¹Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,

¹A keď to hovoril ľudu, prišli na nich kňazi a veliteľ stráže chrámu i sadúceovia,

²da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.

²namrzení preto, že učia ľud a zvestujú v Ježišovi vzkriesenie z mŕtvych.

³Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.

³A položili na nich ruky a vsadili ich do rána do žalára, lebo už bol večer.

⁴Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.

⁴Ale mnohí z tých, ktorí počuli slovo, uverili, a narástol počet mužov tak asi na päť tisíc.

⁵Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

⁵A stalo sa na druhý deň, že sa shromaždili ich kniežatá a starší a zákonníci do Jeruzalema,

⁶ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.

⁶aj Annáš, najvyšší kňaz, a Kaifáš a Ján a Alexander i všetci, koľko ich bolo z rodu najvyššieho kňaza,

⁷Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"

⁷a postaviac ich do prostredku vypytovali sa: Jakou mocou alebo v akom mene ste to vy učinili?

⁸Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!

⁸Vtedy Peter, razom naplnený Svätým Duchom, im povedal: Kniežatá ľudu a starší Izraelovi!

⁹Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;

⁹Ak sme my dnes vyšetrovaní pre dobrodenie, učinené nemocnému človekovi, že čím alebo kým je tento uzdravený,

¹⁰da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,

¹⁰nech vám je všetkým známe aj všetkému ľudu izraelskému, že menom Ježiša Krista, toho Nazarejského, ktorého ste vy ukrižovali, ktorého Bôh vzkriesil z mŕtvych, tým tento tu stojí zdravý pred vami.

¹¹Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.

¹¹To je ten kameň, opovrhnutý vami staviteľmi, ktorý sa stal hlavou uhla.

¹²Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."

¹²A nieto v inom nikom spasenia, lebo ani nieto iného mena pod nebom, ktoré by bolo bývalo dané niekomu medzi ľuďmi, v ktorom by sme mali byť spasení.

¹³Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.

¹³A keď videli Petrovu smelosť i Jánovu a spozorovali, že sú ľudia neučení a prostí, divili sa a poznali ich, že bývali s Ježišom.

¹⁴Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.

¹⁴A keď videli s nimi stáť človeka, toho uzdraveného, nemali čo proti nim povedať.

¹⁵Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:

¹⁵A rozkázali, aby vyšli von z vysokej rady a radili sa medzi sebou

¹⁶"Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.

¹⁶a vraveli: Čo urobíme týmto ľuďom? Lebo že sa stal zjavný div skrze nich, je známe všetkým, ktorí bývajú v Jeruzaleme, a nemôžeme to popierať.

¹⁷Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."

¹⁷Ale aby sa to viacej nerozširovalo medzi ľudom, prísne im pohrozme, aby viacej v tom mene nehovorili niktorému človekovi.

¹⁸Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.

¹⁸A zavolajúc ich prikázali im, aby viac vôbec nehovorili ani neučili v mene Ježišovom.

¹⁹Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.

¹⁹Ale Peter a Ján im odpovedali a riekli: Rozsúďte sami, či je to spravedlivé pred Bohom, aby sme vás poslúchali viac ako Boha.

²⁰Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."

²⁰Lebo my nemôžeme nehovoriť o tom, čo sme videli a počuli.

²¹Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.

²¹A oni, keď im ešte prihrozili, prepustili ich nenajdúc ničoho, jako by ich boli mohli potrestať, pre ľud, lebo všetci oslavovali Boha nad tým, čo sa stalo.

²²Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.

²²Lebo človek mal vyše štyridsať rokov, pri ktorom sa stal ten div uzdravenia.

²³Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.

²³A keď ich prepustili, prišli k svojim a porozprávali im všetko, čo im povedali najvyšší kňazi a starší.

²⁴Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

²⁴A oni, keď to počuli, jednomyseľne pozdvihli hlas k Bohu a povedali: Samovládca, ty, ó, Bože, ktorý si učinil nebo a zem i more i všetko, čo je v nich,

²⁵du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?

²⁵ty, ktorý si povedal skrze ústa Dávida, svojho služobníka: Prečo zúria národy, a ľudia smýšľajú márne veci?

²⁶Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."

²⁶Postavili sa kráľovia zeme, a kniežatá sa dovedna sišli proti Hospodinovi a proti jeho Pomazanému.

²⁷Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer

²⁷Lebo sa naozaj sišli v tomto meste na tvojho svätého Služobníka Ježiša, ktorého si pomazal, Heródes a Pontský Pilát s pohanmi aj s izraelským ľudom,

²⁸for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.

²⁸aby vykonali všetko, čo predurčila tvoja ruka a tvoja rada, aby sa stalo.

²⁹Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,

²⁹A tak teraz, ó, Pane, pohliadni na ich hrozby a daj svojim sluhom prosto a s celou smelosťou hovoriť tvoje slovo,

³⁰idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."

³⁰kým ty vystrieš svoju ruku uzdravovať, a aby sa dialy divy a zázraky skrze meno tvojho svätého Služobníka Ježiša.

³¹Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.

³¹A keď sa pomodlili, zatriaslo sa miesto, kde boli shromaždení, a zrazu boli všetci naplnení Svätým Duchom a hovorili slovo Božie prosto a smele.

³²Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.

³²A toho množstva uverivších bolo jedno srdce a jedna duša, a ani jeden z nich nehovoril o ničom z toho, čo mal, že je to jeho vlastné, ale mali všetko spoločné.

³³Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.

³³A apoštolovia vydávali s velikou mocou svedoctvo o zmŕtvychvstaní Pána Ježiša, a veliká milosť bola na nich na všetkých.

³⁴Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne

³⁴Lebo ani nebolo nikoho medzi nimi núdzneho; lebo všetci, ktorí boli majiteľmi polí alebo domov, predávali ich a nosili peniaze za to, čo ktorí predali,

³⁵og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

³⁵a kládli k nohám apoštolov, a rozdávalo sa každému podľa toho, jako to ktorý potreboval.

³⁶Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern

³⁶A Jozef, ktorému dali apoštolovia prímeno Barnabáš, čo je v preklade: Syn potešenia, Levita, rodom z Cypru,

³⁷som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.

³⁷majúc pole predal ho a doniesol peniaze a položil k nohám apoštolov.