¹Han sagde til mig: "Menneskesøn stå op på dine fødder så jeg kan tale med dig!"

¹A riekol mi: Synu človeka, postav sa na svoje nohy, a budem hovoriť s tebou!

²Og som han talede til mig, kom Ånden i mig og rejste mig på mine Fødder, og jeg hørte ham tale til mig.

²Vtedy vošiel do mňa duch, kým hovoril so mnou, a postavil ma na moje nohy, a počul som toho, ktorý hovoril ku mne.

³Han sagde: "Menneskesøn! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fædre har forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.

³A riekol mi: Synu človeka, ja ťa posielam k synom Izraelovým, k spurným národom odbojným, ktorí sa spurne staväli proti mne; oni aj ich otcovia sa mi spreneverovali až priam do tohoto dňa.

⁴Og Sønnerne har stive Ansigter og hårde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre HERREN!

⁴Sú to synovia tvrdej tvári a zatvrdilého srdca, ku ktorým ťa posielam, a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin.

⁵Hvad enten de hører eller ej - thi de er en genstridig Slægt - skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.

⁵A oni, už či počujú a či nechajú, lebo sú spurný dom; ale zvedia, že bol prorok medzi nimi.

⁶Men du, Menneskesøn frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ord, når du færdes mellem Nælder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt.

⁶A ty, synu človeka, sa ich neboj ani sa neboj ich slov, keď ťa obkľúčia ako bodliaky a tŕne, a keď budeš bývať medzi škorpiónmi. Neboj sa ich slov ani sa neľakaj ich tvári, lebo sú spurný dom.

⁷Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig Slægt..

⁷Ale budeš im hovoriť moje slová, už či počujú a či nechajú, lebo sú spurní.

⁸Og du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige Slægt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig! "

⁸A ty, synu človeka, počuj to, čo ti ja hovorím: Nebuď spurný jako ten spurný dom; otvor svoje ústa, a zjedz to, čo ti ja dám.

⁹Og jeg skuede, og se, en Hånd var udrakt imod mig, og i den lå en Bogrulle;

⁹Vtedy som videl, a hľa, ruka bola vystretá ku mne, a hľa, v nej svitok knihy.

¹⁰og han rullede den op for mig, - og der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.

¹⁰A rozvinul ho predo mnou, a bol popísaný z líca i z ruba, a bolo na ňom napísané: Náreky, úpenie a beda.