folk må kende, at du HERRE er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig"

³⁷Vyslyš ma, Hospodine, vyslyš ma, aby poznal tento ľud, že ty, Hospodine, si Bôh, a že si to ty, ktorý si obrátil jeho srdce nazpät.

³⁸Da for HERRENs Ild ned og fortærede Brændofferet og Brændet og Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.

³⁸Vtedy padnul oheň Hospodinov a strávil zápalnú obeť i drevo i kamene i prach, i vodu, ktorá bola v jarku, slízal.

³⁹Da alt Folket så det, faldt de på deres Ansigt og råbte: "HERREN er Gud, HERREN er Gud!"

³⁹Keď to uvidel všetok ľud, padli všetci na svoju tvár a povedali: Hospodin je Bôh! Hospodin je Bôh!

⁴⁰Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem slippe bort!" Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der.

⁴⁰A Eliáš im riekol: Pochytajte prorokov Bálových! Nech neujde niktorý z nich! A pochytali ich. A Eliáš ich odviedol dolu k potoku Kíšonu a tam ich pobil.

⁴¹Derpå sagde Elias til Akab: "Gå op og spis og drik, thi der høres Susen af Regn."

⁴¹Potom riekol Eliáš Achabovi: Iď hore, najedz sa a napi sa, lebo sa blíži hukot veľkého dažďa.

⁴²Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på Karmels Top og bøjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knæene.

⁴²A tak odišiel Achab hore, aby sa najedol a napil, a Eliáš odišiel hore na temeno Karmela, zohnul sa k zemi a položil svoju tvár medzi svoje kolená.

⁴³Så sagde han til sin Tjener: "Gå op og se ud over Havet!" Og han gik op og så ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han til ham: "Gå derop igen!" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.

⁴³A povedal svojmu sluhovi: Nože vyjdi hore, podívaj sa smerom k moru! A išiel a podíval sa a povedal: Nieto ničoho. Na to mu riekol: Iď a navráť sa, sedemkrát.

⁴⁴Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af Havet, så stor som en Mands Hånd!" Da sagde Elias: "Gå hen og sig til Akab: Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af Regnen!"

⁴⁴A stalo sa po siedme, že povedal: Hľa, obláčik ako dlaň človeka vystupuje od mora. Vtedy mu riekol: Iď hore, povedz Achabovi: Zapriahni do voza a sídi dolu, aby ťa nezadržal dážď.

⁴⁵Et Øjeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og kørte til Jizre'el;

⁴⁵A stalo sa po malej chvíli, že sa nebesia začiernily oblakmi a vetrom, z čoho bol veľký dážď. A Achab vysadol na voz a išiel do Jizreela.

⁴⁶men HERRENs Hånd kom over Elias, så han omgjordede sine Lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el.

⁴⁶A ruka Hospodinova bola s Eliášom, ktorý podpášuc svoje bedrá bežal pred Achabom až potiaľ, kde už vchádzaš do Jizreela.