¹Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde,både af Jøder og Grækere, troede.

¹A stalo sa v Ikoniu, že vošli tým istým spôsobom do synagógy Židov a hovorili tak, že uverilo veliké množstvo i Židov i Grékov.

²Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

²Ale Židia, ktorí neposlúchali, vzbúrili a rozdráždili duše pohanov proti bratom.

³De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

³No, ztrávili tam dlhý čas a hovorili smele pri pomoci Pána, ktorý vydával slovu svojej milosti svedoctvo a dával, aby sa dialy divy a zázraky skrze ich ruky.

⁴Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

⁴A rozdvojilo sa množstvo mesta, jedni boli so Židmi a druhí s apoštolmi.

⁵Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,

⁵A keď urobili jako pohania tak i Židia so svojimi pohlavármi útok, aby ich strýznili a ukameňovali,

⁶og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

⁶oni spozorujúc to utiekli dolu do miest Lykaonie, do Lystry a Derby, a do okolia

⁷og der forkyndte de Evangeliet.

⁷a evanjelizovali tam.

⁸Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.

⁸A v Lystre sedával nejaký muž, nevládny nohami, ktorý bol chromý od života matky a ktorý nikdy nechodil.

⁹Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

⁹Ten počúval Pavla hovoriť, ktorý uprene pozrel na neho a vidiac, že má vieru, aby bol uzdravený,

¹⁰"Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.

¹⁰povedal veľkým hlasom: Vstaň a postav sa rovný na svoje nohy! A vyskočil a chodil.

¹¹Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."

¹¹A keď videly zástupy, čo učinil Pavel, pozdvihly svoj hlas a vravely po lykaonitsky: Bohovia, spodobnení ľuďom, k nám sostúpili!

¹²Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

¹²A volali Barnabáša Jupiterom a Pavla Merkuriom, pretože on viedol slovo.

¹³Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

¹³A kňaz Jupiterov, ktorý bol pred ich mestom, doviedol býkov a doniesol vence k bránam a chcel so zástupmi obetovať.

¹⁴Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

¹⁴Ale keď to počuli apoštolovia, Barnabáš a Pavel, roztrhli svoje rúcha, vybehli medzi zástup, kričali

¹⁵råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

¹⁵a vraveli: Mužovia, čo to robíte? Aj my sme ľudia, ktorí trpíme podobné neresti jako vy, ktorí vám zvestujeme evanjelium, aby ste sa obrátili od týchto márností k živému Bohu, ktorý učinil nebo i zem i more i všetko, čo je v nich,

¹⁶han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

¹⁶ktorý v prešlých pokoleniach nechal všetky národy ísť ich cestami,

¹⁷ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."

¹⁷hoci aj nenechal seba bez svedoctva činiac dobre, dávajúc nám dažde z neba a úrodné časy, naplňujúc nás pokrmom a naše srdcia veselosťou.

¹⁸Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

¹⁸A to hovoriac len-len že zdržali zástupy, aby im neobetovali.

¹⁹Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

¹⁹Ale na to prišli Židia z Antiochie a z Ikonia a naviedli zástupy, a ukameňujúc Pavla vliekli ho von z mesta, domnievajúc sa, že zomrel.

²⁰Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

²⁰Ale keď ho obstúpili učeníci, vstal a vošiel do mesta. A druhého dňa vyšiel s Barnabášom do Derby.

²¹Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

²¹A keď dozvestovali tomu mestu evanjelium a získali mnohých za učeníkov, navrátili sa do Lystry, do Ikonia a do Antiochie

²²og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

²²upevňujúc duše učeníkov a napomínajúc ich, aby trvali vo viere, a hovorili, že musíme cez mnohé súženia vojsť do kráľovstva Božieho.

²³Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

²³A keď im vyvolili starších po sboroch a vše sa pomodlili s pôstom, poručili ich Pánovi, v ktorého uverili.

²⁴Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

²⁴A keď prešli Pisídiu, prišli do Pamfýlie.

²⁵Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

²⁵A keď dohovorili slovo v Perge, sišli do Atalie

²⁶Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.

²⁶a odtiaľ sa odplavili do Antiochie, odkiaľ boli oddaní milosti Božej ku dielu, ktoré vykonali.

²⁷Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.

²⁷A keď prišli a shromaždili sbor, zvestovali, čo všetko učinil s nimi Bôh a že otvoril pohanom dvere viery.

²⁸Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

²⁸A boli tam nie malý čas s učeníkmi.