¹Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

¹A keď videl ľud, že Mojžiš len neschádza s vrchu, shromaždil sa ľud na Árona, a povedali mu: Vstaň a sprav nám bohov, ktorí pojdú pred nami, lebo čo do toho Mojžiša, muža, ktorý nás vyviedol z Egyptskej zeme, nevieme, čo sa mu stalo.

²Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

²A Áron im povedal: Strhajte zlaté náušnice, ktoré sú na ušiach vašich žien, vašich synov a vašich dcér, a doneste ku mne.

³Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

³A všetok ľud, všetci si strhali zlaté náušnice, ktoré boly na ich ušiach, a doniesli k Áronovi.

⁴Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

⁴A vzal to z ich ruky a sformujúc to rydlom spravil z toho sliate teľa. A povedali: Toto sú tvoji bohovia, Izraelu, ktorí ťa vyviedli hore z Egyptskej zeme!

⁵Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HERREN!"

⁵Keď to videl Áron, vystavil oltár pred ním, a Áron volal a riekol: Zajtra bude slávnosť Hospodinova.

⁶Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

⁶Potom na druhý deň vstali skoro ráno a obetovali zápaly a doviedli pokojné obeti. A ľud sadol, aby jedol a pil, a vstali, aby sa hrali.

⁷Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

⁷A Hospodin hovoril Mojžišovi: Idi, sídi, lebo sa porušil tvoj ľud, ktorý si vyviedol hore z Egyptskej zeme.

⁸hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

⁸Skoro sišli s cesty, ktorú som im prikázal; spravili si teľa, sliatinu, a klaňajú sa mu a obetujú mu a vravia: Toto sú tvoji bohovia, Izraelu, ktorí ťa vyviedli hore z Egyptskej zeme.

⁹Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

⁹A Hospodin riekol Mojžišovi: Videl som tento ľud, a hľa, je to ľud tvrdej šije.

¹⁰Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

¹⁰A tak teraz ma nechaj, aby sa rozpálil môj hnev na nich, a aby som ich vyhladil, a učiním teba veľkým národom.

¹¹Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

¹¹Ale Mojžiš prosil pokorne Hospodina, svojho Boha, o milosť a vravel: Prečo sa, ó, Hospodine, roznecuje tvoj hnev na tvoj ľud, ktorý si vyviedol z Egyptskej zeme veľkou silou a mocnou rukou?

¹²Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

¹²Prečo majú povedať Egypťania, že vraj ich vyviedol na zlé, aby ich pobil na vrchoch a aby ich vyhladil s tvári zeme! Odvráť sa od prchlivosti svojho hnevu a ľutuj zlého, ktoré si usúdil svojmu ľudu!

¹³Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

¹³Pamätaj na Abraháma, Izáka a na Izraela, na svojich služobníkov, ktorým si prisahal sám na seba a hovoril si im: Rozmnožím vaše semeno jako hviezdy nebies a celú túto zem, o ktorej som hovoril, dám vášmu semenu, a zdedia ju na veky.

¹⁴Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

¹⁴A Hospodin ľutoval zlého, o ktorom hovoril, že ho učiní svojmu ľudu.

¹⁵Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

¹⁵A Mojžiš obrátiac sa sišiel s vrchu, a dve dosky svedoctva mal vo svojej ruke, dosky, popísané na oboch stranách; z jednej i z druhej strany boly popísané.

¹⁶Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

¹⁶Dosky boly dielom Božím, písmo bolo písmom Božím, ktoré bolo vyryté na doskách.

¹⁷Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

¹⁷A keď počul Jozua hlas ľudu, že kričí, povedal Mojžišovi: Krik boja je v tábore.

¹⁸Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

¹⁸A on povedal: Nie je to krik, ako sa ozýva víťazstvo, ani nie je to krik, ako sa ozýva porážka; ja čujem hlas spevu.

¹⁹Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

¹⁹A stalo sa, keď sa priblížil k táboru a keď uvidel teľa a kolotance, že sa rozpálil hnev Mojžišov a hodil dosky zo svojich rúk a rozbil ich pod vrchom.

²⁰Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

²⁰Potom vzal teľa, ktoré spravili, a spálil ho v ohni a rozdrvil až na prach a vysypúc to na vody dal piť synom Izraelovým.

²¹Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

²¹A Mojžiš povedal Áronovi: Čo ti urobil tento ľud, že si naň uviedol veľký hriech?

²²Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

²²A Áron povedal: Nech sa neroznecuje hnev môjho pána! Ty znáš tento ľud, že je náchylný ku zlému.

²³og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

²³Povedali mi: Sprav nám bohov, ktorí pojdú pred nami, lebo čo do toho Mojžiša, muža, ktorý nás vyviedol hore z Egyptskej zeme, nevieme, čo sa mu stalo.

²⁴Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

²⁴A povedal som im: Kto má zlato, strhajte si! A dali mi, a hodil som ho do ohňa, a vyšlo toto teľa.

²⁵Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

²⁵A keď videl Mojžiš ľud, že je rozuzdený, pretože ho rozuzdil Áron na zlú povesť a na posmech medzi tými, ktorí povstávali proti nim,

²⁶stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

²⁶vtedy sa postavil Mojžiš v bráne tábora a povedal: Kto je Hospodinov, nech pristúpi ku mne! A shromaždili sa k nemu všetci synovia Léviho.

²⁷og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

²⁷A povedal im: Takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov: Pripášte každý svoj meč na svoje bedrá, prejdite ta i nazpät, od brány k bráne v tábore, a zabite každý svojho brata a každý svojho priateľa a každý svojho blížneho.

²⁸Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

²⁸A synovia Léviho učinili podľa slova Mojžišovho, a padlo z ľudu toho dňa tak asi tri tisíce mužov.

²⁹Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

²⁹A Mojžiš povedal: Naplňte každý svoju ruku dnes a tak sa posväťte Hospodinovi, lebo každý vykonal súd na svojom synovi a na svojom bratovi, nato, aby dal dnes na vás požehnanie.

³⁰Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

³⁰A stalo sa na druhý deň, že povedal Mojžiš ľudu: Vy ste zhrešili veľkým hriechom, a tak teraz odídem hore k Hospodinovi, ak by som mohol nejako smieriť váš hriech.

³¹Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

³¹Potom sa navrátil Mojžiš k Hospodinovi a povedal: Prosím, ó, Pane, tento ľud zhrešil veľkým hriechom, a spravili si zlatých bohov.

³²Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

³²A tak teraz, ak odpustíš ich hriech -; a keď nie, vytri ma, prosím, zo svojej knihy, ktorú si napísal.

³³HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

³³A Hospodin riekol Mojžišovi: Kto zhrešil proti mne, toho vytriem zo svojej knihy.

³⁴Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

³⁴A tak teraz iď, a veď ľud ta, kam som ti hovoril. Hľa, môj anjel pojde pred tebou. Ale keď prijde deň môjho navštívenia, navštívim na nich ich hriech.

³⁵Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

³⁵A Hospodin bil ľud preto, že boli spravili to teľa, ktoré spravil Áron.