¹Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig.

¹Potom prišli ku mne nejakí mužovia zo starších Izraelových a sedeli predo mnou.

²Så kom HERRENs Ord til mig således;

²A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

³Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem?

³Synu človeka, títo mužovia vzložili svojich ukydaných bohov na svoje srdce a závadu padnúť do svojej neprávosti položili pred svoju tvár. Či by sa ma tí mali pýtať, a ja im odpovedať?

⁴Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder

⁴Preto im hovor a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: Každému z domu Izraelovho, kto by si vzložil svojich ukydaných bohov na svoje srdce a závadu padať do svojej neprávosti by položil pred svoju tvár a prišiel by k prorokovi, tomu ja Hospodin odpoviem podľa toho, podľa množstva jeho ukydaných bohov,

⁵for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.

⁵aby som lapil dom Izraelov za ich srdce, pretože odcudziac sa mi odvrátili sa odo mňa pre svojich ukydaných bohov, všetci, koľko ich je.

⁶Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!

⁶Preto povedz domu Izraelovmu: Takto hovorí Pán Hospodin: Obráťte sa a odvráťte od svojich ukydaných bohov a od všetkých svojich ohavností odvráťte svoju tvár!

⁷Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;

⁷Lebo ktokoľvek z domu Izraelovho alebo z pohostínov, ktorý pohostíni v Izraelovi, kto by sa oddelil nenasledujúc ma a vzložil by svojich ukydaných bohov na svoje srdce a závadu svojej neprávosti na padnutie by položil pred svoju tvár a prišiel by k prorokovi dopytovať sa ma za seba, tomu odpoviem ja Hospodin svojím spôsobom.

⁸jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

⁸A obrátim svoju tvár proti tomu človekovi a zdrtím ho tak, že bude za znamenie a príslovia, a vytnem ho zpomedzi svojho ľudu, a zviete, že ja som Hospodin.

⁹Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel.

⁹A prorok, keby sa dal naviesť, a hovoril by slovo, ja Hospodin navediem toho proroka a vystriem svoju ruku na neho a vyhladím ho zpomedzi svojho ľudu Izraela.

¹⁰De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige,

¹⁰A tak ponesú svoju neprávosť; aká bude neprávosť toho, kto sa bude pýtať, taká bude i neprávosť prorokova,

¹¹for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.

¹¹aby neblúdili viacej, dom Izraelov, nenasledujúc ma ani aby sa nepoškvrňovali viacej všelijakými svojimi prestúpeniami, ale aby mi boli ľudom, a ja im budem Bohom, hovorí Pán Hospodin.

¹²HERRENs Ord kom til mig således:

¹²A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

¹³Menneskesøn! Når et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Hånd imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,

¹³Synu človeka, keby zhrešila proti mne zem dopustiac sa nevernosti, a keby som vystrel na ňu svoju ruku a polámal by som jej palicu chleba a poslal by som na ňu hlad a vyplienil by som z nej človeka i hovädo,

¹⁴og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁴a keby boli v nej títo traja mužovia: Noach, Daniel a Job, oni vo svojej spravedlivosti by vytrhli len svoju dušu, hovorí Pán Hospodin.

¹⁵Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde Dyr,

¹⁵Keby som uviedol ľútu zver na zem, a osirotila by ju, a bola by pustá na toľko, že by neišiel nikto cez ňu pre zver,

¹⁶og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet måtte blive øde.

¹⁶hoci by boli títo traja mužovia v nej, ako že ja žijem, hovorí Pán Hospodin, nevytrhli by synov ani dcér; oni sami by boli vytrhnutí, a zem by bola pustinou.

¹⁷Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: "Sværdet skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og Fæ deraf,

¹⁷Alebo keby som uviedol meč na tú zem a keby som povedal: Meču, prejdi zemou! a keby som z nej vyplienil človeka i hovädo,

¹⁸og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes.

¹⁸a čo by boli títo traja mužovia v nej, ako že ja žijem, hovorí Pán Hospodin, nevytrhli by synov ani dcér, ale iba oni sami by boli vytrhnutí.

¹⁹Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,

¹⁹Alebo keby som poslal mor na tú istú zem a vylial by som na ňu svoju prchlivosť v krvi, aby som vyplienil z nej človeka i hovädo,

²⁰og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed.

²⁰a Noach, Daniel a Job by boli v nej, ako že ja žijem, hovorí Pán Hospodin, že by nevytrhli syna ani dcéry; oni vo svojej spravedlivosti by vytrhli iba svoju dušu.

²¹Men så siger den Herre HERREN: Og dog, når jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,

²¹Lebo takto hovorí Pán Hospodin: Tým menej vytrhnú potom, keď pošlem svoje štyri zlé súdy, meč a hlad a ľútu zver a mor na Jeruzalem vyplieniť z neho človeka i hovädo!

²²se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.

²²A hľa, pozostane v ňom niečo uniklé, tí, ktorí budú vyvedení von, synovia a dcéry; hľa, tí vyjdú k vám, a uvidíte ich cestu a ich skutky a potešíte sa nad zlom, ktoré uvediem na Jeruzalem, nad všetkým tým, čo uvediem naň.

²³De skal være eder en Trøst, når I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.

²³A potešia vás, keď uvidíte ich cestu a ich skutky a zviete, že nie darmo som učinil všetko to, čo som učinil na ňom, hovorí Pán Hospodin.