1Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene.
1Lebo vieme, že keby náš pozemský dom stánu bol zborený, máme stavänie od Boha, dom, nie rukou učinený, večný v nebesiach;
2Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
2lebo v tomto aj vzdycháme túžiac, že by sme si mohli obliecť naň svoj príbytok z neba,
3så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
3akže aj oblečení a nie nahí budeme najdení.
4Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
4Lebo aj, ktorí sme v tomto stáne, vzdycháme súc obtiažení, nakoľko sa nechceme vyzliecť, ale sa poodiať, aby to, čo je smrteľné, bolo pohltené od života.
5Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Åndens Pant.
5No, ten, kto nás práve k tomu istému pripravil, je Bôh, ktorý nám aj dal závdavok Ducha.
6Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren
6Preto teda vždycky dôverujeme a vieme, že kým sme doma v tele, sme von od domova a vzdialení od Pána.
7thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse
7Lebo chodíme vierou a nie videním.
8ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
8Ale dôverujeme i súčasne volíme radšej vystehovať sa von z tela a bývať doma u Pána.
9Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
9A preto sa aj všemožne snažíme, aby sme, buď že dlejeme doma v tele buď že sme von z domova, jemu sa ľúbili.
10Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kan få igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
10Lebo my všetci sa musíme ukázať pred súdnou stolicou Kristovou, aby si jeden každý odniesol to, čo načo vykonal skrze telo, už či bolo dobré či zlé.
11Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at vi også ere åbenbare for eders Samvittigheder.
11Znajúc tedy bázeň Pánovu presviedčame ľudí a Bohu sme zjavní. Ale nadejem sa, že sme aj vo vašich svedomiach zjavní.
12Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
12Lebo neodporúčame vám opät sami seba, ale vám dávame príčinu chváliť sa nami, aby ste to mali proti tým, ktorí sa chvália tvárou a nie srdcom.
13Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.
13Lebo buď že sme pošli z umu - Bohu, buď že sme pri zdravom rozume - vám.
14Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
14Lebo láska Kristova nás núti,
15idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
15ktorí sme usúdili toto: že ak jeden zomrel za všetkých, tedy všetci zomreli, a za všetkých zomrel preto, aby tí, ktorí žijú, nežili už viacej sebe, ale tomu, ktorý zomrel za nich i vstal z mŕtvych.
16Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
16A tak my už odteraz neznáme nikoho podľa tela. A jestli sme aj poznali Krista podľa tela, ale teraz už viacej neznáme.
17Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
17Takže ak je niekto v Kristovi, je novým stvorením; drievne pominulo, hľa, všetko je nové.
18Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
18Ale to všetko z Boha, ktorý nás smieril sám so sebou skrze Ježiša Krista a dal nám službu smierenia,
19efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
19jako že Bôh bol v Kristovi mieriac so sebou svet, nepočítajúc im ich hriechov a položil do nás slovo smierenia.
20Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
20Tedy za Krista posolstvujeme, jako čo by sám Bôh napomínal skrze nás, prosíme za Krista, smierte sa s Bohom!
21Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
21Lebo toho, ktorý nepoznal hriechu, učinil za nás hriechom, aby sme my boli spravedlivosťou Božou v ňom.