¹Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!

¹Keď tedy máme tieto zasľúbenia, milovaní, očistime sa od každého poškvrnenia tela i ducha dovršujúc tak svätosť v bázni Božej.

²Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.

²Dajte nám miesta v srdci! Nikomu sme neukrivdili, nikoho nezkazili, nikoho neoklamali.

³Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.

³Nehovorím toho na odsúdenie, lebo som už tu vyššie povedal, že ste v našich srdciach, aby sme spolu mreli i spolu žili.

⁴Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.

⁴Som veľmi priamoreký a smelý voči vám; mnoho sa vami chválim; naplnený som potešením; naplnený som radosťou pri všetkom našom súžení.

⁵Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.

⁵Lebo aj keď sme boli prišli do Macedonie, nemalo naše telo nijakého odpočinku; ale všade vo všetkom sme boli súžení, zvonku boje, zdnuká strachy.

⁶Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;

⁶Ale ten, ktorý teší ponížených, Bôh, potešil nás príchodom Títovým,

⁷dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere.

⁷no, nie len jeho príchodom, ale aj potešením, ktorým sa potešil nad vami zvestujúc nám vašu túžbu, vaše kvílenie, vašu horlivosť za mňa, tak že som sa tým väčšmi zaradoval.

⁸Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -

⁸Lebo ak som vás aj zarmútil tým listom, neľutujem, ak som aj ľutoval, lebo vidím, že rečený list, ak vás aj na malú chvíľu bol zarmútil,

⁹så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.

⁹teraz sa radujem, nie že ste sa boli zarmútili, ale že ste sa zarmútili na pokánie; lebo ste sa zarmútili podľa Boha, aby ste z nás v ničom nemali škody.

¹⁰Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.

¹⁰Lebo zármutok podľa Boha pôsobí pokánie na spasenie, ktorého zármutku nikdy neoľutuje človek; ale zármutok sveta pôsobí smrť.

¹¹Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde beviste I, at I selv vare rene i den Sag.

¹¹Lebo, hľa, práve to, že ste sa boli zarmútili podľa Boha, jakú velikú vám to spôsobilo snahu! Ba čo: koľkú obranu, koľkú nevoľu, koľkú bázeň, koľkú túžbu, koľkú horlivosť a pomstu! Vo všetkom ste preukázali, že ste čistí vo veci.

¹²Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn.

¹²A tedy ak som vám aj písal, nie pre toho, ktorý spáchal krivdu, ani pre toho, komu sa stala krivda, ale aby sa ukázala naša snaha za vás u vás pred Bohom.

¹³Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle.

¹³Preto sme sa tešili z vášho potešenia, a ešte o mnoho viacej sme sa zaradovali nad radosťou Títovou, že jeho duch okrial od vás od všetkých.

¹⁴Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.

¹⁴Lebo ak som sa mu niečo chválil za vás, nebol som zahanbený, ale jako všetko, čo sme vám hovorili, zakladalo sa na pravde, tak i naša chvála pred Títom sa dokázala pravdou.

¹⁵Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.

¹⁵I jeho srdce ľne k vám ešte o mnoho viacej, keď sa rozpomína na poslušnosť všetkých vás, ako ste ho prijali s bázňou a s trasením.

¹⁶Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.

¹⁶A tak sa radujem, že vám môžem vo všetkom dôverovať.