¹" I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"

¹Mužovia bratia a otcovia, počujte teraz moju obranu pred vami.

²Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

²A keď počuli, že im hovorí hebrejským nárečím, boli ešte tichšie. A povedal:

³"Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

³Ja som človek Žid, narodený v Cilíckom Tarze, ale vychovaný v tomto meste pri nohách Gamaliela, vynaučený podľa dôkladnosti otcovského zákona horliac za Boha jako aj vy všetci dnes,

⁴Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

⁴ktorý som prenasledoval túto cestu až po smrť a pútal som a dával do žalára mužov a ženy,

⁵som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.

⁵jako mi je svedkom i najvyšší kňaz i celá rada starších, od ktorých som dostal i listy na bratov a išiel som do Damašku, že dovediem i tých, ktorí budú tam, sviazaných do Jeruzalema, aby boli potrestaní.

⁶Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.

⁶A stalo sa mi, keď som išiel a blížil sa Damašku, tak okolo poludnia, že zrazu zablesklo z neba veliké svetlo vôkol mňa,

⁷Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

⁷a padol som na zem a počul som hlas, ktorý mi hovoril: Saule, Saule, prečo ma prenasleduješ?

⁸Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

⁸A ja som odpovedal: Kto si, Pane? A povedal mi: Ja som Ježiš Nazarejský, ktorého ty prenasleduješ.

⁹Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

⁹A tí, ktorí boli so mnou, svetlo síce videli, a naľakali sa, ale hlasu toho, ktorý hovoril so mnou, nepočuli.

¹⁰Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

¹⁰A povedal som: Čo mám robiť, Pane? A Pán mi povedal: Vstaň a idi do Damašku, a tam sa ti povie o všetkom, čo ti je nariadené robiť.

¹¹Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.

¹¹A keďže som nevidel od slávy toho svetla, pojali ma za ruku tí, ktorí boli so mnou, a tak som prišiel do Damašku.

¹²Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

¹²A nejaký Ananiáš, človek, pobožný podľa zákona, ktorému dávajú dobré svedoctvo všetci Židia, ktorí tam bývajú,

¹³kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.

¹³prišiel za mnou a zastanúc ku mne povedal mi: Bratu Saule, prezri! A ja som prezrel v tú istú hodinu a pozrel na neho.

¹⁴Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

¹⁴A on povedal: Bôh našich otcov si ťa vopred vyvolil, aby si poznal jeho vôľu a videl toho Spravedlivého a počul hlas z jeho úst,

¹⁵Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

¹⁵lebo mu budeš svedkom všetkým ľuďom toho, čo si videl a počul.

¹⁶Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!

¹⁶A teraz čo budeš? Vstaň, daj sa pokrstiť a smy svoje hriechy, vzývajúc meno Pánovo.

¹⁷Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

¹⁷A stalo sa, keď som sa navrátil do Jeruzalema a modlil som sa v chráme, že som bol vo vytržení

¹⁸og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

¹⁸a videl som ho, keď mi hovoril: Ponáhľaj sa a vyjdi rýchle z Jeruzalema, lebo neprijmú tvojho svedoctva o mne.

¹⁹Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,

¹⁹A ja som povedal: Pane, oni vedia, že ja som žalároval a bil po synagógach veriacich na teba.

²⁰og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.

²⁰A vtedy, keď vylievali krv Štefana, tvojho svedka, i sám som tam stál a súhlasil som s jeho zabitím a strážil som rúcha tých, ktorí ho zabíjali.

²¹Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."

²¹A na to mi povedal: Idi, lebo ja ťa vyšlem ďaleko medzi pohanov.

²²Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""

²²A počúvali ho až po toto slovo a tu pozdvihli svoj hlas a vraveli: Zahlaď takého človeka so zeme! Lebo sa nepatrí, aby žil.

²³Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

²³A keď kričali a metali rúcha a hádzali prach do povetria,

²⁴befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.

²⁴povelel tisícnik voviesť ho do tábora a kázal ho bičmi vyšetriť, aby zvedel, pre jakú príčinu tak kričali na neho.

²⁵Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"

²⁵A keď ho vystreli, aby ho šľahali remeňmi, povedal Pavel tam stojacemu stotníkovi: Či smiete bičovať človeka Rimana, a to neodsúdeného?

²⁶Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."

²⁶Keď to počul stotník, pristúpil tisícnikovi a oznámil mu to a povedal: Vidz, čo urobíš! Lebo ten človek je Riman.

²⁷Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."

²⁷Vtedy pristúpil tisícnik a povedal mu: Povedz mi, či si ty Riman? A on riekol: Áno.

²⁸Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."

²⁸A tisícnik odpovedal: Ja som si za veľkú sumu nadobudol toto občianstvo. A Pavel povedal: Ale ja som sa Riman i narodil.

²⁹Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.

²⁹A tak hneď odstúpili od neho tí, ktorí ho mali vyšetrovať. Ale aj tisícnik sa bál dozvediac sa, že je Riman, a že ho bol dal poviazať.

³⁰Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.

³⁰Potom na druhý deň chcúc zvedieť istotu, čo na neho Židia žalujú, rozviazal ho z pút a rozkázal, aby sa sišli najvyšší kňazi a celá ich vysoká rada, a dovedúc dolu Pavla postavil ho pred nich.