¹Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."

¹Vtedy pozrel bystro Pavel na vysokú radu a povedal: Mužovia bratia, ja som celým svedomím dobrým obcoval pred Bohom až do tohoto dňa.

²Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.

²Ale najvyšší kňaz Ananiáš rozkázal tým, ktorí stali pri ňom, aby ho bili po ústach.

³Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."

³Vtedy mu povedal Pavel: Bude teba biť Bôh, obielená steno! A ty sedíš, aby si ma súdil podľa zákona, a proti zákonu ma velíš biť?

⁴Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"

⁴A tí, ktorí tam stáli, povedali: Najvyššiemu kňazovi Božiemu zlorečíš?

⁵Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."

⁵A Pavel riekol: Nevedel som, bratia, že je najvyšší kňaz, lebo je napísané: Kniežaťu svojho ľudu nebudeš zlorečiť!

⁶Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."

⁶A zvediac Pavel, že jedna čiastka ich je sadúceov a druhá farizeov, kričal vo vysokej rade: Mužovia bratia! Ja som farizeus, syn farizeov. Pre nádej pre zmŕtvychvstanie mŕtvych som ja súdený!

⁷Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

⁷A keď to povedal, povstal rozbroj medzi farizei a medzi sadúcei, a rozdvojilo sa množstvo.

⁸Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.

⁸Lebo sadúceovia hovoria, že nieto zmŕtvychvstania ani anjela ani ducha, a farizeovia vyznávajú oboje.

⁹Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"

⁹A povstal veliký krik, a vstali niektorí učení Písma čiastky farizeov a preli sa a vraveli: Nenachádzame ničoho zlého na tomto človekovi. A jestli s ním hovoril duch alebo anjel? Neborme sa s Bohom!

¹⁰Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

¹⁰A keď povstal veliký rozbroj, a pretože sa obával tisícnik, aby neroztrhali Pavla, dal vojsku povel, aby sišlo a vytrhlo ho spomedzi nich a odviedlo do tábora.

¹¹Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."

¹¹A nasledujúcej noci zastal k nemu Pán a povedal: Neboj sa, Pavle, lebo jako si pevne o mne svedčil v Jeruzaleme, tak musíš svedčiť aj v Ríme.

¹²Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.

¹²A keď bol deň, srotili sa niektorí Židia, a zakliali sa, že vraj nebudú ani jesť ani piť, dokiaľ nezabijú Pavla.

¹³Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

¹³A bolo ich viac ako štyridsať, ktorí sa tak sprisahali.

¹⁴Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.

¹⁴A prišli k najvyšším kňazom a starším a povedali: Veľmi sme sa zakliali, že neokúsime ničoho, dokiaľ nezabijeme Pavla.

¹⁵Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."

¹⁵Tak teraz vy dajte vedieť tisícnikovi aj s vysokou radou, aby ho zajtra doviedol dolu k vám, ako čo by ste chceli dôkladnejšie zvedieť o ňom a o jeho veci; a my, prv ako sa priblíži, hotoví sme ho zabiť.

¹⁶Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

¹⁶Ale keď počul o úklade syn sestry Pavlovej, prišiel a vošiel do tábora a oznámil to Pavlovi.

¹⁷Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."

¹⁷A Pavel si zavolal jedného zo stotníkov a povedal: Zaveď tohoto mládenca k tisícnikovi, lebo mu má niečo oznámiť.

¹⁸Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."

¹⁸A tak ho pojal a zaviedol k tisícnikovi a povedal: Väzeň Pavel si ma zavolal a prosil, žeby som zaviedol tohoto mládenca k tebe, že má niečo s tebou hovoriť.

¹⁹Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"

¹⁹A tisícnik si ho pojal za ruku a odíduc s ním okreme vypytoval sa: Čo je to, čo mi máš oznámiť?

²⁰Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

²⁰A on povedal: Židia sa sriekli, že ťa poprosia, žeby si zajtra doviedol Pavla dolu do vysokej rady, jako čo by sa chceli čosi dôkladnejšie vypytovať o ňom.

²¹Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."

²¹Ale ty sa im nedaj nahovoriť, lebo mu úkladia z nich viac ako štyridsiati chlapi, ktorí sa zakliali, že nebudú ani jesť ani piť, dokiaľ ho nezabijú. A teraz sú hotoví a čakajú prisľúbenie od teba.

²²Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."

²²Vtedy prepustil tisícnik mládenca a prikázal, aby nevravel nikomu, že mu to oznámil.

²³Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "

²³Potom si zavolal ktorýchsi dvoch zo stotníkov a povedal: Prihotovte dvesto vojakov, aby išli až do Cezáree a sedemdesiat jazdcov a dvesto kopijníkov od tretej hodiny vnoci.

²⁴og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

²⁴A rozkázal priviesť i hovädá, aby vysadili Pavla a dopravili zdravého k vladárovi Felixovi.

²⁵Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

²⁵A napísal list takéhoto obsahu:

²⁶"Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

²⁶Klaudius Lyziáš vzkazuje výbornému vladárovi Felixovi pozdravenie.

²⁷Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

²⁷Tohoto človeka boli zajali Židia a mali ho zabiť; ale som prišiel s vojskom a vytrhnul som ho z ich moci dozvediac sa, že je Riman.

²⁸Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd

²⁸A chcúc dokonale zvedieť príčinu, pre ktorú na neho žalujú, zaviedol som ho dolu pred ich vysokú radu

²⁹og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

²⁹a našiel som, že žalujú na neho o jakési otázky svojho zákona, ale že nemá nijakej žaloby proti sebe, prečo by bol hoden smrti alebo pút.

³⁰Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."

³⁰A keď mi potom bolo povedané o úklade, ktorý strojili Židia človekovi, hneď som ho poslal k tebe rozkážuc i žalobníkom, aby to, čo majú proti nemu, rozpovedali u teba. Maj sa dobre!

³¹Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

³¹A tak vojaci, jako im bolo nariadené, pojali Pavla a odviedli cez noc do Antipatridy

³²Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

³²a druhého dňa nechajúc jazdcov, aby odišli s ním, navrátili sa do tábora.

³³Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.

³³A keď tamtí vošli do Cezáree a odovzdali vladárovi list, postavili pred neho i Pavla.

³⁴Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

³⁴A keď prečítal vladár písmo, opýtal sa ho, z ktorej je provincie, a keď sa dozvedel že z Cilície,

³⁵"Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.

³⁵povedal: Vypočujem ťa dôkladne, keď tu budú i tvoji žalobníci. A dal rozkaz, aby ho strážili v paláci Heródesovom.