¹Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,

¹Toto sú slová, ktoré hovoril Mojžiš celému Izraelovi za Jordánom na púšti, na rovine naproti Červenému moru, medzi Fáranom a Tofelom, medzi Lábanom a Chacerótom a medzi Dí-zahábom.

²elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.

²Je to jedenásť dní cesty od Horeba cestou cez vrch Seir po Kádeš-barneu.

³I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem,

³A stalo sa štyridsiateho roku, jedenásteho mesiaca, prvého dňa toho mesiaca, že hovoril Mojžiš synom Izraelovým všetko, čo mu prikázal Hospodin o nich,

⁴efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.

⁴potom, keď už bol porazil Síchona, amorejského kráľa, ktorý býval v Chešbone, a Óga, bázanského kráľa, ktorý býval v Aštaróte, v Edrei.

⁵Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

⁵Za Jordánom, v Moábskej zemi, začal Mojžiš vysvetľovať tento zákon a povedal:

⁶HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;

⁶Hospodin, náš Bôh, nám hovoril na Horebe a riekol takto: Už ste sa dosť nabývali na tomto vrchu.

⁷bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.

⁷Obráťte sa, rušajte sa a vojdite do vrchov Amoreja a na všetky jeho súsedné miesta na rovine, na vrchu a na nížine, na juhu a na pobreží mora, do zeme Kananeja a k Libanonu až po veľkú rieku, po rieku Eufrates.

⁸Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."

⁸Vidz, dal som zem pred vami! Vojdite a zaujmite zem dedične, o ktorej prisahal Hospodin vašim otcom, Abrahámovi, Izákovi a Jakobovi, že ju dá im a ich semenu po nich. -

⁹Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder.

⁹A povedal som vám toho času: Nemôžem vás samotný uniesť.

¹⁰HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen;

¹⁰Hospodin, váš Bôh, vás rozmnožil, že hľa, je vás dnes čo do množstva jako hviezd na nebi.

¹¹måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;

¹¹Hospodin, Bôh vašich otcov, nech ráči pridať k vám ešte tisíckrát toľko, koľko vás je, a nech vás požehná, tak ako hovoril o vás.

¹²men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?

¹²Akože ponesiem samotný vašu ťarchu, vaše bremä a vašu zvadu?!

¹³Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"

¹³Vyberte si mužov, múdrych, rozumných a známych, zo svojich pokolení, a ustanovím ich za hlavy nad vami.

¹⁴Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!"

¹⁴A na to ste mi odpovedali a riekli ste: 'To je dobrá vec, o ktorej hovoríš, aby sme ju učinili.

¹⁵Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.

¹⁵A tedy som vzal hlavy vašich pokolení, mužov to múdrych a známych, a dal som ich za hlavy nad vami, za náčelníkov nad tisícami, za náčelníkov nad stami, za náčelníkov nad päťdesiatimi a za náčelníkov nad desiatimi a za správcov vašich pokolení.

¹⁶Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;

¹⁶A prikázal som vašim sudcom toho času povediac: Vypočuť obe strany svojich bratov a budete súdiť spravedlivo medzi človekom a medzi jeho bratom a medzi jeho pohostínom.

¹⁷vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!"

¹⁷Nebudete hľadieť v súde na osobu, ale vypočujete ako malého tak veľkého, nebudete sa báť nikoho, lebo súd je Boží. A vec, ktorá by vám bola priťažká, donesiete ku mne, a ja ju vypočujem.

¹⁸Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

¹⁸A toho času som vám prikázal všetky veci, ktoré máte činiť.

¹⁹Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.

¹⁹Potom sme sa rušali od Horeba a prešli sme celú tú púšť, veľkú a strašnú, ktorú ste videli, cestou k vrchu Amoreja, tak ako nám prikázal Hospodin, náš Bôh, a prišli sme až do Kádeš-barnee.

²⁰Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.

²⁰A povedal som vám: Prišli ste až po vrch Amoreja, ktorý nám dá Hospodin, náš Bôh.

²¹Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"

²¹Nože vidz, Hospodin, tvoj Bôh, dal pred tebou zem, vyjdi hore a zaujmi dedične, tak ako hovoril Hospodin, Bôh tvojich otcov, o tebe. Neboj sa ani sa nestrachuj!

²²Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"

²²Potom ste prišli ku mne všetci a povedali ste: Pošlime mužov pred sebou, ktorí nám prezkúmajú zem a podajú nám zprávu, aj o ceste, ktorou máme ísť hore do nej, ako aj o mestách, ku ktorým prijdeme.

²³Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.

²³To slovo sa mi ľúbilo, a vzal som z vás dvanástich mužov, po jednom mužovi z každého pokolenia.

²⁴De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;

²⁴A obrátiac sa išli hore na vrchy a prišli až po dolinu Eškol a prešpehovali zem.

²⁵og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"

²⁵A vzali so sebou z ovocia zeme a doniesli dolu k nám a podali nám zprávu a povedali: Je to dobrá zem, ktorú nám dá Hospodin, náš Bôh.

²⁶Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

²⁶Avšak nechceli ste ísť hore, ale vzbúrili ste sa proti rozkazu Hospodina, svojho Boha,

²⁷I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde!

²⁷a reptali ste vo svojich stánoch a povedali ste: Preto, že nás nenávidí Hospodin, preto nás vyviedol z Egyptskej zeme, aby nás vydal do ruky Amoreja, aby nás zahladil.

²⁸Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!"

²⁸Kam pojdeme hore? Naši bratia veľmi zmalátnili naše srdce hovoriac: Je to veľký ľud a vyšší, ako sme my; a mestá sú veľké a ohradené až do neba, ba ešte aj synov Enákových sme tam videli.

²⁹Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!

²⁹A povedal som vám: Nedeste sa ani sa ich nebojte.

³⁰HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten

³⁰Hospodin, váš Bôh, ktorý ide pred vami, on bude bojovať za vás, zrovna tak, ako učinil s vami v Egypte pred vašimi očami,

³¹og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!"

³¹i na púšti, kde si videl, že ťa niesol Hospodin, tvoj Bôh, ako nosieva človek svojho syna, na celej ceste, ktorou ste išli, až ste i prišli na toto miesto.

³²Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,

³²Ale ani v tejto veci neverili ste Hospodinovi, svojmu Bohu,

³³skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.

³³ktorý išiel pred vami cestou, aby vám vyhľadal miesto, kde by ste sa mohli rozložiť táborom, vnoci v ohni, aby vám ukazoval cestu, ktorou ste mali ísť, a v oblaku vodne.

³⁴Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

³⁴A Hospodin počul hlas vašich rečí a rozhneval sa a prisahal povediac:

³⁵"Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,

³⁵Prisahám, že niktorý z týchto mužov, toto zlé pokolenie, neuvidí tej krásnej zeme dobrej, o ktorej som prisahal, že ju dám vašim otcom,

³⁶undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!"

³⁶krome Kálefa, syna Jefunneho; ten ju uvidí, a jemu dám zem, po ktorej chodil, i jeho synom, pretože cele nasledoval Hospodina.

³⁷Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!

³⁷Ešte i na mňa sa nahneval Hospodin pre vás a riekol: Ani ty ta nevojdeš!

³⁸Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."

³⁸Jozua, syn Núnov, ktorý stojí pred tebou, ten ta vojde; jeho posilni, lebo on ju rozdelí Izraelovi do dedičstva.

³⁹Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.

³⁹A vaše deti, o ktorých ste povedali, že budú za lúpež, a vaši synovia, ktorí ešte dneská nevedia, čo je dobré a čo zlé, tí ta vojdú, a im ju dám, a oni ju zdedia.

⁴⁰I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"

⁴⁰A vy sa obráťte a rušajte sa na púšť cestou smerom k Červenému moru.

⁴¹Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.

⁴¹Na to ste mi odpovedali: Zhrešili sme proti Hospodinovi, my pojdeme hore a budeme bojovať celkom tak, ako nám prikázal Hospodin, náš Bôh. A opásali ste si každý svoju vojennú zbraň a majúc to za ľahkú vec išli ste hore na vrch.

⁴²Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!"

⁴²Ale Hospodin mi riekol: Povedz im: Nechoďte hore a nebojujte, lebo nie som medzi vami, aby ste neboli porazení pred svojimi nepriateľmi.

⁴³Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.

⁴³A hovoril som vám to, a neposlúchli ste, ale ste sa sprotivili rozkazu Hospodinovmu a v spúre ste sa odvážili a išli ste hore na vrch.

⁴⁴Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.

⁴⁴Vtedy vyšiel Amorej, ktorý býval na tom vrchu, proti vám, a honili vás, ako robievajú včely, a zbili vás na Seire a bijúc prenasledovali až do Hormy.

⁴⁵Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre.

⁴⁵A keď ste sa navrátili, plakali ste pred Hospodinom, ale Hospodin neuslyšal vášho hlasu ani nenaklonil k vám svojho ucha.

⁴⁶Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.

⁴⁶A tak ste bývali v Kádeši mnoho dní, toľko, koľko ste bývali.