¹Nogen Tid efter tildrog følgende sig. Davids Søn Absalon havde en smuk Søster, som hed Tamar, og Davids Søn Amnon fattede Kærlighed til hende.

¹Potom sa stalo toto. Absalom, syn Dávidov, mal krásnu sestru, ktorej bolo meno Támar, a miloval ju Amnon, syn Dávidov.

²Amnon blev syg af Attrå efter sin Søster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon øjnede ingen Mulighed for at få sin Vilje med hende.

²A Amnonovi bolo tak úzko, že bol až nemocný pre Támar, svoju sestru, pretože bola pannou, a Amnonovi sa videlo nemožným vykonať jej voľačo.

³Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Søn af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en såre klog Mand;

³A Amnon mal priateľa, ktorému bolo meno Jonadáb. Bol to syn Šimu, brata Dávidovho. A Jonadáb bol veľmi múdry muž.

⁴han sagde til ham: "Hvorfor er du så elendig hver Morgen, Kongesøn? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker min Broder Absalons Søster Tamar!"

⁴A povedal mu: Prečo ty tak chradneš, kraleviču, zo dňa na deň? Či mi nepovieš? A Amnon mu povedal: Támar, sestru Absaloma, svojho brata, milujem.

⁵Da sagde Jonadab til ham: "Læg dig til Sengs og lad, som du er syg! Når så din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min Søster Tamar komme og give mig noget at spise! Når hun laver Maden i mit Påsyn, så at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise."

⁵Na to mu povedal Jonadáb: Ľahni si na svoju posteľ a urob sa chorým. A keď ťa prijde vidieť tvoj otec, povieš mu: Prosím, nech prijde Támar, moja sestra, a dá mi jesť chlieb a pripraví pokrm pred mojimi očima, aby som to videl a zjedol z jej ruky.

⁶Så gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min Søster Tamar komme og lave et Par Kager i mit Påsyn og selv give mig dem: så kan jeg spise."

⁶A tak si ľahol Amnon a robil sa chorým. A keď prišiel kráľ vidieť ho, povedal Amnon kráľovi: Prosím, nech prijde Támar, moja sestra, a pripraví pred mojimi očima nejaké dva kúsky chutného jedla, aby som pojedol z jej ruky.

⁷David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: "Gå over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!"

⁷Vtedy poslal Dávid posla k Támari do domu a povedal: Nože idi do domu Amnona, svojho brata, a priprav mu pokrm.

⁸Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han lå til Sengs, tog Dejen, æltede den og lavede Kagerne i hans Påsyn og bagte dem;

⁸A Támar odišla do domu Amnona, svojho brata, a on ležal. A ona vezmúc cesto zamiesila a pripravila pred jeho očima a uvarila kúsky toho chutného jedla.

⁹derpå tog hun Panden og hældte dem ud i hans Påsyn; Amnon vilde dog ikke spise, men sagde: "Lad alle gå udenfor!" Og da de alle var gået udenfor,

⁹Potom vzala paňvu a vyložila pred neho. Ale nechcel jesť, lež potom povedal Amnon: Spravte, aby všetci mužovia vyšli odo mňa! A tak vyšli všetci mužovia od neho.

¹⁰sagde Amnon til Tamar: "Bær Maden ind i Inderværelset og lad mig få den af din egen Hånd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Inderværelset til sin Broder Amnon.

¹⁰Vtedy povedal Amnon Támari: Dones jedlo do ložnice, aby som jedol z tvojej ruky. A Támar vzala kúsky chutného jedla, ktoré bola pripravila, a zaniesla Amnonovi, svojmu bratovi, do ložnice.

¹¹Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, Søster!"

¹¹Ale keď mu podávala, aby jedol, uchopil ju a povedal jej: Poď, lež so mnou, moja sestro!

¹²Men hun sagde: "Nej, Broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne Skændselsdåd!

¹²A ona mu odpovedala: Nie, môj brat, neponíž ma urobiac mi násilie, lebo sa nemá tak urobiť v Izraelovi. Nevykonaj toho bláznovstva!

¹³Hvor skulde jeg gå hen med min Skam? Og du vilde blive regnet blandt Dårer i Israel! Tal hellere med Kongen; han nægter dig ikke at få mig!"

¹³Lebo veď kam ja potom zanesiem svoje pohanenie, a ty budeš ako jeden z bláznov-nešľachetníkov v Izraelovi. Preto teraz, prosím, radšej prehovor s kráľom, lebo neodoprie ti ma.

¹⁴Han, vilde dog ikke høre hende, men tog hende med Vold, krænkede hende og lå hos hende.

¹⁴No, nechcel počuť na jej hlas, ale, keď sa bránila, bol silnejší ako ona a ponížil ju a ležal s ňou.

¹⁵Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort Had; ja det Had, han følte mod hende, var større end den Kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: "Stå op og gå din Vej!"

¹⁵Avšak hneď potom ju nenávidel Amnon nenávisťou, veľmi velikou, lebo väčšia bola nenávisť, ktorou ju nenávidel, než bola jeho láska, ktorou ju predtým miloval. A Amnon jej povedal: Vstaň, idi!

¹⁶Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Udåd, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!" Han vilde dog ikke høre hende,

¹⁶A ona mu riekla: Pre to veľké zlo, väčšie nad iné, ktoré si vykonal pri mne, chceš ma ešte i vyhnať? Ale nechcel ju počuť.

¹⁷men kaldte på den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: "Få mig hende der ud af Huset og stæng Døren efter hende!"

¹⁷Lež zavolal svojho mládenca, ktorý mu posluhoval, a povedal: Nože vyveďte túto odo mňa ta von, a zamkni za ňou dvere.

¹⁸Hun bar en fodsid Kjortel med Ærmer; thi således klædte Jomfruerne blandt Kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af Huset og stængede Døren efter hende.

¹⁸A mala na sebe dlhý pláštec rôznych farieb, lebo tak sa odievaly dcéry kráľove, kým boly pannami, plášťami. A jeho sluha ju vyviedol von a zamkol za ňou dvere závorou.

¹⁹Men Tamar strøede Aske på sit Hoved og sønderrev den fodside Kjortel, hun havde på, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort.

¹⁹Vtedy vzala Támar popola na svoju hlavu a pláštec rôznych farieb, ktorý mala na sebe, roztrhla a vložiac svoju ruku na svoju hlavu išla pomaly a kričala.

²⁰Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, Søster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag nær!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absalons Hus.

²⁰A Absalom, jej brat, jej povedal: Či azda Amnon, tvoj brat, bol s tebou? No, teraz, moja sestro, buď ticho. Je to tvoj brat, neber si tej veci k srdcu. A tak bývala Támar, a to opustená, v dome Absaloma, svojho brata.

²¹Da Kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin Søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte.

²¹A kráľ Dávid počul o tom o všetkom a veľmi sa nahneval.

²²Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krænket hans Søster Tamar.

²²Ale Absalom nehovoril s Amnonom ani zlého ani dobrého, lebo Absalom nenávidel Amnona preto, že ponížil Támar, jeho sestru.

²³Men et Par År efter holdt Absalon Fåreklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalon alle Kongesønnerne.

²³A stalo sa po celých dvoch rokoch, že mal Absalom strihačov, ktorí mu strihali ovce, v Bál-chacóre, ktoré je pri Efraime. A Absalom pozval všetkých synov kráľových.

²⁴Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Træl holder Fåreklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Træl derhen?"

²⁴A Absalom prišiel ku kráľovi a povedal: Hľa, prosím, tvoj služobník má strihačov, nech ide, prosím, kráľ i jeho služobníci so svojím služobníkom.

²⁵Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min Søn! Vi vil ikke alle gå med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og skønt han nødte ham, vilde han ikke gå med, men tog Afsked med ham.

²⁵A kráľ riekol Absalomovi: Nie, môj synu, nežiadaj, prosím, aby sme išli všetci, aby sme ti neboli na ťarchu. A hoci ho nútil, nechcel ísť, ale ho požehnal blahoželajúc mu.

²⁶Da sagde Absalon: "Så lad i alt Fald min Broder Amnon gå med!" Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?"

²⁶Vtedy povedal Absalom: A keď už len nechceš ísť ty, nech ide, prosím, s nami Amnon, môj brat. A kráľ mu povedal: Prečo má ísť s tebou?

²⁷Da Absalon nødte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesønner gå med. Og Absalon gjorde et kongeligt Gæstebud.

²⁷Ale keď len dobíjal Absalom do neho, poslal s ním Amnona i všetkých synov kráľových.

²⁸Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas på, når Vinen er gået Amnon til Hovedet; når jeg så siger til eder: Hug Amnon ned! dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kække Mænd!"

²⁸A Absalom rozkázal svojim sluhom a povedal: Nože hľaďte, keď sa rozveselí srdce Amnonovo od vína, a poviem vám: Uderte Amnona, vtedy ho zabijete. Nebojte sa, lebo veď či to neurobíte pre to, že som vám ja rozkázal? Buďte silní a buďte zmužilí!

²⁹Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da brød alle Kongesønnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.

²⁹A sluhovia Absalomovi urobili Amnonovi tak, ako rozkázal Absalom. Vtedy vstali všetci synovia kráľovi a vysadnúc každý na svoju mulicu utiekli.

³⁰Medens de endnu var undervejs, nåede det Rygte David: "Absalon har hugget alle Kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!"

³⁰A kým boli ešte na ceste, prišla zvesť k Dávidovi, že vraj Absalom pobil všetkých synov kráľových, takže nepozostal z nich ani jeden.

³¹Da stod Kongen op, sønderrev sine Klæder og lagde sig på Jorden; også alle hans Folk, som stod hos, sønderrev deres Klæder.

³¹Vtedy vstal kráľ, roztrhol svoje rúcho a padnúc ležal na zemi, a všetci jeho služobníci stál tam, s roztrhnutými rúchami.

³²Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Søn, tog til Orde og sagde: "Min Herre må ikke tro, at de har dræbt alle de unge Kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon krænkede hans Søster Tamar.

³²Na to sa ozval Jonadáb, syn Šimu, brata Dávidovho, a povedal: Nech nehovorí môj pán, že všetkých mládencov, synov kráľových, pobili. Ale iba sám Amnon zomrel, lebo tak sa bol zariekol Absalom, a tak mal umienené od toho dňa, ktorého ponížil Támar, jeho sestru.

³³Derfor må min Herre Kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle Kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!"

³³A preto teraz nech si neberie môj pán kráľ ničoho takého k srdcu mysliac, že zomreli všetci synovia kráľovi, lebo len sám Amnon zomrel.

³⁴Da den unge Mand, som holdt Udkig, så ud, fik han Øje på en Mængde Mennesker, som kom ned ad Skråningen på Vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: "Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden på Vejen til Horonajim."

³⁴A Absalom utiekol. A keď pozdvihol mládenec strážca svoje oči, videl, že hľa, ide mnoho ľudu od cesty, ležiacej za ním, od stráne vrchu.

³⁵Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Kongesønnerne; det er, som din Træl sagde!"

³⁵Vtedy povedal Jonadáb kráľovi: Hľa, synovia kráľovi idú! Ako povedal tvoj služobník, tak je.

³⁶Og som han havde sagt det, kom Kongesønnerne, og de brast i Gråd; også Kongen og alle hans folk brast i heftig Gråd.

³⁶A stalo sa, keď dopovedal, že tu hľa, už aj prišli synovia kráľovi a pozdvihnúc svoj hlas plakali, a plakal i sám kráľ, i všetci jeho služobníci plakali plačom, veľmi velikým.

³⁷Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds Søn, i Gesjur. Og Kongen sørgede over sin Søn i al den Tid.

³⁷A Absalom utiekol a odišiel k Talmajovi, synovi Ammihúdovmu, kráľovi Gešúra. A Dávid smútil za svojím synom po všetky tie dni.

³⁸Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han tre År.

³⁸A Absalom tedy utiekol a odišiel do Gešúra a bol tam tri roky.

³⁹Men Kongen begyndte at længes inderligt efter Absalon, thi han havde trøstet sig over Amnons Død.

³⁹No, potom hynula duša kráľa Dávida túžbou vyjsť k Absalomovi, lebo sa časom potešil nad Amnonom, že zomrel.