¹HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!

¹A Hospodin hovoril Mojžišovi: Iď, odídi odtiaľto hore ty i ľud, ktorý si vyviedol hore z Egyptskej zeme, do zeme, ktorú som prisahal Abrahámovi, Izákovi a Jakobovi povediac: Dám ju tvojmu semenu -

²Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort

²A pošlem pred tebou anjela a vyženiem Kananeja, Amoreja, Heteja, Ferezeja, Heveja a Jebuzeja -,

³til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"

³do zeme, ktorá tečie mliekom a medom, lebo sám nepojdem hore v tvojom strede, pretože si ľud tvrdej šije, aby som ťa nezahladil na ceste.

⁴Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på.

⁴Keď počul ľud túto zlú zprávu, smútili, a nikto nevzal na seba svojej okrasy.

⁵Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"

⁵Lebo Hospodin riekol Mojžišovi: Povedz synom Izraelovým: Vy ste ľud tvrdej šije. Keď len na chvíľu vyjdem hore do tvojho stredu, zahladím ťa. A tak teraz slož svoju okrasu so seba, a potom zviem, čo ti mám urobiť.

⁶Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

⁶A synovia Izraelovi strhali si svoju okrasu, a tak aj zostalo od vrchu Hóreba.

⁷Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet". Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltet uden for Lejren.

⁷A Mojžiš vzal stán a roztiahol si ho vonku za táborom, ďaleko od tábora, a nazval ho stánom shromaždenia. A bolo, keď ktokoľvek hľadal Hospodina, že vyšiel ku stánu shromaždenia, ktorý bol vonku za táborom.

⁸Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter Moses, indtil han kom ind i Teltet.

⁸A tiež bolo, keď vychádzal Mojžiš ku stánu, že povstal všetok ľud, a stáli každý pri dveriach svojho stánu, a hľadeli za Mojžišom, dokiaľ nevošiel do stánu.

⁹Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.

⁹A taktiež bolo, že kedykoľvek vošiel Mojžiš do stánu, sostúpil oblakový stĺp, a stál pri dveriach stánu, a hovoril s Mojžišom.

¹⁰Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.

¹⁰A všetok ľud videl oblakový stĺp, že stojí pri dveriach stánu a vtedy povstal všetok ľud, a klaňali sa každý pri dveriach svojho stánu.

¹¹Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg ikke fra Teltet.

¹¹A Hospodin hovoril Mojžišovi tvárou v tvár, tak ako hovorí človek so svojím priateľom. Potom sa vše vrátil do tábora, ale jeho služobník Jozua, syn Núna, mládenec, neuhol nikam zo stánu.

¹²Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nåde for mine Øjne!

¹²A Mojžiš povedal Hospodinovi: Pozri, Pane, ty mi kážeš: Vyveď hore tento ľud, a ty si mi neoznámil koho pošleš so mnou, kým predsa si ty povedal: Znám ťa po mene, aj si našiel milosť v mojich očiach.

¹³Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!"

¹³A tak teraz prosím, ak som našiel milosť v tvojich očiach, prosím, oznám mi svoju cestu, aby som ťa poznal, aby som našiel milosť v tvojich očiach, a vidz, že tento národ je tvojím ľudom.

¹⁴Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?"

¹⁴A riekol: Moja tvár pojde pred tebou, a dám ti odpočinúť.

¹⁵Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra!

¹⁵A povedal mu: Ak by nemal ísť pred nami tvoja tvár, nevyvádzaj nás hore odtiaľto.

¹⁶Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle andle Folkeslag på Jorden?"

¹⁶A kde po čomže sa pozná, že som našiel milosť v tvojich očiach, ja i tvoj ľud? Či azda nie po tom, že pojdeš s nami, a že budeme tvojou dobrotou odlišní, ja i tvoj ľud, od všetkých ľudí, ktorí sú na tvári zeme?

¹⁷HERREN svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."

¹⁷A Hospodin riekol Mojžišovi: I túto vec, ktorú si hovoril, učiním preto, že si našiel milosť v mojich očiach, a znám ťa po mene.

¹⁸Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"

¹⁸Na to povedal Mojžiš: Ukáž mi, prosím, svoju slávu!

¹⁹Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"

¹⁹A riekol: Ja dám, aby prešlo všetko moje dobré popred tvoju tvár, a budem pred tebou vzývať meno Hospodinovo. A zmilujem sa nad kým sa zmilujem, a zľutujem sa, nad kým sa zľutujem.

²⁰Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve."

²⁰A zase riekol: Nebudeš môcť vidieť moju tvár, lebo ma neuvidí človek, aby pri tom zostal živý.

²¹Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der!

²¹A ešte riekol Hospodin: Hľa, je miesto u mňa, a budeš stáť na skale.

²²Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er kommet forbi.

²²A stane sa, keď pojde popri tebe moja sláva, že ťa postavím v trhline skaly a zakryjem ťa svojou rukou, dokiaľ neprejdem.

²³Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!"

²³Potom odnímem svoju ruku, a vtedy uvidíš môj zad, ale moja tvár sa nemôže vidieť.