¹Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

¹Keď potom prestal nepokoj, povolal si Pavel k sebe učeníkov, napomenul ich a odoberúc sa vyšiel odtiaľ, aby išiel do Macedonie.

²Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

²A keď prešiel tie kraje a ponapomínal ich mnohými slovy, prišiel do Grécka.

³Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

³A keď tam pobudol tri mesiace, a že sa Židia boli na neho nachystali, keď sa mal plaviť do Sýrie, bol tej mienky, že sa vráti cez Macedoniu.

⁴Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

⁴A išiel s ním až do Ázie Sopater, syn Pyrrov, Berean, a z Tesaloničanov Aristarchus a Sekundus a Gájus Derbiansky a Timoteus a Áziania Tychikus a Trofimus.

⁵Disse droge forud og biede på os i Troas;

⁵Tí odišli napred a dočkali nás v Troade.

⁶men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

⁶A my sme sa odplavili po dňoch nekvaseného z Filíp a prišli sme za päť dní za nimi do Troady, kde sme strávili sedem dní.

⁷Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

⁷A v prvý deň týždňa, keď sme sa sišli lámať chlieb, Pavel hovoril s nimi, lebo mal na druhý deň odísť a pretiahol slovo až do polnoci.

⁸Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

⁸A bolo hojne svetiel vo vrchnej dvorane, kde sme boli shromaždení.

⁹Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

⁹A istý mládenec, menom Eutychus, ktorý sedel na obloku, bol premáhaný hlbokým spánkom, keď zaveľa hovoril Pavel, a súc premožený spánkom padol s tretieho poschodia dolu, a zodvihli ho mŕtveho.

¹⁰Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."

¹⁰Tu sišiel Pavel a padol na neho a objímuc ho povedal: Neznepokojujte sa, lebo jeho duša je v ňom.

¹¹Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

¹¹A zase vyšiel a lámal chlieb a jedol. A keď sa hodne s nimi nashováral až do svitu, tak odišiel.

¹²Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

¹²A mládenca doviedli živého a veľmi sa potešili.

¹³Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.

¹³A my sme odišli vopred na loď a odplavili sme sa do Asu a odtiaľ sme mali vziať hore Pavla, lebo tak bol nariadil majúc sám ísť pešo.

¹⁴Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

¹⁴A keď sa s nami sišiel v Ase, vzali sme ho na loď a prišli sme do Mitylény.

¹⁵Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

¹⁵A keď sme sa odtiaľ odplavili, na druhý deň sme prišli proti Chiu a na tretí deň sme sa priplavili k Samosu a zostali sme v Trogylliu a nasledujúceho dňa sme prišli do Milétu.

¹⁶Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.

¹⁶Lebo Pavel bol usúdil, že sa preplaví popri Efeze a nezastaví sa tam, aby neztratil času v Ázii, lebo sa ponáhľal, ak by mu to vraj bolo možné, aby bol na Letnice v Jeruzaleme.

¹⁷Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

¹⁷A z Milétu poslal do Efezu a povolal k sebe starších sboru.

¹⁸Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

¹⁸A keď prišli k nemu, povedal im: Vy viete, jako som od prvého dňa, ktorého som prišiel do Ázie, bol s vami po celý ten čas,

¹⁹idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

¹⁹ako som slúžil Pánovi s celou pokorou a s mnohými slzami a pokušeniami, ktoré prichádzaly na mňa úkladmi zo strany Židov;

²⁰hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

²⁰ako som nezadržal ničoho užitočného u seba, aby som vám toho nebol zvestoval a učil vás verejne i po domoch

²¹idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.

²¹svedčiac pevne Židom i Grékom o obrátení mysle k Bohu, o pokání, a o viere v nášho Pána Ježiša Krista.

²²Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

²²A teraz, hľa, ja, zaviazaný duchom, idem do Jeruzalema nevediac, čo sa mi v ňom prihodí,

²³kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

²³iba že mi Svätý Duch osvedčuje po mestách a hovorí, že ma čakajú putá a súženie.

²⁴Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.

²⁴Ale ja na to na všetko nič nedbám, ani môj život nie je tak drahý, ako aby som s radosťou dokonal svoj beh a službu, ktorú som prijal od Pána Ježiša, to jest, aby som pevne svedčil evanjelium milosti Božej.

²⁵Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

²⁵A teraz, hľa, ja viem, že už viacej neuvidíte mojej tvári, nikto z vás, medzi ktorými som chodil a hlásal kráľovstvo Božie.

²⁶Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

²⁶Preto vám osvedčujem dnešného dňa, že ja som čistý krvi všetkých.

²⁷thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.

²⁷Lebo som sa neutiahol z nejakej príčiny, aby som vám nebol zvestoval celej rady Božej.

²⁸Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

²⁸A tak tedy majte na seba pozor i na celé stádo, v ktorom vás ustanovil Svätý Duch za dozorcov, aby ste pásli cirkev Božiu, ktorú si dobyl vlastnou krvou.

²⁹Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

²⁹Lebo ja viem toto: že po mojom odchode vojdú medzi vás draví vlci, ktorí nebudú šetriť stáda.

³⁰Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

³⁰Ba aj z vás samých povstanú mužovia, ktorí budú hovoriť prevrátené veci, aby tiahli učeníkov za sebou.

³¹Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

³¹Preto bdejte a pamätajte, že tri roky deň a noc neprestal som so slzami napomínať jedného každého.

³²Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

³²A tak teraz, bratia, porúčam vás Bohu a slovu jeho milosti, ktorý môže vzbudovať a dať vám dedičstvo medzi všetkými posvätenými.

³³Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

³³Ničieho striebra alebo zlata alebo rúcha som nežiadal.

³⁴I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

³⁴A sami viete, že to, čo mi kedy bolo treba i tým, ktorí boli so mnou, zaopatrovaly tieto ruky.

³⁵Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage."

³⁵Všetko som vám ukázal, že tak pracujúc treba sa nám zaujímať slabých a pamätať na slová Pána Ježiša, lebo on povedal: Blahoslavenejšie je dávať ako brať.

³⁶Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.

³⁶A keď to povedal, sklonil svoje kolená so všetkými nimi a pomodlil sa.

³⁷Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

³⁷A povstalo veľa plaču u všetkých, a padali Pavlovi okolo krku a bozkávali ho.

³⁸Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.

³⁸A najviac ich bolelo nad slovom, ktoré povedal, že už viacej nemajú vidieť jeho tvári. A odprevadili ho na loď.