¹Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:

¹A Agrippa povedal Pavlovi: Dovoľuje sa ti hovoriť za seba. Vtedy vystrel Pavel ruku a bránil sa:

²"Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

²Za šťastného sa považujem, kráľu Agrippa, že sa mám dnes brániť pred tebou ohľadom všetkého, čo na mňa žalujú Židia,

³navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.

³a zvlášte preto, že si ty znalcom všetkých obyčají a sporných otázok u Židov. Preto ťa prosím, žeby si ma trpezlive vypočul.

⁴Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

⁴Teda jaký bol môj život od mladosti, od počiatku v mojom národe a v Jeruzaleme, to vedia všetci Židia,

⁵thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

⁵ktorí ma znajú od prvopočiatku, keby chceli dosvedčiť, že podľa najakurátnejšej sekty našeho náboženstva som žil ako farizeus.

⁶Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

⁶A tiež aj teraz pre nádej na zasľúbenie, ktoré dal Bôh našim otcom, stojím pred súdom,

⁷og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

⁷ku ktorému zasľúbeniu nadeje sa dojsť našich dvanásť pokolení slúžiac v napätí dňom i nocou Bohu. Pre túto nádej žalujú na mňa Židia, kráľu Agrippa.

⁸Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

⁸Čo, vy súdite, že je to neuveriteľné, ak Bôh kriesi mŕtvych?

⁹Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

⁹Nuž ja som myslel v sebe, že musím urobiť menu Ježiša Nazarejského mnoho na priekor,

¹⁰og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

¹⁰čo som aj urobil v Jeruzaleme a mnoho zo svätých som ja pozatváral do žalárov dostanúc splnomocnenie od najvyšších kňazov, a keď ich zabíjali, dával som proti nim hlas

¹¹Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

¹¹a po všetkých synagógach som ich často trestal a nútil som rúhať sa a náramne zúriac proti nim prenasledoval som až i do vonkajších miest cudzích.

¹²Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

¹²V takej veci som tiež išiel aj do Damašku so splnomocenstvom a s dovolením od najvyšších kňazov.

¹³så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.

¹³A tu na poludnie, na ceste som videl, ó, kráľu, z neba nad jasnosť slnca jasnejšie svetlo, ktoré razom obkľúčilo mňa i tých, ktorí išli so mnou.

¹⁴Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.

¹⁴A keď sme všetci padli na zem, počul som hlas, ktorý mi vravel hebrejským nárečím: Saule, Saule, prečo ma prenasleduješ? Tvrdo ti bude proti ostňu sa vzpečovať.

¹⁵Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

¹⁵A ja som povedal: Kto si, Pane? A Pán povedal: Ja som Ježiš, ktorého ty prenasleduješ.

¹⁶Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,

¹⁶Ale vstaň a postav sa na svoje nohy, lebo nato som sa ti ukázal, aby som si ťa zvolil za služobníka a za svedka i toho, čo si videl, i toho, pre čo sa ti ešte ukážem

¹⁷idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

¹⁷vytrhujúc ťa z rúk izraelského ľudu a z moci pohanov, ku ktorým ťa ja teraz posielam,

¹⁸for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

¹⁸aby si otvoril ich oči, aby sa obrátili od tmy k svetlu a od moci satana k Bohu, aby dostali odpustenie hriechov a podiel medzi posvätenými vierou, vierou vo mňa.

¹⁹Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

¹⁹A preto, kráľu Agrippa, nebol som neposlušný nebeskému videniu;

²⁰men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

²⁰ale tým v Damašku najprv i Jeruzalemu jako aj celej zemi Judskej i pohanom som zvestoval, aby činili pokánie a obrátili sa k Bohu a činili skutky, hodné pokánia.

²¹For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.

²¹Preto ma Židia sobrali v chráme a pokúšali sa o to, aby ma zabili.

²²Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

²²Ale dostanúc pomoc od Boha stojím až do dnešného dňa a svedčím i malému i veľkému nehovoriac ničoho iného, iba to, čo vraveli proroci, že sa bude diať, i Mojžiš,

²³at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne."

²³totiž že či je to možné, aby Kristus mohol trpieť a či prvý zo zmŕtvychvstania mŕtvych bude zvestovať izraelskému ľudu i pohanom svetlo.

²⁴Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: "Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende."

²⁴A keď sa týmto bránil, povedal Festus velikým hlasom: Blázniš, Pavle. Tá tvoja veľká učenosť ťa ženie do bláznovstva.

²⁵Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

²⁵Ale Pavel povedal: Nebláznim, výborný Feste, ale hovorím slová pravdy a zdravého rozumu.

²⁶Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.

²⁶Lebo veď kráľ vie o týchto veciach, ktorému i smelo hovorím, lebo som presvedčený, že nieto ničoho z toho, o čom by nevedel, lebo veď sa to nepodialo voľakde v kúte.

²⁷Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."

²⁷Či veríš, kráľu Agrippa, prorokom? Viem, že veríš.

²⁸Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen."

²⁸A Agrippa povedal Pavlovi: Bez mála by si ma nahovoril stať sa kresťanom.

²⁹Men Paulus sagde: "Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær."

²⁹Ale Pavel riekol: Žiadal by som si od Boha, i bez mála i bez mnoha, aby si sa nie len ty, ale aby sa i všetci, ktorí ma dnes čujú stali takými, jako so i ja, krome týchto pút.

³⁰Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

³⁰A keď to povedal, povstal kráľ i vladár i Bernika aj tí, ktorí sedeli s nimi,

³¹Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker."

³¹a keď sa vzdialili, hovorili medzi sebou a vraveli: Tento človek nerobí ničoho, čo by bolo hodno smrti alebo pút.

³²Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."

³²A Agrippa povedal Festovi: Tento človek mohol byť prepustený, keby sa nebol odvolal na cisára.