¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer?

²Synu človeka, čo je viac drevo viniča než ktorékoľvek iné drevo? Čo jeho letorast, ktorý bol medzi stromami lesa?

³Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber på?

³Či sa vezme z neho drevo spraviť nejakú prácu? Či azda vezmú z neho klin zavesiť naň nejaký riad, akýkoľvek?

⁴Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget?

⁴Hľa, dáva sa na oheň, aby ho strávil. Oheň strávil oba jeho konce, a jeho prostredok ohorel, či sa hodí na nejakú prácu?

⁵Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.

⁵Hľa, keď bolo neporušené, nespravila sa z neho práca, čím menej potom, keď ho strávil oheň, alebo keď ohorelo, spraví sa ešte z neho nejaká práca!

⁶Derfor, så siger den Herre HERREN: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;

⁶Preto takto hovorí Pán Hospodin: Ako drevo viniča medzi drevom lesa, ktoré som oddal ohňu, aby ho strávil, tak som oddal obyvateľov Jeruzalema.

⁷jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.

⁷A obrátim svoju tvár proti nim; z jedného ohňa vyšli, a druhý oheň ich strávi, a zviete, že ja som Hospodin, keď postavím svoju tvár proti nim.

⁸Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.

⁸A obrátim zem na pustinu, pretože sa dopúšťali nevernosti, hovorí Pán Hospodin.