¹Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.

¹Keď tedy prišiel Festus do provincie, odišiel po troch dňoch z Cezáree hore do Jeruzalema.

²Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,

²A prišli k nemu najvyšší kňazi a prední zo Židov so žalobou proti Pavlovi a prosili ho

³idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.

³a žiadali si milosť proti nemu, žeby poslal po neho a dal ho doviesť do Jeruzalema strojac úklady, aby ho na ceste zabili.

⁴Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.

⁴Ale Festus odpovedal, že Pavel má byť strážený v Cezárei, ale že sám jednako naskore odcestuje,

⁵"Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden."

⁵a tak vraj tí, ktorí z vás môžu, nech odídu so mnou ta dolu, a jestli je na človekovi nejaká vina, nech žalujú na neho.

⁶Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.

⁶A ztráviac medzi nimi nie viac ako osem alebo desať dní odišiel dolu do Cezáree a na druhý deň sadol na súdnu stolicu a rozkázal doviesť Pavla.

⁷Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,

⁷A keď prišiel, obstúpili ho z Jeruzalema dolu prišlí Židia a snášali proti Pavlovi mnohé a ťažké žaloby, ktoré nemohli dokázať,

⁸efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke."

⁸keď sa bránil Pavel a hovoril: Ani proti zákonu Židov, ani proti chrámu ani proti cisárovi som sa ničím neprehrešil.

⁹Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?"

⁹Ale Festus chcúc si získať priazeň u Židov odpovedal Pavlovi a riekol: Či chceš ísť hore do Jeruzalema a byť tam súdený o to predo mnou?

¹⁰Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.

¹⁰Ale Pavel odpovedal: Stojím pred súdnou stolicou cisárovou, tam, kde mám byť súdený. Židom som ničím neukrivdil, ako aj ty dobre vieš.

¹¹Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."

¹¹Lebo ak krivdím a spáchal som niečo hodné smrti, nezdráham sa zomrieť; ale ak je nič, čo títo na mňa žalujú, nikto im ma nemôže darovať. Na cisára sa odvolávam!

¹²Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."

¹²Vtedy Festus poshovárajúc sa s radou odpovedal: Na cisára si sa odvolal, pred cisára pojdeš.

¹³Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.

¹³A keď pominulo niekoľko dní, prišli do Cezáree kráľ Agrippa i Bernika pozdraviť Festa.

¹⁴Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;

¹⁴A jako tam trávili viacej dní, predniesol Festus kráľovi vec Pavlovu a povedal: Felix tu zanechal nejakého muža, väzňa,

¹⁵imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.

¹⁵o ktorého, keď som bol v Jeruzaleme, prišli ku mne najvyšší kňazi a starší Židov a žiadali ho odsúdiť,

¹⁶Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.

¹⁶ktorým som odpovedal, že Rimania nemajú obyčaje darovať niektorého človeka a vydať na záhubu, prv ako by obžalovaný bol mal žalobníkov zoči-voči a bol dostal príležitosť brániť sa proti obvineniu.

¹⁷Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.

¹⁷A tak keď sa sem sišli, bez akéhokoľvek odkladu som sadol nasledujúci deň na súdnu stolicu a rozkázal som doviesť človeka,

¹⁸Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;

¹⁸ktorého obstúpili žalobníci, ale ho nevinili nijakými takými zločinmi, o jakých som sa ja domnieval.

¹⁹men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.

¹⁹Ale mali s ním akési škriepky o svoje vlastné náboženstvo a o jakéhosi zomrelého Ježiša, o ktorom istil Pavel, že žije.

²⁰Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.

²⁰A ja súc v rozpakoch ohľadom sporu o také veci vravel som, či by chcel ísť do Jeruzalema a tam byť súdený o to.

²¹Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren."

²¹Ale keď sa Pavel odvolal aby bol strážený, až ako rozpozná jeho veličenstvo, rozkázal som, aby ho strážili, dokiaľ ho nepošlem k cisárovi.

²²Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."

²²A Agrippa povedal Festovi: Chcel by som i sám počuť človeka. A on riekol: Zajtra ho počuješ.

²³Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.

²³A tak na druhý deň, keď prišiel Agrippa i Bernika s veľkou okázalosťou, a vošli do posluchárne s tisícnikmi a vynikajúcimi mužmi mesta, rozkázal Festus, a doviedli Pavla.

²⁴Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.

²⁴A Festus povedal: Kráľu Agrippa i všetci tu s nami prítomní mužovia, vidíte tohoto, o ktorého ma prosilo celé to množstvo Židov, ako v Jeruzaleme tak i tu, a kričali, že nesmie ďalej žiť.

²⁵Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.

²⁵No, ja som pochopil, že neurobil ničoho, za čo by bol hoden smrti, a keď sa i tento sám odvolal na jeho veličenstvo, usúdil som poslať ho,

²⁶Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.

²⁶o ktorom nemám čo istého napísať pánovi, preto som ho predviedol pred vás, a zvlášte pred teba, kráľu Agrippa, aby som po vyšetrení mal čo napísať.

²⁷Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham."

²⁷Lebo sa mi zdá byť nerozumným poslať väzňa a neudať i toho, jaká je proti nemu žaloba.