¹Moses svarede; "Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, men siger, at HERREN ikke har åbenbaret sig for mig?"

¹A Mojžiš odpovedal a riekol: Ale hľa, neuveria mi, a neposlúchnu môjho hlasu, pretože povedia: Neukázal sa ti Hospodin.

²Da sagde HERREN til ham: "Hvad har du der i din Hånd?" Han svarede: "En Stav!"

²A Hospodin mu riekol: Čo je to v tvojej ruke? A on odpovedal: Palica.

³Og han sagde: "Kast den til Jorden!" Da kastede han den til Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den.

³A riekol: Hoď ju na zem! A keď ju hodil na zem, obrátila sa na hada. A Mojžiš utekal pred ním.

⁴Og HERREN sagde til Moses: "Ræk Hånden ud og grib den i Halen!" Da rakte han sin Hånd ud, og den blev til en Stav i hans Hånd.

⁴Ale Hospodin riekol Mojžišovi: Vystri svoju ruku a chyť ho za chvost. A vystrel svoju ruku a lapil ho. A obrátil sa v jeho ruke na palicu.

⁵"For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for dig."

⁵Aby vraj vraveli, že sa ti ukázal Hospodin, Bôh ich otcov, Bôh Abrahámov, Bôh Izákov a Bôh Jakobov.

⁶Og HERREN sagde fremdeles til ham: "Stik din Hånd ind på Brystet!" Da stak han sin Hånd ind på Brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed.

⁶A ešte mu riekol Hospodin: Nože vlož svoju ruku za svoje ňádra! A vložil svoju ruku za svoje ňádra. A keď ju vyňal, tu hľa, jeho ruka bola malomocná, biela jako sneh.

⁷Derpå sagde han: "Stik atter Hånden ind på Brystet!" Så stak han atter Hånden ind på Brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans øvrige Legeme.

⁷A riekol: Daj zase svoju ruku do svojich ňáder! A zase dal svoju ruku do svojich ňáder. A keď ju vyňal zo svojich ňáder, tu hľa, bola zase zdravá jako iné jeho telo.

⁸"Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det første Tegn, så vil de tro det sidste;

⁸A bude, ak by ti neuverili a neposlúchli na hlas prvého znamenia, uveria na hlas druhého znamenia.

⁹men hvis de end ikke tror på disse to Tegn og hører på dig, tag da Vand fra Nilen og hæld det ud på Jorden, så skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod på Jorden."

⁹A bude, ak by neuverili ani obom týmto znameniam a neposlúchli na tvoj hlas, vtedy naberieš vody z rieky a vyleješ na suchú zem. A voda, ktorú vezmeš z rieky, sa premení a obráti sa na suchej zemi na krv.

¹⁰Men Moses sagde til HERREN: "Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig."

¹⁰A Mojžiš povedal Hospodinovi: Pozri, prosím, Pane! Ja nie som výmluvný človek ani pred týmto ani odvtedy, odkedy hovoríš so svojím služobníkom, lebo ja som ťažkých úst a ťažkého jazyka.

¹¹Da svarede HERREN ham: "Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN?

¹¹Na to mu riekol Hospodin: Ktože dal ústa človekovi alebo kto môže učiniť nemým alebo hluchým alebo vidiacim alebo slepým? Či azda nie ja Hospodin?

¹²Gå derfor kun, jeg vil være med din Mund og lære dig, hvad du skal sige!"

¹²A tak teraz iď, a ja budem s tvojimi ústami a vyučím ťa, čo máš hovoriť.

¹³Men han sagde: "Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!"

¹³A Mojžiš povedal: Pozri, prosím, Pane; pošli, prosím, toho, koho máš poslať.

¹⁴Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: "Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er også allerede på Vej for at møde dig, og han vil glæde sig i sit Hjerte, når han ser dig;

¹⁴Vtedy sa zanietil hnev Hospodinov na Mojžiša, a riekol: Či nie je Áron, Levita, tvoj brat? Viem, že on istotne bude hovoriť a tiež hľa, ide ti vústrety a keď ťa uvidí, bude sa radovať vo svojom srdci.

¹⁵du skal tale til ham og lægge ham Ordene i Munden, så vil jeg være med din og hans Mund og lære eder, hvad I skal gøre.

¹⁵Budeš jemu hovoriť a vložíš slová do jeho úst, a ja budem s tvojimi ústami a s jeho ústami a naučím vás, čo máte robiť.

¹⁶Han skal tale på dine Vegne til Folket; han skal være din Mund, og du skal være som Gud for ham.

¹⁶A on bude za teba hovoriť ľudu, a bude tak, že on ti bude ústami a ty mu budeš Bohom.

¹⁷Tag nu i din Hånd denne Stav, som du skal gøre Tegnene med!"

¹⁷A túto palicu si vezmeš do svojej ruky, ktorou budeš činiť tie znamenia.

¹⁸Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagde til ham: "Lad mig vende tilbage til mine Landsmænd i Ægypten og se, om de endnu er i Live!" Og Jetro svarede Mose's: "Drag bort i Fred!"

¹⁸Vtedy išiel Mojžiš a navrátil sa k Jetrovi, svojmu svokrovi, a povedal mu: Nech, prosím, idem a navrátim sa ku svojim bratom, ktorí sú v Egypte, a pozriem, či ešte žijú. A Jetro povedal Mojžišovi: Iď v pokoji.

¹⁹Da sagde HERREN til Moses i Midjan: "Vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd, der stod dig efter Livet, er døde."

¹⁹A Hospodin riekol Mojžišovi v Madiansku: Idi, navráť sa do Egypta, lebo už pomreli všetci tí mužovia, ktorí hľadali tvoju dušu.

²⁰Så tog Moses sin Hustru og sin Søn og satte dem på sit Æsel og vendte tilbage til Ægypten; og Moses tog Guds Stav i Hånden.

²⁰A Mojžiš vzal svoju ženu i svojich synov, posadil ich na osla a vrátil sa do Egyptskej zeme. A Mojžiš vzal palicu Božiu do svojej ruky.

²¹Men HERREN sagde til Moses: "Når du vender tilbage til Ægypten, så mærk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt til at udføre, skal du gøre for Farao; men jeg vil forhærde hans Hjerte, så han ikke lader Folket rejse.

²¹Potom riekol Hospodin Mojžišovi: Keď ideš, aby si sa vrátil do Egypta, hľaď, aby si všetky tie zázraky, ktoré som položil do tvojej ruky, učinil pred faraonom, a ja zatvrdím jeho srdce, a neprepustí ľudu.

²²Og da skal du sige til Farao: Så siger HERREN: Israel er min førstefødte Søn;

²²A povieš faraonovi: Takto hovorí Hospodin: Môj syn, môj prvorodený, je Izrael.

²³men da jeg sagde til dig: Lad min Søn rejse, for at han kan dyrke mig! da nægtede du at lade ham rejse. Se, jeg dræber din førstefødte Søn!"

²³Povedal som ti: Prepusti môjho syna, aby mi slúžil. Ale si odoprel a nechcel si ho prepustiť. Preto hľa, zabijem tvojho syna, tvojho prvorodeného.

²⁴Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vilde dræbe ham.

²⁴A stalo sa na ceste, v nocľažišti, že sa s ním stretol Hospodin a hľadal ho zabiť.

²⁵Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin Søns Forhud og berørte hans Blusel dermed, idet hun sagde: "Du er mig en Blodbrudgom!"

²⁵Vtedy vzala Cippora nôž, obrezala neobriezku svojho syna a vrhla ju k jeho nohám a riekla: Je isté, že si mi ženíchom krvi!

²⁶Så lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet "Blodbrudgom" med Hentydning til Omskærelsen.

²⁶A upustil od neho. Vtedy riekla: Ženích krvi, pre obriezky.

²⁷Derpå sagde HERREN til Aron: "Gå Moses i Møde i Ørkenen!" Og han gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.

²⁷A Hospodin riekol Áronovi: Idi v ústrety Mojžišovi na púšť! A išiel a stretol sa s ním na vrchu Božom a bozkal ho.

²⁸Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde pålagt ham, og om alle de Tegn, han havde befalet ham at gøre.

²⁸A Mojžiš vyrozprával Áronovi všetky slová Hospodinove, ktorý ho poslal, aj o všetkých znameniach, ktoré mu prikázal činiť.

²⁹Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle Israeliternes Ældste sammen;

²⁹A tak išiel Mojžiš a Áron, a shromaždili všetkých starších zo synov Izraelových.

³⁰og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og denne gjorde Tegnene i Folkets Påsyn.

³⁰A Áron hovoril všetky slová, ktoré hovoril Hospodin Mojžišovi, a činil znamenia pred očami ľudu.

³¹Da troede Folket, og da de hørte, at HERREN havde givet Agt på Israeliterne og set til deres Elendighed, bøjede de sig og tilbad.

³¹A ľud uveril. A keď počuli, že Hospodin navštívil synov Izraelových a že videl ich trápenie, sklonili svoje hlavy a klaňali sa.