¹Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus

¹A stalo sa v tom, čo bol Apollo v Korinte, že Pavel pochodil horné kraje a prišiel do Efezu a najdúc tam niektorých učeníkov

²og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."

²povedal im: Či ste dostali Svätého Ducha, keď ste uverili? A oni mu povedali: Ba ani sme nepočuli, či je Svätý Duch.

³Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."

³A on im povedal: A na čo ste tedy pokrstení? A oni povedali: Na krst Jánov.

⁴Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."

⁴A Pavel povedal: Ján krstil krstom pokánia a hovoril ľudu, aby uverili v toho, ktorý prijde po ňom, to jest v Krista Ježiša.

⁵Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.

⁵Keď to počuli, dali sa pokrstiť na meno Pána Ježiša.

⁶Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.

⁶A keď potom vzložil na nich Pavel ruky, prišiel na nich Svätý Duch a hovorili jazykmi a prorokovali.

⁷Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.

⁷A bolo ich všetkých asi dvanásť mužov.

⁸Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.

⁸A vošiel do synagógy a hovoril prosto a smele za tri mesiace hovoriac a presviedčajúc o veciach kráľovstva Božieho.

⁹Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.

⁹Ale keď sa niektorí zatvrdzovali, neposlúchali a vraveli zle o ceste Božej pred množstvom, odstúpil od nich a oddelil učeníkov a hovoril každý deň v škole istého Tyrana.

¹⁰Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.

¹⁰A to sa dialo dva roky, takže všetci, ktorí bývali v Ázii, počuli slovo Pána Ježiša, Židia i Gréci.

¹¹Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,

¹¹A Bôh činil nevšedné divy skrze ruky Pavlove,

¹²så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.

¹²takže i na nemocných odnášali s jeho tela znojníky alebo zástery, a odchádzaly od nich neduhy a vychádzali z nich zlí duchovia.

¹³Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."

¹³Ale boli sa pokúsili aj niektorí z túlavých Židov zaklínačov menovať nad takými, ktorí mali zlých duchov, meno Pána Ježiša a hovorili: Zaklínam(e) vás v mene Ježiša, ktorého hlása Pavel.

¹⁴Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,

¹⁴A boli to istého Skevu, Žida, najvyššieho kňaza, siedmi synovia, ktorí to robili.

¹⁵Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"

¹⁵Ale zlý duch odpovedal a riekol im: Ježiša znám, aj o Pavlovi viem, ale kto ste vy?

¹⁶Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.

¹⁶A človek, v ktorom bol zlý duch, skočil na nich a opanujúc oboch, tak sa ich zmocnil, že nahí a zranení utiekli z toho domu.

¹⁷Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,

¹⁷A to sa stalo známym všetkým Židom i Grékom, ktorí bývali v Efeze, a padla bázeň na nich na všetkých, a bolo zvelebované meno Pána Ježiša.

¹⁸og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.

¹⁸A mnohí z uverivších prichádzali, vyznávali a priznávali svoje skutky.

¹⁹Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.

¹⁹A mnohí z tých, ktorí sa zapodievali čary, posnášali knihy a pálili ich pred všetkými. A keď spočítali ich ceny, našli, že toho bolo za päťdesiat tisíc striebra.

²⁰Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.

²⁰Tak silne rástlo slovo Pánovo a vzmáhalo sa.

²¹Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."

²¹A keď sa to dokončilo, umienil si Pavel v duchu, že keď prejde Macedoniu a Achaju, pojde do Jeruzalema a povedal: Potom, keď budem tam a odbavím sa, musím vidieť aj Rím.

²²Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.

²²A poslal do Macedonie dvoch z tých, ktorí mu posluhovali, Timotea a Erasta, a sám sa zdržal ešte nejaký čas v Ázii.

²³Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.

²³A v tom čase povstal nemalý nepokoj o cestu Pánovu.

²⁴Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.

²⁴Lebo nejaký zlatník, menom Demeter, ktorý robil strieborné chrámy bohyne Diany, poskytoval remeselníkom nemalý zárobok.

²⁵Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.

²⁵A shromaždil ich aj robotníkov, ktorí sa zaoberali s takými vecami, a povedal: Mužovia, viete, že z tohoto remesla máme svoj blahobyt.

²⁶Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.

²⁶A vidíte a čujete, že tento Pavel nie len v Efeze, ale skoro po celej Ázii zviedol a odvrátil veliký zástup ľudí a hovorí, že to vraj nie sú bohovia, ktorých spravia rukami.

²⁷Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."

²⁷A nie len že tomuto nášmu remeslu hrozí nebezpečenstvo, že prijde do nevážnosti, ale že i chrám velikej bohyne Diány nebude považovaný za nič, a bude pripravená aj o svoje veličenstvo, ktorú predsa ctí celá Ázia i celý svet.

²⁸Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"

²⁸Keď to počuli a naplnení boli hnevom, kričali a hovorili: Veľká je Diána Efežanov!

²⁹Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.

²⁹A celé mesto bolo razom naplnené zmätkom, a vrhli sa jednomyseľne do divadla strhnúc so sebou Gája i Aristarcha, Macedoncov, Pavlových spolucestovateľov.

³⁰Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.

³⁰A keď chcel Pavel ísť medzi ľud, nedali mu učeníci.

³¹Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.

³¹Ba i niektorí náčelní úradníci Ázie súc jeho priateľmi poslali k nemu a prosili, žeby sa nevydával do divadla.

³²Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.

³²A tak tedy jedni kričali jedno a druhí druhé voľačo, lebo celé shromaždenie bolo zmätené, a väčšina ich ani nevedela, prečo sa sišli.

³³Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.

³³A zo zástupu vytiahli Alexandra, ktorého postrčili Židia do predu. A Alexander pokynul rukou a chcel sa brániť pred ľudom.

³⁴Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"

³⁴Ale keď poznali, že je Žid, zvolali všetci jedným hlasom a kričali tak asi dve hodiny: Veľká je Diána Efežanov!

³⁵Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?

³⁵A keď upokojil pisár zástup, povedal: Mužovia Efežania, ale veď kde ktorý človek je to, ktorý by nevedel, že mesto Efežanov koná veľkej bohyni Diáne svätoslužbu aj od Jupitera padlej soche?

³⁶Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.

³⁶Tak tedy pretože sa proti tomu nedá nič povedať, je potrebné, aby ste boli na pokoji a nerobili ničoho prenáhlene.

³⁷Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.

³⁷Lebo ste doviedli týchto ľudí, ktorí nie sú ani svätokrádežníkmi ani sa nerúhajú vašej bohyni.

³⁸Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!

³⁸Ak tedy Demeter a remeselníci, ktorí sú s ním, majú proti niekomu žalobu, na to je obecný súd, a sú prokonzulovia; nech žalujú druh druha.

³⁹Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.

³⁹A jestli vyhľadávate niečo iné, to sa rozrieši v zákonitom shromaždení;

⁴⁰Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."

⁴⁰lebo sme aj v nebezpečenstve, že budeme obžalovaní pre dnešnú vzburu, kým nieto nijakej príčiny, ktorú by sme mohli udať, prečo tento shon.

⁴¹Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.

⁴¹A keď to povedal, rozpustil shromaždenie.