¹Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.

¹A keď bolo usúdené, že sa máme odplaviť do Itálie, oddali Pavla i niektorých iných väzňov stotníkovi, menom Júliusovi, z pluku jeho veličenstva.

²Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.

²A keď sme vyšli na adramytenskú loď majúc sa plaviť na miesta popri Ázii, odplavili sme sa, a bol s nami Aristarch, Macedonec z Tesaloniky.

³Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.

³A na druhý deň sme sa doplavili do Sidona. A keďže Július láskave zaobchádzal s Pavlom, dovolil mu ísť k priateľom, aby sa postarali o neho.

⁴Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.

⁴A keď sme sa odtiaľ pustili, plavili sme sa popod Cyprus, pretože sme mali vetry proti sebe.

⁵Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.

⁵A tak preplaviac sa morom popri Cilícii a Pamfýlii prišli sme do Myry v Lycii.

⁶Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.

⁶Tam našiel stotník alexandrínsku loď, ktorá sa plavila do Itálie, a vlodil nás do nej.

⁷Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.

⁷A keď sme sa už mnoho dní pomaly plavili a ledva sme sa dostali naproti Knídu, a že nás ta nepripustil vietor, podplavili sme sa pod Krétu popri Salmóne.

⁸Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.

⁸A keď sme sa potom, aj to len s veľkou ťažkosťou, preplavili popri nej, prišli sme na jakési miesto, zvané Krásny prístav, blízko ktorého miesta bolo mesto Lasea.

⁹Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:

⁹A keď bolo prešlo hodne času, a plavba už bola nebezpečná, pretože už bol pominul aj pôst, napomínal Pavel

¹⁰"I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."

¹⁰a hovoril im: Mužovia, vidím, že plavba bude spojená s trudom a s veľkou stratou nie len nákladu a lode, ale aj našich životov.

¹¹Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.

¹¹Ale stotník viacej veril kormidelníkovi a majiteľovi lode ako tomu, čo hovoril Pavel.

¹²Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,

¹²A pretože bol prístav nepríhodný na prezimovanie, väčšina z nich sa uradila odplaviť sa aj odtiaľ, ak by sa len vraj mohli nejako dostať do Fénixu a tam prezimovať. To je prístav na Kréte, ktorý hľadí smerom juhozápadného a severozápadného vetra.

¹³Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.

¹³A keď začal podúvať vietor od poludnia, domnievali sa, že už držia, čo si boli umienili, vytiahli tedy kotvy a plavili sa bližšie popri Kréte.

¹⁴Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".

¹⁴Ale po krátkom čase uderil na ňu búrlivý vietor, zvaný Euroklydon.

¹⁵Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.

¹⁵A keď bola loď zachvátená a nemohla čeliť vetru, popustili sme a nieslo nás.

¹⁶Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.

¹⁶A podbehnúc pod nejaký ostrôvok, zvaný Klauda, sotva sme mohli zvládať čln,

¹⁷Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.

¹⁷ktorý keď vytiahli, používali pomocí podpasujúc loď. A bojac sa, aby nenarazili na piesočinu Syrtu, spustili plachtu a tak sa niesli.

¹⁸Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.

¹⁸A keď len víchor veľmi zmietal nami, na druhý deň vyhadzovali náklad

¹⁹Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.

¹⁹a na tretí vlastnými rukami povyhadzovali náradie lode.

²⁰Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.

²⁰A keď sa len za viacej dní neukazovaly ani slnce ani hviezdy, a že stále doliehal veľký nečas napokon bola vzatá všetka nádej, že by sme mohli byť zachránení.

²¹Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

²¹Potom po mnohom hladovaní zastal si Pavel v ich strede a povedal: Mali ste ma poslúchnuť, mužovia, a nepúšťať sa s Kréty a usporiť si toto trápenie a tú ztratu.

²²Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.

²²A čo do teraz, napomínam vás, aby ste sa nebáli, lebo niktorý z vás neprijde o život, iba čo loď zahynie.

²³Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:

²³Lebo tejto noci sa postavil vedľa mňa anjel Boha, ktorého som a ktorému i slúžim,

²⁴"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se,Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."

²⁴a povedal: Neboj sa, Pavle, musíš stáť pred cisárom, a hľa, Bôh ti daroval všetkých tých, ktorí sa plavia s tebou.

²⁵Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.

²⁵Preto, mužovia, nebojte sa, lebo verím Bohu, že bude tak, ako mi bolo hovorené.

²⁶Men vi må strande på en Ø."

²⁶Ale musíme naraziť na jakýsi ostrov.

²⁷Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.

²⁷A keď prišla štrnásta noc, a my sme boli sem a ta zmietaní na Adriatickom mori, okolo polnoci domnievali sa plavci, že sa k nim blíži jakási zem.

²⁸Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.

²⁸A spustiac olovnicu našli hĺbky dvadsať siah. A keď sa odplavili kúsok ďalej a zase spustili olovo, našli pätnásť siah.

²⁹Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.

²⁹A bojac sa, aby sme nejako nenarazili na úskalie, spustili so zadu lode štyri kotvy a priali si, aby bol deň.

³⁰Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,

³⁰A keď hľadali lodníci spôsob, ako utiecť z lode, a spustili čln do mora, pod zámienkou, že s predu lode spustia kotvy,

³¹da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."

³¹povedal Pavel stotníkovi a vojakom: Ak títo nezostanú na lodi, vy nemôžete byť zachránení.

³²Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.

³²Vtedy poodtínali vojaci povrazy člna a dali mu padnúť do mora.

³³Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.

³³A do toho času, kým sa malo dniť, napomínal Pavel všetkých, aby si zajedli, a povedal: Je tomu dnes štrnásty deň, čo očakávate hladní a nejete ničoho.

³⁴Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."

³⁴Preto vás prosím, žeby ste si zajedli, lebo to je na vašu vlastnú záchranu, lebo vám niktorému ani vlas s hlavy nezhynie.

³⁵Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.

³⁵A keď to povedal a vzal chlieb, poďakoval Bohu pred všetkými a odlomil a začal jesť.

³⁶Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.

³⁶A keď sa tak všetci rozveselili, zajedli si aj oni.

³⁷Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.

³⁷A bolo nás všetkých duší na lodi dvesto sedemdesiatšesť.

³⁸Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.

³⁸A keď sa nasýtili pokrmu, ľahčili loď vyhadzujúc zbožie do mora.

³⁹Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.

³⁹A keď bol deň, nepoznali zeme, ale spozorovali jakúsi zátoku, ktorá mala prístupný breh, a uradili sa, že, ak im bude možné, k nemu doženú loď.

⁴⁰Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.

⁴⁰A povyťahujúc kotvy dookola pustili sa do mora a zároveň popustili i viazadlá vesiel a vyzdvihnúc vetru prednú plachtu kärovali k brehu.

⁴¹Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

⁴¹Ale že sa dostali na miesto, kde splývajú dve moria, dali lodi naraziť, pri čom predná časť lode zaboriac sa zostala nepohnuteľná, a zadná sa lámala silou vĺn.

⁴²Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.

⁴²Vtedy radili vojaci, aby pobili väzňov, aby niektorý, keď vypláva, neutiekol.

⁴³Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,

⁴³Ale stotník chcúc zachrániť Pavla zabránil im vykonať ich úmysel a dal povel, aby tí, ktorí vedia a môžu plávať, skočili a vyšli prví na zem

⁴⁴og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.

⁴⁴a ostatní, ktorí na doskách, ktorí na niečom inom z lode, a takým činom sa stalo, že sa všetci šťastne zachránili na zem.