¹Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom

¹A istý človek, menom Ananiáš, so Zafírou, svojou ženou, predal nejaký majetok

²og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.

²a kradmo uňal z utŕžených peňazí i s vedomím svojej ženy a doniesol nejakú čiastku a položil k nohám apoštolov.

³Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

³A Peter povedal: Ananiášu, prečo naplnil satan tvoje srdce, aby si oluhal Svätého Ducha a uňal kradmo z peňazí za to pole?

⁴Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."

⁴Či azda nebolo tvoje, keď bolo nepredané? A keď bolo predané, tiež bolo v tvojej moci. Prečo si si uložil tú vec vo svojom srdci? Neluhal si ľuďom, ale Bohu.

⁵Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.

⁵A keď počul Ananiáš tie slová, padol a vydal ducha. A prišla veliká bázeň na všetkých, ktorí to počuli.

⁶Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

⁶A čo mladší vstanúc upravili ho a vynesúc pochovali.

⁷Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.

⁷A stalo sa tak asi o tri hodiny, že vošla i jeho žena nevediac čo sa stalo.

⁸Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."

⁸A Peter jej odpovedal: Povedz mi, či ste za toľko predali to pole? A ona odpovedala: Áno, za toľko.

⁹Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."

⁹A Peter jej povedal: Prečo ste sa sriekli pokúšať Ducha Pánovho? Hľa, nohy tých, ktorí pochovali tvojho muža, sú pri dveriach a vynesú i teba.

¹⁰Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.

¹⁰A padla naskutku k jeho nohám a vydala ducha, a keď vošli mládenci, našli ju mŕtvu a vyniesli ju a pochovali k jej mužovi.

¹¹Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

¹¹A prišla veliká bázeň na celú cirkev a na všetkých, ktorí to počuli.

¹²Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

¹²A skrze ruky apoštolov dialo sa mnoho divov a zázrakov medzi ľudom (A všetci boli jednomyseľne v dvorane Šalamúnovej.

¹³Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,

¹³A z ostatných sa im nikto neopovážil pripojiť. Ale ľud ich zveleboval.

¹⁴og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,

¹⁴A čím ďalej, tým viacej veriacich sa pridávalo Pánovi, množstvá mužov a žien),

¹⁵så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.

¹⁵takže i na ulice vynášali nemocných a kládli na posteliach a na nosidlách, aby, keď tade pojde Peter, aspoň jeho tieň zatienil niektorého z nich.

¹⁶Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.

¹⁶A schádzalo sa i množstvo z okolitých miest do Jeruzalema, ktorí niesli nemocných a takých, ktorých trápili nečistí duchovia, a boli všetci uzdravení.

¹⁷Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

¹⁷Tu povstal najvyšší kňaz a všetci, ktorí boli s ním, sekta to sadúceov, a boli naplnení závisťou

¹⁸Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

¹⁸a položili ruky na apoštolov a vsadili ich do obecného väzenia.

¹⁹Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

¹⁹Ale anjel Pánov otvoril cez noc dvere žalára, vyviedol ich a povedal:

²⁰"Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"

²⁰Iďte a postaviac sa hovorte v chráme ľudu všetky slová tohoto života.

²¹Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

²¹A keď to počuli, vošli nad ránom do chrámu a učili. A prišiel najvyšší kňaz i tí, ktorí boli s ním, a svolali vysokú radu i všetkých starších zo synov Izraelových a poslali do väzenia, aby ich doviedli.

²²Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

²²Ale služobníci prijdúc ta nenašli ich v žalári a tak navrátili sa a zvestovali

²³"Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."

²³a vraveli: Väzenie sme našli cele bezpečne zamknuté i strážených stáť vonku pri dveriach, ale keď sme otvorili, vnútri sme nenašli nikoho.

²⁴Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til.

²⁴A keď počuli tie slová, rečený kňaz a veliteľ chrámu i najvyšší kňazi, boli celí bezradní ohľadom nich nevediac, čo sa to mohlo stať.

²⁵Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."

²⁵A ktosi prišiel a oznámil im a vravel: Hľa, mužovia, ktorých ste vsadili do žalára, stoja v chráme a učia ľud.

²⁶Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

²⁶Vtedy odišiel veliteľ so služobníkmi a viedol ich, nie násilne, lebo sa báli ľudu, aby ich neukameňovali.

²⁷Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

²⁷A keď ich doviedli, postavili ich pred vysokú radu. A najvyšší kňaz sa ich opýtal a riekol:

²⁸"Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"

²⁸Či sme vám prísne neprikázali, aby ste neučili v tom mene, a hľa, naplnili ste Jeruzalem svojím učením a chcete na nás uviesť krv toho človeka.

²⁹Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.

²⁹A Peter odpovedal i ostatní apoštolovia a riekli: Viac treba poslúchať Boha ako ľudí.

³⁰Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.

³⁰Bôh našich otcov vzkriesil Ježiša, ktorého ste vy zabili povesiac ho na drevo.

³¹Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

³¹Toho Bôh povýšil svojou pravicou na Veľvodcu a Spasiteľa, aby dal Izraelovi pokánie a odpustenie hriechov.

³²Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."

³²A my sme jeho svedkami v tých veciach i Svätý Duch, ktorého dal Bôh tým, ktorí ho poslúchajú.

³³Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.

³³A oni, keď to počuli, zúrili a chceli ich zabiť.

³⁴Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.

³⁴Ale povstal nejaký farizeus vo vysokej rade, menom Gamaliel, učiteľ zákona, ktorého si veľmi vážil všetok ľud, a rozkázal, aby na chvíľu vyviedli ľudí von,

³⁵Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.

³⁵a povedal im: Mužovia Izraeliti, majte sa na pozore pri týchto ľuďoch, čo máte robiť!

³⁶Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.

³⁶Lebo nedávno, pred týmito dňami, bol povstal Teudas, ktorý hovoril o sebe, že je ktosi, ktorému sa bolo pripojilo počtom okolo štyristo mužov, ktorého potom zabili, a všetci, ktorí ho poslúchali, sa rozpŕchli a vyšli na nič.

³⁷Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.

³⁷Po ňom bol povstal Júdas Galilejský, vo dňoch popisu, a odvrátil za sebou mnoho ľudu, ale aj ten zahynul, a všetci, ktorí ho poslúchali, boli rozptýlení.

³⁸Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;

³⁸A čo do teraz, hovorím vám, odstúpte od týchto ľudí a nechajte ich, lebo ak je tá rada z ľudí alebo to dielo, rozpadne sa;

³⁹men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"

³⁹no ak je z Boha, nebudete ho môcť zničiť, aby ste snáď neboli najdení ešte i jako takí, ktorí sa boria s Bohom!

⁴⁰Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.

⁴⁰A poslúchli ho. A zavolajúc si apoštolov nabili ich a prikázali im, aby nehovorili v mene Ježišovom, a prepustili ich.

⁴¹Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.

⁴¹A oni išli zpred tvári vysokej rady radujúc sa, že boli učinení hodnými byť pohanení pre meno Pána Ježiša.

⁴²Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.

⁴²A neprestávali učiť každého dňa v chráme a po domoch a zvestovať Ježiša Krista.