¹Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!"

¹Potom prišli, Mojžiš a Áron, a riekli faraonovi: Takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov: Prepusti môj ľud, aby mi slávil slávnosť na púšti.

²Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"

²Ale faraon odpovedal: Kto je Hospodin, aby som poslúchol jeho hlas a prepustil Izraela? Neznám Hospodina ani neprepustím Izraela.

³De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"

³A riekli: Bôh Hebrejov sa stretol s nami. Nože nech ideme, prosíme, tri dni cesty na púšť a obetujeme Hospodinovi, svojmu Bohu, aby nedopustil na nás moru alebo meča.

⁴Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"

⁴A egyptský kráľ im povedal: Prečo vy, Mojžišu a Árone, chcete uvoľniť ten ľud od jeho prác? Iďte ku svojim robotám!

⁵Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!"

⁵A faraon povedal ešte: Hľa, už teraz je mnoho ľudu v zemi, a zdržujete ich od ich robôt.

⁶Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:

⁶A faraon prikázal toho dňa pohoničom, ktorí boli nad ľudom, a jeho úradníkom a povedal:

⁷"I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm;

⁷Nebudete viacej dávať ľudu slamy na robenie tehiel ako doteraz. Nech idú sami a sbierajú si slamu.

⁸men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!

⁸Ale ten istý počet tehiel, ktorý robili dosiaľ, im naložte i ďalej, neujmete ničoho z neho, lebo sú leniví a zaháľajú a preto kričia, poďme vraj a obetujme svojmu Bohu!

⁹Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale."

⁹Nech ťažko dolieha robota na tých mužov, a nech pracujú v nej, aby nedbali na falošné slová.

¹⁰Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: "Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;

¹⁰A tak vyšli pohoniči ľudu a jeho úradníci a vraveli ľudu: Takto hovorí faraon: Nebudem vám dávať slamy.

¹¹gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!"

¹¹Iďte sami, berte si slamu odtiaľ, kde najdete, lebo nič sa neujme z vašej práce.

¹²Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.

¹²Vtedy sa rozbehol ľud po celej Egyptskej zemi, aby trhal strnište miesto slamy.

¹³Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"

¹³A pohoniči ich nútili a vraveli: Vykonajte svoju prácu, každý deň to, čo ste povinní, jako vtedy, keď bolo slamy.

¹⁴Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"

¹⁴A úradníci synov Izraelových, ktorých ustanovili nad nimi pohoniči faraonovi, boli bití, a vraveli im: Prečo ste nevykonali svojej úlohy, ani včera ani dnes, tak aby ste boli spravili toľko tehiel ako driev?

¹⁵Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor handler du således med din Fræne?

¹⁵A úradníci synov Izraelových prišli a kričali k faraonovi a vraveli: Prečo tak robíš svojim služobníkom?

¹⁶Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk."

¹⁶Slamy sa nedáva svojim služobníkom a hovoria nám: Robte tehly! A hľa, tvoji služobníci sú bití, a tvoj ľud hreší.

¹⁷Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!

¹⁷A on povedal: Zaháľate, zaháľate, preto hovoríte: Poďme, obetujme Hospodinovi!

¹⁸Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!"

¹⁸A tak teraz iďte, robte! A slamy sa vám nebude dávať, ale uložený počet tehiel dáte.

¹⁹Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!"

¹⁹A úradníci synov Izraelových videli, že je s nimi zle, pretože im bolo povedané: Neujmete z počtu svojich tehiel, ktoré máte vystanoviť v ktorý deň.

²⁰Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem,

²⁰A stretli Mojžiša a Árona, ktorí im stáli oproti, keď vychádzali od faraona,

²¹sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!"

²¹a povedali im: Nech pohliadne na vás Hospodin a súdi, lebo ste zosmradili náš čuch v očiach faraonových a v očiach jeho služobníkov a dali ste meč do ich ruky, aby nás pobili.

²²Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?

²²A Mojžiš sa navrátil k Hospodinovi a povedal: Pane, prečo si učinil tak zle tomuto ľudu? Prečo si ma poslal?

²³Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"

²³Lebo odvtedy, odkedy som vošiel k faraonovi, aby som s ním hovoril v tvojom mene, robí zle tomuto ľudu, a vytrhnúť nevytrhol si svojho ľudu z jeho moci.