¹Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge.

¹A obrátiac sa tiahli sme na púšť cestou smerom k Červenému moru, tak ako mi hovoril Hospodin, a obchádzali sme vrch Seir mnoho dní.

²Da sagde HERREN til mig:

²A Hospodin mi riekol:

³"Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!

³Už ste sa dosť naobchádzali tohoto vrchu; obráťte sa na sever.

⁴Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare

⁴A ľudu prikáž a povedz: Pojdete cez územie svojich bratov, synov Ezavových, ktorí bývajú na Seire. A hoci sa vás budú báť, veľmi sa vystríhajte!

⁵for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i Arv og Eje.

⁵Nedráždite ich, lebo vám nedám z ich zeme ani toľko, čo by zašľapil nohou, lebo vrch Seir som dal Ezavovi do dedičného majetku.

⁶Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at drikke skal I købe af dem for Penge;

⁶Pokrm si kúpite od nich za peniaze, a tak budete jesť, aj vody si kúpite od nich za peniaze, a budete piť.

⁷thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget."

⁷Lebo Hospodin, tvoj Bôh, ťa požehnal v každej práci tvojich rúk; vie, že ideš touto veľkou púšťou. Toto už štyridsať rokov bol Hospodin, tvoj Bôh, s tebou; nemal si v ničom nedostatku.

⁸Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.

⁸A keď sme prešli od svojich bratov, synov Ezavových, ktorí bývajú na Seire, s cesty na rovine, z Elatu a z Ecion-gábera, obrátili sme sa a prešli sme cestou Moábskej púšte.

⁹Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.

⁹A Hospodin mi riekol: Nebudeš trápiť Moábov ani si nezačínaj s nimi púšťajúc sa do vojny, lebo ti nedám dedičstva z ich zeme, pretože som dal synom Lotovým Ár do dedičstva.

¹⁰Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne;

¹⁰Émovia bývali predtým v nej, v zemi Ára, veľký to ľud, mnohý a vysoký jako Enákovci.

¹¹også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.

¹¹Pravda aj oni boli považovaní za obrov ako Enákovci, a Moábovia ich pomenovali Emím.

¹²I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.

¹²A na Seire bývali predtým Chorovia, a synovia Ezavovi zaujali ich državie a vyhubili ich zpred svojej tvári a bývali na ich mieste, tak ako učinil Izrael zemi svojho vlastníctva, ktorú im dal Hospodin.

¹³Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.

¹³A tak teraz vstaňte a prejdite potok Záred. Aj sme prešli potok Záred.

¹⁴Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havde svoret dem;

¹⁴A času, v ktorom sme išli z Kádeš-barnee, až sme prešli potok Záred, bolo tridsaťosem rokov, dokiaľ nevymrelo všetko to pokolenie, mužovia, súci do vojny, zprostred tábora, tak ako im prisahal Hospodin.

¹⁵også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.

¹⁵Bola aj ruka Hospodinova proti nim, aby ich desila a tak vyhubila zprostred tábora, až i vymreli.

¹⁶Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,

¹⁶A stalo sa, keď už boli vymreli zprostred ľudu všetci mužovia toho pokolenia, súci do boja,

¹⁷talede HERREN til mig og sagde:

¹⁷že mi hovoril Hospodin a riekol:

¹⁸Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,

¹⁸Ty prejdeš dneská hranicu Moábovu, Ár,

¹⁹og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje.

¹⁹a priblížiš sa naproti synom Ammonovým; nebudeš ich trápiť ani si nezačínaj s nimi, lebo ti nedám vlastníctva zo zeme synov Ammonových, pretože som ju dal synom Lotovým za vlastníctvo.

²⁰Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.

²⁰Aj tá bola považovaná za zem obrov; obrovia v nej bývali predtým, a Ammonovia ich nazvali Zamzummím.

²¹Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,

²¹Bol to veliký ľud, mnohý a vysoký jako Enákovci, ale Hospodin ich vyhubil zpred ich tvári, a tak zaujali ich državie a bývali na ich mieste,

²²ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.

²²jako učinil synom Ezavovým, ktorí bývajú na Seire, keď zahladil Chorov zpred ich tvári, takže zaujali ich državie a bývajú na ich mieste až do dnešného dňa.

²³Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted.

²³A Avajov, ktorí bývali v dedinách až po Gazu, vyplienili Kaftorania, ktorí vyšli z Kaftora, a bývali na ich mieste.

²⁴Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham!

²⁴Tedy vstaňte, rušajte sa a prejdite cez potok Arnon! Hľaďže, dal som do tvojej ruky Síchona, kráľa Chešbona, Amoreja, i jeho zem. Začni, zaujmi a vyzvúc ho pusti sa s ním do boja.

²⁵Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!

²⁵Tohoto dňa začnem dávať tvoj strach a tvoju bázeň na ľudí pod celým nebom. Tí, ktorí počujú zvesť o tebe, budú sa triasť a budú sa svíjať od strachu pred tebou.

²⁶Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:

²⁶A poslal som poslov z púšte Kedemót k Síchonovi, kráľovi Chešbona, so slovami pokoja vzkazujúc:

²⁷"Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre.

²⁷Nech, prosím, prejdem cez tvoju zem. Pojdem priamo cestou; neuhnem sa ani napravo ani naľavo.

²⁸Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til Fods,

²⁸Pokrm mi predáš za peniaze, aby som jedol, i vody mi dáš za peniaze, aby som pil; len nech, prosím, prejdem peší;

²⁹således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!"

²⁹učiň mi, jako mi učinili synovia Ezavovi, ktorí bývajú na Seire, a Moábi, ktorí bývajú v Áre, dokiaľ neprejdem cez Jordán do zeme, ktorú nám dáva Hospodin, náš Bôh.

³⁰Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.

³⁰Ale Síchon, kráľ Chešbona, nechcel dať, aby sme prešli jeho územím, lebo Hospodin, tvoj Bôh, zatvrdil jeho ducha a posmelil jeho srdce, aby ho vydal do tvojej ruky, jako je tomu dnes.

³¹Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!"

³¹A Hospodin mi riekol: Hľaď, začal som dávať pred tebou Síchona a jeho zem. Začni, zaujmi, aby si dedične zaujal jeho zem.

³²Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;

³²Vtedy vyšiel Síchon proti nám, on i všetok jeho ľud, do boja do Johsy.

³³og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere.

³³A Hospodin, náš Bôh, ho vydal pred nami, a porazili sme ho i jeho synov i všetok jeho ľud

³⁴Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;

³⁴a zaujali sme všetky jeho mestá toho času a zahladili sme, zarečené, všetky tie mestá, mužov, ženy i deti, takže sme neponechali nikoho nažive.

³⁵kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer.

³⁵Len dobytok sme si pobrali za plen a korisť miest, ktoré sme zaujali.

³⁶Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.

³⁶Od Aroera, ktoré je na brehu potoka Arnona, a od mesta, ktoré je v tej doline, až po Gileád nebolo mesta, ktoré by nám bolo bývalo privysoké; všetky dal Hospodin, nás Bôh, pred nami.

³⁷Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som HERREN vor Gud havde påbudt.

³⁷Len k zemi synov Ammonových si sa nepriblížil, k niktorému kraju potoka Jabbka ani k mestám toho pohoria ani k niktorému miestu, ktorému blížiť sa zapovedal Hospodin, náš Bôh.