¹Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.

¹A keď sme už boli zachránení, vtedy sme poznali, že sa ostrov volá Melita.

²Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

²A tamojší barbari nám preukázali neobyčajnú ľudomilnosť, lebo rozložili oheň a prijali nás všetkých pre dážď, ktorý bol vtedy, a pre zimu.

³Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.

³A keď nasbieral Pavel hromadu raždia a priložil na oheň, vyšla vretenica z tepla a pripäla sa mu na ruku.

⁴Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."

⁴A jako videli barbari zviera, že visí s jeho ruky, hovorili si medzi sebou: Tento človek je istotne vrah, ktorému, hoci sa zachránil z mora, nedala pomsta žiť.

⁵Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

⁵Ale on striasol zviera do ohňa, a nestalo sa mu nič zlého.

⁶Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

⁶Oni však očakávali, že opuchne alebo že padne razom mŕtvy. Ale keď zaveľa čakali a videli, že sa mu len nič zlého nedeje, zmenili svoju mienku a vraveli, že je boh.

⁷Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.

⁷A na okolí toho miesta mal polia najpoprednejší človek ostrova, menom Publius, ktorý nás prijal a tri dni priateľsky hostil.

⁸Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.

⁸A stalo sa, že otec Publiov ležal trápený horúčkou a červienkou, ku ktorému vošiel Pavel, pomodlil sa, vzložil na neho ruky a uzdravil ho.

⁹Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.

⁹A keď sa to stalo, prichádzali aj ostatní na ostrove, ktorí boli nemocní, a boli uzdravení,

¹⁰De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

¹⁰ktorí nás i mnohými cťami ctili, a keď sme sa mali odplaviť, nakládli, čo bolo treba na cestu.

¹¹Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

¹¹A po troch mesiacoch sme sa odplavili na alexandrínskej lodi, ktorá zimovala na ostrove a mala za odznak Dioskúrov.

¹²Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

¹²A keď sme sa doplavili do Syrakúz, pobudli sme tam tri dni,

¹³Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

¹³odkiaľ sme išli okolo a prišli sme do Regia, a keď o deň neskoršie vial poludniak, prišli sme na druhý deň do Potiól,

¹⁴Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.

¹⁴kde sme našli bratov, ktorí nás prosili, žeby sme zostali u nich sedem dní, a tak sme prišli do Ríma.

¹⁵Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.

¹⁵A odtiaľ bratia, keď počuli o nás, prišli nám naproti až po Apiovo Forum, po námestie Apiovo, a ku Tres tabernä, ku Trom krčmám. A keď ich videl Pavel, poďakoval Bohu, rozveselil sa a nabral smelosti.

¹⁶Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

¹⁶A keď sme vošli do Ríma, stotník oddal väzňov hlavnému veliteľovi, ale Pavlovi bolo dovolené bývať osebe s vojakom, ktorý ho strážil.

¹⁷Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

¹⁷A stalo sa, že po troch dňoch si svolal Pavel popredných zo Židov, a keď sa sišli, hovoril im: Ja, mužovia bratia, hoci som neurobil ničoho na priekor izraelskému ľudu alebo proti otcovským obyčajam, vydaný som z Jeruzalema jako väzeň do rúk Rimanom,

¹⁸og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

¹⁸ktorí, keď ma vyšetrili, chceli ma prepustiť, pretože nie je na mne nijakej viny, pre ktorú by som bol hodný smrti.

¹⁹Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

¹⁹Ale keď Židia protirečili tomu, bol som prinútený odvolať sa na cisára, no, nie ako čo by som mal niečo žalovať na svoj národ.

²⁰Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."

²⁰A tak pre tú príčinu som vás povolal, aby som vás videl a poshováral sa s vami. Lebo pre nádej Izraelovu som poviazaný touto reťazou.

²¹Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

²¹A oni mu povedali: My sme nedostali ani písma o tebe z Judska, ani neprišiel nikto z bratov, ktorý by nám bol zvestoval alebo hovoril niečo zlé o tebe.

²²Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."

²²Ale uznávame za dobré počuť od teba, jako smýšľaš. Lebo o tejto sekte nám je známe, že sa jej všade protivia.

²³Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.

²³A keď mu určili deň, prišli k nemu viacerí do jeho bytu. A on im vykladal vec a svedčil pevne o kráľovstve Božom a presviedčal ich o Ježišovi, jako zo zákona Mojžišovho, tak z prorokov, od rána až do večera.

²⁴Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

²⁴A jedni verili tomu, čo hovoril, druhí neverili.

²⁵Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

²⁵A tak nie súc jednomyseľní medzi sebou rozchádzali sa, keď povedal Pavel to jedno slovo: Dobre hovoril Svätý Duch skrze proroka Izaiáša našim otcom,

²⁶"Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;

²⁶keď povedal: Idi k tomuto ľudu a povedz: Počuť, áno počujete, ale neporozumejte a hľadieť, i hľadieť budete, ale nevidzte!

²⁷thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."

²⁷Lebo stučnelo srdce tohoto ľudu, a ušami ťažko počuli a svoje oči zažmúrili, aby snáď nejako očami nevideli, ušami nepočuli, srdcom neporozumeli a neobrátili sa, a uzdravil by som ich.

²⁸Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."

²⁸Nech vám je teda známe, že je pohanom poslané toto spasenie Božie, a oni aj budú počúvať.

²⁹Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.

²⁹A keď to povedal, odišli Židia veľmi sa medzi sebou dohadujúc.

³⁰Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

³⁰A Pavel zostal celé dva roky v byte, ktorý si sám najal, a prijímal všetkých, ktorí prichádzali k nemu,

³¹idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.

³¹a kázal kráľovstvo Božie a učil o Pánu Ježišu Kristovi úplne smele a bez prekážky.