1Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;
1A spolupracujúc i napomíname, aby ste neboli nadarmo prijali milosti Božej -
2(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)
2Lebo hovorí: V príhodný čas som ťa počul a v deň spasenia som ti pomohol. Hľa, teraz je čas práve príhodný, hľa, teraz deň spasenia! -,
3og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
3nedávajúc v ničom nijakého pohoršenia, aby nebola služba pohanená.
4men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,
4Ale vo všetkom sa odporúčame jako služobníci Boží, v mnohej trpezlivosti, v súženiach, v nedostatkoch, v úzkostiach,
5under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,
5v úderoch, v žalároch, v nepokojoch, v prácach, v bdeniach, v pôstoch,
6ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,
6v mravnej čistote, v známosti, v zhovievaní, v dobrote, v Svätom Duchu, v nepokryteckej láske,
7ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;
7v slove pravdy, v moci Božej, zbraňami spravedlivosti, pravými aj ľavými.
8ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;
8Cez slávu i pohanu, cez zlú i dobrú povesť; ako bludári, a predsa pravdiví;
9som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
9jako neznámi, a dobre známi; jako zomierajúci, a hľa, žijeme; jako káznení, no, nie usmrcovaní;
10som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
10jako smutní, avšak vždycky sa radujúci; jako chudobní, ale mnohých obohacujúci; jako ničoho nemajúci, a všetko v moci majúci.
11Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
11Naše ústa sú otvorené k vám, ó, Korinťania; naše srdce je rozšírené!
12I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
12Nie ste sovrení v nás, ale ste sovrení vo svojich vnútornostiach.
13Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!
13Ale tú istú odplatu, jako deťom hovorím, rozšírte sa i vy!
14Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
14Neťahajte cudzieho jarma s neveriacimi. Lebo čo má spoločného spravedlivosť s neprávosťou? Alebo jaké je obecenstvo svetla s temnosťou?
15Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
15A jaký súhlas Krista s Beliálom? Alebo jaký má podiel verný s neverným?
16Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."
16A jaká je shoda medzi chrámom Božím a medzi modlami? Lebo veď vy ste chrámom živého Boha, jako povedal Bôh: Budem bývať v nich a prechádzať sa, a budem ich Bohom, a oni mi budú ľudom.
17"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"
17Preto vyjdite zpomedzi nich a oddeľte sa, hovorí Pán: a nedotýkajte sa nečistého, a ja vás prijmem
18"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."
18a budem vám za Otca, a vy mi budete za synov a za dcéry, hovorí Pán, všemohúci.