¹Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:

¹Pavel, apoštol Ježiša Krista, vôľou Božou a brat Timoteus cirkvi Božej, ktorá je v Korinte, so všetkými svätými, ktorí sú v celej Achaji:

²Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

²milosť vám a pokoj od Boha, nášho Otca, a od Pána Ježiša Krista.

³Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

³Požehnaný Bôh a Otec nášho Pána Ježiša Krista, Otec milosrdenstiev a Bôh každého potešenia,

⁴som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

⁴ktorý nás teší v každom našom súžení, aby sme aj my mohli tešiť tých, ktorí sú v akomkoľvek súžení, potešením, ktorým sme sami tešení od Boha.

⁵Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.

⁵Lebo jako hojnejú utrpenia Kristove proti nám, tak skrze Krista hojneje i naše potešenie.

⁶Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,

⁶A buď že sme súžení - za vaše potešenie a spasenie, ktoré pôsobí v trpezlivom znášaní tých istých utrpení, ktoré aj my trpíme; buď že sme tešení - za vaše potešenie a spasenie, a naša nádej je pevná za vás,

⁷efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.

⁷vediac, že jako ste účastníkmi utrpení, tak i potešenia.

⁸Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.

⁸Lebo nechceme, aby ste nevedeli, bratia, o našom súžení, ktoré sme mali v Ázii, že sme boli nad mieru obťažení, nad svoju silu, takže sme pochybovali aj o svojom živote;

⁹Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,

⁹ale sami v sebe boli sme dostali odvetu smrti nato, aby sme nedúfali sami v seba, ale v Boha, ktorý kriesi mŕtvych,

¹⁰han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,

¹⁰ktorý nás vytrhol z takej veľkej smrti a vytrhuje, na ktorého sa nadejeme, že aj ešte vytrhne,

¹¹idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.

¹¹keď aj vy spolu pôsobíte modlitbou za nás, aby mnoho osôb ďakovalo za nás za dar milosti, nám daný skrze mnohých.

¹²Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

¹²Lebo našou chválou je toto: svedoctvo nášho svedomia, že v svätosti, (prostote) a v čistote Božej, nie v telesnej múdrosti, ale v milosti Božej sme obcovali na svete a zvlášte u vás,

¹³Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,

¹³lebo vám nepíšeme iného, ale iba to, čo čítate alebo čo i dobre znáte, a nadejem sa, že aj až do konca znať budete,

¹⁴ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.

¹⁴jako ste nás aj poznali z čiastky, že sme vašou chlúbou, jako aj vy našou v deň nášho Pána Ježiša.

¹⁵Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,

¹⁵A v tejto dôvere som chcel tam prv prijsť k vám, aby ste mali druhú milosť,

¹⁶og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

¹⁶a potom od vás ísť do Macedonie a z Macedonie zase prijsť k vám, aby ste ma potom doprevadili do Judska.

¹⁷Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

¹⁷Keď som teda to chcel, či to tedy bola ľahkomyseľnosť z mojej strany? Alebo to, čo si kedy umyslím, či si to umyslím podľa tela, aby bolo u mňa áno áno a nie nie?

¹⁸Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

¹⁸Ale verný je Bôh, že naše slovo, vám hovorené, nebolo áno a nie.

¹⁹Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

¹⁹Lebo Syn Boží, Ježiš Kristus, ktorý bol skrze nás medzi vami kázaný, skrze mňa a Silvána a Timotea, nebol áno a nie, ale bolo áno a v ňom.

²⁰Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

²⁰Lebo všetky zasľúbenia Božie, koľko ich je, sú v ňom áno a preto aj skrze neho ameň, Bohu na slávu skrze nás.

²¹Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,

²¹Avšak ten, kto nás spolu s vami upevňuje v Krista a nás pomazal, je Bôh,

²²som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.

²²ktorý si nás i zapečatil a dal závdavok Ducha do našich sŕdc.

²³Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

²³No, ja volám Boha za svedka na svoju dušu, že preto, že som vás šetril, neprišiel som viac do Korintu.

²⁴Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.

²⁴Nie že by sme panovali nad vašou vierou, ale že sme spolupracovníkmi na vašej radosti, lebo vierou stojíte.