¹Moses vogtede nu Småkvæget for sin Svigerfader Jetro, Præsten i Midjan,og drev engang Småkvæget hen hinsides Ørkenen og kom til Guds Bjerg Horeb.

¹A Mojžiš pásol stádo Jetra, svojeho svokra, kňaza-kniežaťa Madianska. A zahnal pozvoľna stádo až za púšť a prišiel k vrchu Božiemu, k Horebu.

²Da åbenbarede HERRENs Engel sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fortæret.

²A ukázal sa mu anjel Hospodinov v plameni ohňa z prostredku kra. A videl, že hľa, ker horí ohňom, a ker nie je ztrávený od ohňa.

³Da sagde Moses: "Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op."

³A Mojžiš povedal: Nože nech idem ta a vidím toto veľké videnie, prečo nezhorí ker.

⁴Men da HERREN så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra Tornebusken: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er jeg!"

⁴A Hospodin videl, že odbočil, aby videl, a Bôh zavolal na neho z prostredku kra a riekol: Mojžišu, Mojžišu! A on odpovedal: Tu som.

⁵Da sagde han: "Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder, thi det Sted, du står på, er hellig Jord!"

⁵A riekol: Nepribližuj sa sem! Sozuj svoju obuv so svojich nôh, lebo miesto, na ktorom stojíš, je svätá zem.

⁶Og han sagde: "Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.

⁶A riekol: Ja som Bôh tvojho otca, Bôh Abrahámov, Bôh Izákov a Bôh Jakobov. A Mojžiš zakryl svoju tvár, lebo sa bál, aby nehľadel na Boha.

⁷Derpå sagde HERREN: "Jeg har set mit Folks Elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja, jeg kender deres Lidelser;

⁷A Hospodin riekol: Istotne som videl trápenie svojho ľudu, ktorý je v Egypte, a počul som ich krik pre tých, ktorí ho honia, lebo znám jeho bolesti

⁸og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens Hånd og føre dem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til et Land, der flyder med Mælk og Honning, til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizzitemes, Hivviternes og Jebusiternes Egn.

⁸a sostúpil som, aby som ho vytrhol z ruky Egypťanov a aby som ho vyviedol z tej zeme hore do zeme, dobrej a priestrannej, do zeme, oplývajúcej mliekom a medom, na miesto Kananeja, Heteja, Amoreja, Ferezeja, Heveja a Jebuzeja.

⁹Se, nu er Israeliternes Klageskrig nået til mig, og jeg har også set den Trængsel, Ægypterne har bragt over dem.

⁹A teraz hľa, krik synov Izraelových prišiel ku mne a videl som aj útisk, ktorým ich utiskujú Egypťania.

¹⁰Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit Folk, Israeliterne, ud af Ægypten!"

¹⁰Tak teraz poď a pošlem ťa k faraonovi, a vyveď môj ľud, synov Izraelových, z Egypta.

¹¹Men Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulde kunne gå til Farao og føre Israeliterne ud af Ægypten?"

¹¹Ale Mojžiš povedal Bohu: Kto som ja, aby som išiel k faraonovi a aby som vyviedol synov Izraelových z Egypta?!

¹²Han svarede: "Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig Tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: Når du har ført Folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette Bjerg!"

¹²A riekol: Však budem s tebou. A toto ti bude znamením, že som ťa ja poslal: keď vyvedieš ľud z Egypta, budete slúžiť Bohu na tomto vrchu.

¹³Men Moses sagde til Gud: "Når jeg kommer til Israeliterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn7"

¹³A Mojžiš povedal Bohu: Hľa, ja prijdem k synom Izraelovým a poviem im: Bôh vašich otcov ma poslal k vám. A keď mi povedia: Aké je jeho meno? Čo im poviem?

¹⁴Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "Således skal du sige til Israeliterne: JEG ER har sendt mig til eder!"

¹⁴A Bôh riekol Mojžišovi: SOM, KTORÝ SOM. A ďalej riekol: Takto povieš synom Izraelovým: SOM ma poslal k vám.

¹⁵Og Gud sagde fremdeles til Moses: "Således skal du sige til Israeliterne: HERREN, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit Navn til evig Tid, og således skal jeg kaldes fra Slægt til Slægt.

¹⁵A ešte riekol Bôh Mojžišovi: Takto povieš synom Izraelovým: Hospodin, Bôh vašich otcov, Bôh Abrahámov, Bôh Izákov a Bôh Jakobov, ma poslal k vám. Toto je moje meno na veky, a to je moja pamiatka z pokolenia na pokolenie.

¹⁶Gå nu hen og kald Israels Ældste sammen og sig til dem: HERREN, eders Fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for mig og sagt: Jeg har givet Agt på eder og på, hvad man har gjort imod eder i Ægypten,

¹⁶Iď a shromaždíš starších Izraelových a povieš im: Hospodin, Bôh vašich otcov, sa mi ukázal, Bôh Abrahámov, Izákov a Jakobov, a riekol: Istotne vás navštívim i to, čo sa vám vykonalo v Egypte.

¹⁷og jeg har sat mig for at føre eder ud af Ægyptens Elendighed til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, til et Land, der flyder med Mælk og Honning!

¹⁷A riekol som: Vyvediem vás z egyptského trápenia hore do zeme Kananeja, Heteja, Amoreja, Ferezeja, Heveja a Jebuzeja, do zeme, ktorá oplýva mliekom a medom.

¹⁸De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels Ældste gå til Ægypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebræernes Gud, har mødt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud!

¹⁸A poslúchnu na tvoj hlas. A vojdeš ty i starší Izraelovi k egyptskému kráľovi a poviete mu: Hospodin, Bôh Hebrejov, sa stretol s nami, a tak teraz nech ideme, prosíme, cesty troch dní na púšť, aby sme obetovali Hospodinovi, svojmu Bohu.

¹⁹Jeg ved vel, at Ægypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med Magt;

¹⁹No, ja viem, že egyptský kráľ vám nedá, aby ste išli, ale keď nie, istotne potom, prinútený silnou rukou.

²⁰men jeg skal udrække min Hånd og ramme Ægypten med alle mine Undergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder Lov til at drage af Sted.

²⁰A preto vystriem svoju ruku a budem biť Egypt všelijakými svojimi divy, ktoré učiním prostred neho. A potom vás prepustí.

²¹Og jeg vil stemme Ægypterne gunstigt mod dette Folk, så at I, når I drager bort, ikke skal drage bort med tomme Hænder.

²¹A dám tomuto ľudu milosť v očiach Egypťanov, a bude, keď pojdete, nepojdete prázdni.

²²Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til Huse hos hende, om Sølv og Guldsmykker og Klæder, og I skal give eders Sønner og Døtre det på. Således skal I tage Bytte fra Ægypterne."

²²Ale žena vyžiada od svojej súsedy aj od tej, ktorá pohostíni v jej dome, strieborné klenoty a zlaté klenoty i rúcha, a pokladiete to na svojich synov a na svoje dcéry a olúpite Egypťanov.