¹Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.

¹A keď sa odtrhli od nich a odplavili sme sa, prišli sme priamym behom do Kósu a nasledujúceho dňa do Ródu a odtiaľ do Patary.

²Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.

²A najdúc loď, ktorá sa plavila krížom do Fenície, sadli sme na ňu a odplavili sme sa.

³Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.

³A keď sa nám ukázal Cyprus, a zanechali sme ho po ľavej strane, plavili sme sa do Sýrie a doplavili sme sa do Týru, lebo ta mala loď složiť náklad.

⁴Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.

⁴A vyhľadajúc učeníkov zostali sme tam sedem dní, ktorí hovorili Pavlovi skrze Ducha, aby nechodil hore do Jeruzalema.

⁵Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt Bøn

⁵A keď sme tam vybudli tie dni, vyšli sme a išli, a všetci nás odprevádzali so ženami i s deťmi až von za mesto, a kľaknúc na pobreží pomodlili sme sa.

⁶toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.

⁶A keď sme sa spolu rozlúčili, vošli sme do lode, a oni sa vrátili domov.

⁷Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem.

⁷A my, keď sme dokončili plavbu z Týru, prišli sme do Ptolemaidy a pozdraviac bratov zostali sme u nich jeden deň.

⁸Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.

⁸Potom na druhý deň sme vyšli, ktorí sme boli okolo Pavla, a prišli sme do Cezáree. A vošli sme do domu Filipa, evanjelistu, ktorý bol jedným z tých siedmich, a zostali sme u neho.

⁹Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.

⁹Ten mal štyri dcéry, panny, ktoré prorokovaly.

¹⁰Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.

¹⁰A kým sme tam boli za viacej dní, prišiel z Judska dolu nejaký prorok, menom Agabus.

¹¹Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: "Dette siger den Helligånd: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder."

¹¹A keď prišiel k nám, vzal Pavlov pás, poviazal si nohy i ruky a povedal: Toto hovorí Svätý Duch: Takto poviažu v Jeruzaleme Židia muža, ktorého je tento pás, a vydajú ho do rúk pohanom.

¹²Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.

¹²A keď sme to počuli, prosili sme aj my aj miestni bratia, žeby neišiel hore do Jeruzalema.

¹³Da svarede Paulus: "Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld."

¹³Ale Pavel odpovedal: Čo to robíte, že plačete a krúšite moje srdce? Lebo veď ja som hotový nie len sa dať poviazať, ale i zomrieť v Jeruzaleme za meno Pána Ježiša.

¹⁴Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: "Herrens Villie ske!"

¹⁴A keď sa len nedal odhovoriť, umĺkli sme a povedali: Nech sa stane vôľa Pánova.

¹⁵Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.

¹⁵A po tých dňoch sme sa pripravili a išli sme hore do Jeruzalema.

¹⁶Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.

¹⁶A išli s nami aj niektorí z učeníkov z Cezáree vedúc so sebou istého Mnázona Cyprianskeho, dávneho učeníka, u ktorého sme mali bývať.

¹⁷Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.

¹⁷A keď sme prišli do Jeruzalema, radi nás prijali bratia.

¹⁸Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.

¹⁸A na druhý deň vošiel Pavel s nami k Jakobovi, a prišli ta i všetci starší.

¹⁹Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

¹⁹A keď ich pozdravil, rozprával všetko dopodrobna, čo učinil Bôh skrze jeho službu medzi pohanmi.

²⁰Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham: "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.

²⁰A oni, keď to počuli, oslavovali Boha a povedali: Vidíš, bratu, jaké mnohé desaťtisíce Židov sú, ktorí uverili, a všetci sú horlivcami zákona.

²¹Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.

²¹Ale o tebe sú tak poučení, že učíš všetkých Židov, ktorí sú medzi pohanmi, odpadnutie od Mojžiša a vraj hovoríš, aby neobrezovali detí ani nerobili podľa tých obyčají.

²²Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen.

²²Čo je tedy? Na každý spôsob sa musí sísť množstvo, lebo sa dopočujú, že si prišiel.

²³Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte på sig.

²³Urob tedy to, čo ti hovoríme: Máme štyroch mužov, ktorí majú na sebe sľub;

²⁴Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder Loven.

²⁴pojmi si tých a očisti sa obradne s nimi a vynalož na nich, koľko vyžaduje ich sľub, aby si dali ostrihať hlavu, a zvedia všetci, že nie je nič pravdy na tom, čo počuli o tebe, ale že aj sám zachovávaš zákon.

²⁵Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt."

²⁵A ohľadom uverivších pohanov sme my písali usúdiac, že nemusia zachovávať ničoho z toho, len aby sa chránili obetovaného modlám, krvi, zaduseného a smilstva.

²⁶Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.

²⁶Vtedy pojal Pavel mužov a nasledujúceho dňa obradne sa s nimi očistiac chodil do chrámu a oznamoval vyplnenie dní obradného očisťovania, až bola za jedného každého z nich donesená obeť.

²⁷Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Hånd på ham

²⁷A keď sa už malo dokončiť tých sedem dní, uvideli ho v chráme Židia z Ázie a vzbúrili všetok ľud a položili na neho ruky

²⁸og råbte: "I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;"

²⁸a kričali: Mužovia Izraeliti, pomôžte! Toto je ten človek, ktorý všetkých všade učí proti izraelskému ľudu, proti zákonu a proti tomuto miestu, ba ešte aj Grékov voviedol do chrámu a poškvrnil toto sväté miesto.

²⁹de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.

²⁹Videli s ním totiž predtým v meste efezského Trofima, o ktorom sa domnievali, že ho Pavel voviedol do chrámu.

³⁰Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.

³⁰A pohlo sa celé mesto, a sbehol sa ľud, a pochytiac Pavla vliekli ho von z chrámu a hneď zamkli dvere.

³¹Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.

³¹A kým ho hľadali zabiť, prišla hore tisícnikovi pluku zpráva, že sa vzbúril celý Jeruzalem.

³²Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slå Paulus.

³²A on hneď pojal vojakov a stotníkov a sbehol na nich. A oni, keď videli tisícnika a vojakov, prestali biť Pavla.

³³Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.

³³Vtedy sa priblížil tisícnik, pochytil ho a rozkázal poviazať ho dvoma reťazami a vypytoval sa, kto je a čo urobil?

³⁴Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen,

³⁴Ale jedni jedno a druhí druhé čosi kričali v zástupe. A keď pre veľký nepokoj nemohol zvedieť istotu, dal povel odviesť ho do tábora.

³⁵Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed;

³⁵A keď prišiel na schody, prihodilo sa, že ho museli vojaci niesť pre násilie zástupu,

³⁶thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!"

³⁶lebo išlo za ním celé to množstvo ľudu, a kričali: Zabi ho!

³⁷Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men han sagde: "Forstår du Græsk?

³⁷A keď už mal byť Pavel vovedený do tábora, povedal tisícnikovi: Či ti smiem niečo povedať? A on povedal: Vieš grécky?

³⁸Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?"

³⁸Teda si ty nie ten Egypťan, ktorý nedávno pobúril a vyviedol na púšť tie štyri tisíce mužov zbojníkov?

³⁹Men Paulus sagde: "Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!"

³⁹Na to riekol Pavel: Ja som človek Žid z Tarzu, občan nie bezvýznamného mesta Cilície, ale ťa prosím, dovoľ mi prehovoriť k ľudu.

⁴⁰Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:

⁴⁰A keď dovolil, Pavel stojac na schodoch pokynul rukou ľudu. A keď nastalo veľké ticho, prehovoril k nim hebrejským nárečím a povedal: