¹Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: "Der boede to Mænd i samme By, en rig og en fattig.

¹Preto poslal Hospodin Nátana k Dávidovi. A keď vošiel k nemu, povedal mu: Dvaja mužovia boli v jednom meste. Jeden bol bohatý a druhý chudobný.

²Den rige havde Småkvæg og Hornkvæg i Mængde,

²Bohatý mal oviec a volov veľmi mnoho.

³medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen med hans Børn; det åd af hans Brød, drak af hans Bæger og lå i hans Skød og var ham som en Datter.

³Chudobný nemal ničoho krome jednej malej ovečky, ktorú bol kúpil, a choval ju, a rástla pri ňom a pri jeho synoch, spolu. Jedla z jeho kusa chleba, pila z jeho pohára a líhala v jeho lone a bola mu jako dcéra.

⁴Men da den rige Mand engang fik Besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget Småkvæg eller Hornkvæg og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin Gæst!"

⁴No, prišiel k bohatému človekovi nejaký pocestný. A pretože mu bolo ľúto vziať zo svojich oviec alebo zo svojich volov, aby pripravil pokrm cestujúcemu, ktorý prišiel k nemu, vzal ovečku chudobného človeka a pripravil ju mužovi, ktorý prišiel k nemu.

⁵Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: "Så sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er dødsens,

⁵Vtedy sa veľmi rozhneval Dávid na človeka a povedal Nátanovi: Jako že žije Hospodin, synom smrti je muž, ktorý to urobil!

⁶og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede så hjerteløst!"

⁶A ovcu nahradí štvornásobne preto, že vykonal takú vec a pretože nemal ľútosti.

⁷Men Natan sagde til David: "Du er Manden! Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls Hånd;

⁷Na to riekol Nátan Dávidovi: Ty si ten muž! Takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov: Ja som ťa pomazal za kráľa nad Izraelom a ja som ťa vytrhol z ruky Saulovej.

⁸jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg have givet dig endnu mere, både det ene og det andet.

⁸A dal som ti dom tvojho pána i ženy tvojho pána do tvojho lona a dal som ti aj dom Izraelov aj Júdu, a keby to bolo bývalo málo, bol by som ti pridal to i to.

⁹Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er ondt i hans Øjne? Hetiten Urias har du dræbt med Sværdet; hans Hustru har du taget til Ægte, og ham har du slået ihjel med Ammoniternes Sværd.

⁹Prečo si tedy opovrhnul slovom Hospodinovým, aby si učinil to zlé v jeho očiach? Uriáša Hetejského si zabil mečom a jeho ženu si vzal sebe za ženu a jeho si zavraždil mečom synov Ammonových.

¹⁰Så skal nu Sværdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede mig og tog Hetiten Urias's Hustru til Ægte.

¹⁰Preto teraz neuhne meč z tvojho domu až na veky, pretože si mnou opovrhol a vzal si ženu Uriáša Hetejského, aby ti bola ženou.

¹¹Så siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for Øjnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved højlys Dag.

¹¹Takto hovorí Hospodin: Hľa, ja vzbudím proti tebe zlé z tvojho domu a vezmem tvoje ženy pred tvojimi očima a dám ich tvojmu blížnemu, a bude ležať s tvojimi ženami pred očima tohoto slnca.

¹²Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i hele Israels Påsyn og ved højlys Dag!"

¹²Lebo ty si to urobil tajne, ale ja učiním túto vec pred celým Izraelom a pred slncom.

¹³Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod HERREN!" Og Natan sagde til David: "Så har HERREN også tilgivet dig din Synd; du skal ikke dø.

¹³Vtedy povedal Dávid Nátanovi: Zhrešil som Hospodinovi. A Nátan riekol Dávidovi: Aj Hospodin preniesol tvoj hriech, nezomrieš.

¹⁴Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal Sønnen, som er født dig, visselig dø!"

¹⁴Ale preto, že si dal tou vecou nepriateľom Hospodinovým príčinu, aby sa rúhali, preto i syn, ktorý sa ti narodil, istotne zomrie.

¹⁵Derpå gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's Hustru havde født David, med Sygdom.

¹⁵Potom odišiel Nátan do svojho domu. A Hospodin ranil dieťa, ktoré porodila žena Uriášova Dávidovi, takže ťažko onemocnelo.

¹⁶Da søgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde sig om Natten på Jorden i Sæk.

¹⁶A Dávid hľadal Boha prosiac za chlapca a postil sa, vošiel a ležal cez noc na zemi.

¹⁷De ældste i hans Hus kom til ham for at få ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke Måltid sammen med dem.

¹⁷Potom prišli starší jeho domu a zastali nad ním, aby ho zodvihli so zeme, ale nechcel vstať ani nejedol s nimi chleba.

¹⁸Syvendedagen døde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham vide, at Barnet var død, thi de tænkte: "Da Barnet levede, vilde han ikke låne os Øre, når vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at Barnet er død? Han kunde gøre en Ulykke!"

¹⁸A stalo sa siedmeho dňa, že zomrelo dieťa. A služobníci Dávidovi sa báli oznámiť mu, že dieťa zomrelo, lebo vraveli: Hľa, keď vtedy, dokiaľ ešte žilo dieťa, keď sme mu hovorili, neposlúchol nášho hlasu, jakože mu máme povedať teraz, že zomrelo dieťa, aby vykonal voľačo zlé?

¹⁹Men da David så, at hans Folk hviskede sammen, skønnede han, at Barnet var død. Så spurgte David sine Folk: "Er Barnet død?" Og de svarede: "Ja, han er død!"

¹⁹Ale keď videl Dávid, že si jeho služobníci pošuškávajú čosi, porozumel, že zomrelo dieťa. A Dávid riekol svojim služobníkom: Či azda zomrelo dieťa? A povedali: Zomrelo.

²⁰Da rejste David sig fra Jorden, tvættede og salvede sig, tog andre Klæder på og gik ind i HERRENs Hus og bad; så gik han hjem, forlangte at få Mad sat frem og spiste.

²⁰Vtedy vstal Dávid so zeme a umyl sa a pomazal sa a premenil svoje rúcho a vojdúc do domu Hospodinovho klaňal sa. A keď potom zase vošiel do svojho domu, pýtal si jesť, a keď mu predložili chlieb, jedol.

²¹Da sagde hans Folk til ham: "Hvorledes er det dog, du bærer dig ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og græd; og nu da Barnet er død, rejser du dig og spiser!"

²¹Vtedy mu povedali jeho služobníci: Jaká je to vec, ktorú si učinil? Pre dieťa, dokiaľ ešte žilo, si sa postil a plakal si, a teraz, keď zomrelo dieťa, si vstal a jedol si chlieb?

²²Han svarede: "Så længe Barnet levede, fastede jeg og græd; thi jeg tænkte: Måske er HERREN mig nådig, så Barnet bliver i Live.

²²A riekol: Dokiaľ ešte žilo dieťa, postil som sa a plakal som, lebo som povedal: Kto vie? Možno, že sa Hospodin zmiluje nado mnou, a dieťa bude žiť.

²³Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg går til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!"

²³Ale teraz, keď zomrelo, načo by som sa ešte postil? Či ho azda môžem ešte vrátiť? Ja pojdem za ním, ale ono sa nevráti ku mne.

²⁴Derpå trøstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var gået ind til hende og havde ligget hos hende, fødte hun en Søn, som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.

²⁴Potom potešil Dávid Bat-šebu, svoju ženu, a vošiel k nej a ležal s ňou. A porodila mu syna, a nazval jeho meno Šalamún. A Hospodin ho miloval.

²⁵Han overgav ham til Profeten Natan, og på HERRENs Ord kaldte denne ham Jedidja.

²⁵A poslal slovo po prorokovi Nátanovi, ktorý nazval jeho meno Jedidja, pre Hospodina.

²⁶Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.

²⁶A Joáb bojoval proti Rabbe synov Ammonových a zaujal kráľovské mesto.

²⁷Derpå sendte Joab Bud til David og lod sige: "Jeg har angrebet Rabba og indtaget Vandbyen;

²⁷Potom poslal Joáb poslov k Dávidovi a povedal: Bojoval som proti Rabbe aj som zaujal mesto vôd.

²⁸kald nu Resten af Hæren sammen, så du kan belejre Byen og indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og får mit Navn udråbt over den!"

²⁸Preto teraz sober ostatok ľudu a polož sa táborom proti mestu a zaujmi ho, aby som nezaujal mesta ja, a bolo by nad ním menované moje meno.

²⁹Da samlede David hele Hæren og drog til Rabba, angreb og indtog det.

²⁹Vtedy sobral Dávid všetok ľud a odišiel do Rabby a bojoval proti nemu a zaujal ho.

³⁰Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig,

³⁰A vzal korunu ich kráľa s jeho hlavy, ktorá vážila hrivnu zlata a mala vrubené drahé kamene, a bola položená na hlavu Dávidovi. A koristi toho mesta vyniesol veľmi mnoho.

³¹og Indbyggerne slæbte han bort, satte dem til Savene, Jernhakkerne - og Jernøkserne og lod dem trælle ved Teglovnene. Således gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.

³¹A ľud, ktorý bol v ňom, vyviedol a postavil ho do píly a ku strojom, režúcim železo, a k železným sekerám a dal ich zaviesť do tehelní. A tak učinil všetkým mestám synov Ammonových. Potom sa navrátil Dávid i všetok ľud do Jeruzalema.