¹Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

¹A boli v Antiochii, v tamojšom sbore, niektorí proroci a učitelia, Barnabáš a Šimon, zvaný Niger, a Lucius Cyrenenský a Manahen, ktorý bol vychovaný s tetrarchom Heródesom a Saul.

²Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem."

²A keď slúžili pánovi a postili sa, povedal Svätý Duch: Nože mi oddeľte Barnabáša a Saula ku dielu, ku ktorému som ich povolal.

³Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.

³Vtedy, keď sa boli postili, pomodlili sa a položili na nich ruky a prepustili ich.

⁴Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

⁴A oni teda súc vyslaní od Svätého Ducha prišli dolu do Seleucie a odtiaľ sa odplavili na Cyprus.

⁵Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.

⁵A keď prišli do Salamíny, zvestovali slovo Božie v synagógach Židov a mali so sebou i Jána za služobníka.

⁶Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

⁶A keď prešli celý ostrov až do Pafu, našli tam akéhosi čarodejníka, falošného proroka, Žida, ktorému bolo meno Barjezus,

⁷Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.

⁷ktorý bol s prokonzulom Sergiom Pavlom, rozumným to mužom. Ten si zavolal Barnabáša a Saula a hľadal počuť slovo Božie.

⁸Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

⁸Ale sa im protivil Elymas, čarodejník - lebo tak sa prekladá jeho meno - a hľadal odvrátiť prokonzula od viery.

⁹Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:

⁹Ale Saul, ktorý sa volá i Pavel, zrazu naplnený Svätým Duchom, pozrel uprene na neho

¹⁰"O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

¹⁰a povedal: Ó, ty plný všetkej ľsti a každej nešľachetnosti, synu diablov, nepriateľu každej spravedlivosti, či neprestaneš prevracať priame cesty Pánove?

¹¹Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

¹¹A teraz hľa, ruka Pánova prijde na teba, a budeš slepý a nebudeš vidieť slnka do času. A naskutku pripadla na neho mrákava a tma, a chodia dookola hľadal, kto by ho viedol za ruku.

¹²Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

¹²Vtedy, keď videl prokonzul, čo sa stalo, uveril a žasol nad učením Pánovým.

¹³Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

¹³Potom Pavel a tí, ktorí boli s ním, odplavili sa z Pafu a prišli do Pergy v Pamfýlii. A Ján odišiel od nich a navrátil sa do Jeruzalema.

¹⁴Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.

¹⁴A oni prejdúc krajom z Pergy prišli do Pisídskej Antiochie. A v sobotný deň vošli do synagógy a sadli si.

¹⁵Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"

¹⁵A po prečítaní zákona a prorokov poslali k nim predstavení synagógy a kázali povedať: Mužovia bratia, ak máte nejaké slovo napomenutia pre ľud, hovorte!

¹⁶Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

¹⁶Vtedy vstal Pavel, pokynul rukou a povedal: Mužovia Izraeliti a vy, ktorí sa bojíte Boha, počujte!

¹⁷Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

¹⁷Bôh tohoto izraelského ľudu si vyvolil našich otcov a povýšil ľud, keď pohostínil v cudzine, v Egyptskej zemi, a s výsostným ramenom ich vyviedol z nej

¹⁸Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.

¹⁸a tak asi štyridsať rokov znášal ich obyčaje na púšti

¹⁹Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,

¹⁹a vyhladiac sedem národov v Kananejskej zemi ich zem im podelil losom.

²⁰og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

²⁰Potom, tak asi štyristo päťdesiat rokov im dával sudcov až po proroka Samuela.

²¹Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.

²¹A od toho času si žiadali kráľa, a Bôh im dal Saula, syna Kíšovho, muža z pokolenia Benjaminovho, štyridsať rokov.

²²Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie."

²²A keď ho odstránil, vzbudil im Dávida za kráľa, ktorému aj vydal svedoctvo a povedal o ňom: Našiel som Dávida, syna Jesseho, muža podľa svojho srdca, ktorý vykonáva každú moju vôľu.

²³Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

²³Z jeho semena vzbudil Bôh podľa zasľúbenia Izraelovi Spasiteľa Ježiša,

²⁴efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.

²⁴keď už driev Ján pred jeho nastúpením vopred kázal všetkému ľudu izraelskému krst pokánia.

²⁵Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."

²⁵A keď už Ján dokonával svoj beh, povedal: Ja nie som ten, o kom sa domnievate, že som. Ale hľa, za mnou ide ten, ktorému nie som hoden rozviazať obuv jeho nôh.

²⁶I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

²⁶Mužovia bratia, synovia rodu Abrahámovho a ktorí sa medzi vami boja Boha, vám je poslané slovo tohoto spasenia.

²⁷Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

²⁷Lebo tí, ktorí bývajú v Jeruzaleme, a ich kniežatá nepoznajúc ho odsúdili ho a tak hlasy prorokov, ktoré čítajú každú sobotu, naplnili.

²⁸Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.

²⁸A hoci nenašli nijakej príčiny smrti, prosili Piláta, žeby ho zabili.

²⁹Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

²⁹A keď dokonali všetko, čo je napísané o ňom, sňali ho s dreva a položili do hrobu.

³⁰Men Gud oprejste ham fra de døde,

³⁰Ale Bôh ho vzkriesil z mŕtvych,

³¹og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

³¹ktorý sa potom za viacej dní ukazoval tým, ktorí s ním boli prišli z Galilee hore do Jeruzalema a ktorí sú teraz jeho svedkami ľudu.

³²Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

³²Aj my vám zvestujeme o tom zasľúbení, ktoré dostali otcovia, že ho Bôh naplnil ich deťom, nám, vzkriesiac Ježiša z mŕtvych,

³³som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."

³³ako je aj v druhom žalme napísané: Môj Syn si ty; ja som ťa dnes splodil.

³⁴Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."

³⁴A že ho vzkriesil z mŕtvych, a že sa nemá viacej navrátiť k porušeniu, takto povedal: Dám vám sväté a verné veci Dávidove.

³⁵Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."

³⁵A preto aj inde hovorí: Nedáš svojmu Svätému vidieť porušenie.

³⁶David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;

³⁶Lebo Dávid poslúžiac rade Božej vo svojom pokolení zosnul a bol priložený ku svojim otcom a videl porušenie;

³⁷men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.

³⁷ale ten, ktorého Bôh vzkriesil, nevidel porušenia.

³⁸Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

³⁸Nech vám je tedy známe, mužovia bratia, že skrze toho sa vám zvestuje odpustenie hriechov,

³⁹og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

³⁹a od všetkého, od čoho ste v zákone Mojžišovom nemohli byť ospravedlnení, v ňom sa ospravedlňuje každý, kto verí.

⁴⁰Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:

⁴⁰A tak tedy hľaďte, aby neprišlo na vás to, čo je povedané v prorokoch:

⁴¹"Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den."

⁴¹Vidzte, vy pohŕdači, divte sa a zmiznite, lebo ja konám dielo za vašich dní, dielo, ktorému neuveríte, keby vám niekto rozprával o ňom.

⁴²Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.

⁴²A keď vychádzali zo synagógy Židov, prosili pohania, žeby im nasledujúcu sobotu rozprávali tie isté slová.

⁴³Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.

⁴³A keď sa rozišlo shromaždenie, mnohí zo Židov a z nábožných prozelytov išli za Pavlom a Barnabášom, ktorí hovorili s nimi a mali ich na to, aby trvali v milosti Božej.

⁴⁴Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

⁴⁴A nasledujúcu sobotu sa shromaždilo skoro celé mesto počuť slovo Božie.

⁴⁵Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.

⁴⁵Ale keď videli Židia zástupy, naplnený boli závisťou a protirečili tomu, čo hovoril Pavel, protirečili a rúhali sa.

⁴⁶Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne.

⁴⁶Vtedy povedali prosto a smele Pavel a Barnabáš: Vám sa muselo najprv hovoriť slovo Božie; ale keď ho odmietate a seba nesúdite za hodných večného života, hľa, obraciame sa k pohanom.

⁴⁷Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende."

⁴⁷Lebo nám tak prikázal Pán, keď povedal: Položil som ťa za svetlo národom, aby si bol spasením až do posledného kraja zeme.

⁴⁸Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv,

⁴⁸Keď to počuli pohania, radovali sa a oslavovali slovo Pánovo, a uverili všetci, koľko ich bolo odriadených do večného života.

⁴⁹og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

⁴⁹A slovo Pánovo sa roznášalo po celej krajine.

⁵⁰Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

⁵⁰Ale Židia vzbúrili nábožné popredné ženy i predných mesta a vzbudili prenasledovanie na Pavla a na Barnabáša a vyhnali ich zo svojho kraja.

⁵¹Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

⁵¹A oni vytrasúc na nich prach svojich nôh prišli do Ikonia.

⁵²Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.

⁵²A učeníci boli naplňovaní radosťou a Svätým Duchom.