1Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
1Ale to som usúdil v sebe: neprijsť k vám zase so zármutkom.
2Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
2Lebo ak ja vás zarmútim, ktože je potom, kto mňa rozveselí krome toho, koho som ja zarmútil?!
3Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, når jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
3A toto isté som vám napísal, aby som, keď prijdem, nemal zármutku od tých, ktorým by som sa mal radovať, dôverujúc vo všetkých vás, že moja radosť je radosťou všetkých vás.
4Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Tårer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
4Lebo z mnohého súženia a zovretia srdca som vám písal s mnohými slzami, nie aby ste sa zarmútili, ale aby ste poznali lásku, ktorej mám hojnejšie naproti vám.
5Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det hårdere, eder alle.
5A jestli niekto zarmútil, nie mňa zarmútil, ale z čiastky, aby som nepretiažil, zarmútil všetkých vás.
6Det er nok for ham med denne Straf, som han har fået af de fleste,
6Dosť je takému tohoto pokarhania, ktorého sa mu dostalo od mnohých,
7så at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
7takže už máte, naopak, radšej odpustiť a potešiť, aby zase prílišným zármutkom nebol taký človek pohltený.
8Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
8Preto vás prosím, žeby ste mu preukázali lásku.
9Det var nemlig også derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I stå Prøve, om I ere lydige i alt.
9Lebo na to som aj písal, aby som poznal vašu dokázanosť, či ste poslušní ku všetkému.
10Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver også jeg; thi også hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Åsyn,
10A komu čo odpúšťate, i ja; lebo i ja, čo som odpustil, ak som čo odpustil, urobil som to pre vás, pred tvárou Krista, aby ste neboli oklamaní od satana,
11for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
11lebo nie sú nám neznáme jeho úmysly.
12Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var åbnet mig en Dør i Herren,
12A keď som prišiel do Troady cieľom evanjelia Kristovho, hoci som mal otvorené dvere v Pánovi, nemal som oddychu vo svojom duchu, keď som nenašiel svojho brata Títa.
13da havde jeg ingen Ro i min Ånd, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
13Ale rozlúčiac sa s nimi odišiel som do Macedonie.
14Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os på ethvert Sted.
14No, vďaka Bohu, ktorý nám dáva vždycky víťazosláviť v Kristu a zjavuje skrze nás vôňu svojej známosti na každom mieste.
15Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
15Lebo sme Kristovou dobrou vôňou Bohu medzi tými, ktorí dochádzajú spasenia, i medzi tými, ktorí hynú,
16for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
16ktorým vôňou smrti na smrť, a ktorým vôňou života na život. Ale na to kto je spôsobný?!
17Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Åsyn i Kristus.
17Lebo nefalšujeme slova Božieho jako mnohí, ale jako takí, ktorí z mravnej čistoty, jako takí, ktorí z Boha pred Bohom v Kristu hovoríme.