¹Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!" Men se, også det var Tomhed.

¹Povedal som si vo svojom srdci: Nože teda idi, zkúsim ťa radosťou, a vidz a užívaj dobré! Ale hľa, i to je márnosť.

²Om Latteren sagde jeg: "Dårskab!" og om Glæden: "Hvad gavner den?"

²Smiechu som povedal: Nerozum, a radosti: Čo to robíš?

³Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.

³Rozmýšľal som vo svojom srdci, že budem povoľovať svojmu telu pri víne spravujúc pri tom svoje srdce múdrosťou a že sa budem držať bláznovstva dovtedy, dokiaľ neuvidím, čo je dobré synom človeka, čo by mali robiť pod nebom, v tom malom počte dní svojho života.

⁴Jeg fuldbyrdede store Værker, byggede mig Huse, plantede mig Vingårde,

⁴Vykonal som si veľké diela; nastaväl som si domov, povysádzal som si vinice,

⁵anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hånde Frugttræer deri,

⁵narobil som si zahrád a sadov a nasadil som v nich stromov všelijakého ovocia;

⁶anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst;

⁶narobil som si jazier, aby som z nich zvlažoval les rastúcich stromov.

⁷jeg købte Trælle og Trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte Trælle; også Kvæg, Hornkvæg og Småkvæg, havde jeg i større Måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem;

⁷Nadovážil som si sluhov a slúžek a mal som čeľaď, zrodenú doma, i dobytka, hoviad a drobného stáda som mal mnoho, nad všetkých, ktorí boli predo mnou v Jeruzaleme.

⁸jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.

⁸Nashromaždil som si aj striebra a zlata a vlastníctva kráľov a krajín; zaopatril som si spevákov a speváčky a iné rozkoše synov človeka, ženu i ženy.

⁹Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.

⁹A bol som veľký a vše väčší, nad všetkých, ktorí boli predo mnou v Jeruzaleme, a tomu mi stála i moja múdrosť po ruke.

¹⁰Intet, som mine Øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen Glæde thi mit Hjerte havde Glæde af al min Flid, og deri lå Lønnen for al min Flid.

¹⁰A všetko, čo si len zažiadaly moje oči, ničoho som im neodoprel; nezdržal som svojho srdca od nijakej radosti, lebo moje srdce sa radovalo zo všetkej mojej práce, a to bol môj podiel zo všetkej mojej práce.

¹¹Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.

¹¹Ale keď som sa obrátil, aby som sa podíval na všetky svoje diela, ktoré konaly moje ruky, a na prácu, ktorou som sa trudil, hľa, všetko to bola márnosť a honba po vetre, a videl som, že niet užitku pod slnkom.

¹²Thi hvad gør det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Dårskab og Tåbelighed.

¹²Potom som sa obrátil, aby som videl múdrosť, nerozum a bláznovstvo. Lebo čo dokáže človek, ktorý prijde po kráľovi? Len to, čo už iní dávno vykonali.

¹³Jeg så, at Visdom har samme Fortrin for Tåbelighed som Lys for Mørke:

¹³A videl som, že je užitočnejšia múdrosť ako bláznovstvo, jako je užitočnejšie svetlo ako tma.

¹⁴Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.

¹⁴Múdry má svoje oči vo svojej hlave, a blázon chodí vo tme. Ale som poznal i to, že jeden a ten istý osud stíha ich všetkých.

¹⁵Da sagde jeg ved mig selv: "Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed;

¹⁵Preto som povedal vo svojom srdci: Keďže to, čo sa prihodí bláznovi, prihodí sa aj mne, načože som ja vtedy bol múdrejší? A povedal som vo svojom srdci, že i to je márnosť.

¹⁶thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.

¹⁶Lebo nie je na veky pamäti ani múdremu ani bláznovi, pretože už v budúcich dňoch sa dávno všetko zabudne. A jako zomiera múdry rovnako jako blázon!

¹⁷Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.

¹⁷A tak som nenávidel život, pretože sa mi protivilo všetko to, čo sa deje pod slnkom, lebo je všetko márnosť a honba po vetre.

¹⁸Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg må efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig.

¹⁸Nenávidel som všetku svoju prácu, ktorou som sa trudil pod slnkom, pretože ju zanechám človekovi, ktorý bude po mne.

¹⁹Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.

¹⁹A kto vie, či bude múdry a či blázon? A bude vládnuť nad všetkou mojou prácou, ktorou som sa trudil a ktorú som konal múdry pod slnkom. Aj to je márnosť.

²⁰Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;

²⁰Potom som sa obrátil, aby som dal svojmu srdcu zúfať si nad všetkou prácou, ktorou som sa trudil pod slnkom.

²¹thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og så må han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpå. Også det er Tomhed og et stort Onde.

²¹Lebo niektorý človek robí svoju prácu múdre a umne a so zdarom, a človekovi, ktorý sa ňou netrudil, ju dáva za jeho podiel. Aj to je márnosť a veľké zlo.

²²Thi hvad får et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen?

²²Lebo veď čo má človek zo všetkej svojej trudnej práce a z trápenia svojho srdca, čím sa trudí pod slnkom?!

²³Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Også det er Tomhed.

²³Lebo všetky jeho dni sú plné bolesti a jeho zamestnanie iba hnev, ani len vnoci neodpočíva jeho srdce. A to je márnosť.

²⁴Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds Hånd.

²⁴Nieto ničoho lepšieho pre človeka, než aby jedol a pil a dal vidieť svojej duši dobré zo svojej práce. Ale aj to som ja videl, že to pochádza z ruky Božej.

²⁵Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?

²⁵Lebo ktože by skôr jedol a kto užíval krome mňa?

²⁶Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

²⁶Lebo človekovi, ktorý je dobrý pred ním, dáva múdrosť, vedomosť a radosť, a hriešnikovi dáva zamestnanie, aby sberal a shromažďoval, aby to potom dal tomu, kto je dobrý pred Bohom. Aj to je márnosť a honba po vetre.