¹Så sagde han til mig: "Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og gå så hen og tal til Israels Hus!"

¹A riekol mi: Synu človeka, to, čo najdeš, zjedz; zjedz tento svitok knihy a idi, hovor domu Izraelovmu.

²Så åbnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen

²A otvoril som svoje ústa, a dal mi zjesť svitok knihy.

³og sagde til mig: "Menneskesøn! Lad din Bug fortære den Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og jeg slugte den, og den var sød som Honning i min Mund.

³A riekol mi: Synu človeka, nakŕm svoje brucho a naplň svoje vnútornosti týmto svitkom knihy, ktorý ti dávam. A zjedol som, a bol v mojich ústach čo do sladkosti jako med.

⁴Så sagde han til mig: "Menneskesøn, gå til Israels Hus og tal mine Ord til dem!

⁴A riekol mi: Synu človeka, iď, vojdi k domu Izraelovmu a budeš im hovoriť mojimi slovami.

⁵Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt Mål og tungt Mæle,

⁵Lebo nie si poslaný k ľudu hlbokých rtov a ťažkého jazyka, ale k domu Izraelovmu;

⁶ikke til mange Hånde Folkeslag med dybt Mål og tungt Mæle, hvis Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de høre dig.

⁶nie ku mnohým národom hlbokých rtov a ťažkého jazyka, ktorých slovám by si nerozumel; lebo keby som ťa k tým poslal, tí by ťa istotne poslúchli.

⁷Men Israels Hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels Hus har hårde Pander og stive Hjerter.

⁷Ale dom Izraelov ťa nebudú chcieť poslúchať, pretože nechcú mňa poslúchať, lebo celý dom Izraelov, všetci sú tvrdého čela a zatvrdilého srdca.

⁸Se, jeg gør dit Ansigt hårdt som deres Ansigter og din Pande hård som deres Pander;

⁸Hľa, učinil som tvoju tvár tvrdú a postavil som ju proti ich tvári a tvoje čelo tvrdé proti ich čelu.

⁹som Diamant, hårdere end Flint gør jeg din Pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt!"

⁹Jako diamant, tvrdší ako skala, som učinil tvoje čelo; neboj sa ich ani sa neľakaj ich tvári, lebo sú spurný dom.

¹⁰Videre sagde han til mig: "Menneskesøn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og høre med dine Ører;

¹⁰A riekol mi: Synu človeka, všetky moje slová, ktoré ti budem hovoriť, vezmi do svojho srdca a počuj svojimi ušima.

¹¹og gå så hen til dine landflygtige Landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre HERREN! - hvad enten de så hører eller ej!"

¹¹A iď, vojdi k prestehovaným, k synom svojho ľudu, a budeš im hovoriť a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin. Už či počujú a či nechajú.

¹²Så løftede Ånden mig, og jeg hørte bag mig Larmen af et vældigt Jordskælv, da HERRENs Herlighed hævede sig fra sit Sted,

¹²Vtedy ma zdvihol Duch, a počul som za sebou hlas veľkého hrmotu: Požehnaná sláva Hospodinova! s jej miesta,

¹³og Suset af de levende Væseners Vinger, der rørte hverandre, og samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordskælvet.

¹³a šum krýdel živých bytostí, ktoré sa dotýkaly druh druha, a rachot kolies popri nich a zvuk veľkého hrmotu.

¹⁴Og Ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i Hu, idet HERRENs Hånd var over mig med Vælde.

¹⁴A Duch ma vyzdvihol a vzal ma, a išiel som rozhorčený v prudkom hneve svojho ducha, ale bola nado mnou mocná ruka Hospodinova.

¹⁵Så kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede hen for mig.

¹⁵A tak som prišiel k prestehovaným do Tél-abíba, ktorí bývali pri rieke Chebáre, a ta, kde bývali, a sedel som tam sedem dní, zdesený, medzi nimi.

¹⁶Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig således:

¹⁶A stalo sa po siedmich dňoch, že stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

¹⁷Menneskesøn! Jeg sætter dig til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

¹⁷Synu človeka, dal som ťa za strážcu domu Izraelovmu, aby si počujúc slovo z mojich úst napomenul ich odo mňa.

¹⁸Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikke advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse Vej, så skal samme gudløse dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

¹⁸Keby som povedal bezbožnému: Istotne zomrieš! a nenapomenul by si ho ani by si nehovoril, aby si napomenul bezbožného a odvrátil ho od jeho bezbožnej cesty zachrániť jeho život, ten bezbožný zomrie pre svoju neprávosť, ale jeho krv budem vyhľadávať z tvojej ruky.

¹⁹Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin Gudløshed og sin Vej, så skal samme gudløse dø for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

¹⁹Ale ty, keď napomenieš bezbožného, a neodvráti sa od svojej bezbožnosti a od svojej bezbožnej cesty, on zomrie pre svoju neprávosť, ale ty si vyslobodil svoju dušu.

²⁰Og når en retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin Synd, og den Retfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

²⁰A keby sa odvrátil spravedlivý od svojej spravedlivosti a páchal by neprávosť, a ja by som položil pred neho úraz, aby sa potknul a klesol, on zomrie; pretože si ho nenapomenul, zomrie pre svoj hriech, a nebudú sa spomínať skutky jeho spravedlivosti, ktoré kedy učinil; ale jeho krv budem vyhľadávať z tvojej ruky.

²¹Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din Sjæl.

²¹Ale ty, keď ho napomenieš, spravedlivého, tak aby nehrešil spravedlivý, a nehrešil by, istotne bude žiť, pretože sa dal napomenúť, a ty si vyslobodil svoju dušu.

²²Siden kom HERRENs Hånd over mig der, og han sagde til mig: "Stå op og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"

²²A bola tam nado mnou ruka Hospodinova, a riekol mi: Vstaň, vyjdi do údolia, a tam budem hovoriť s tebou.

²³Så stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENs Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

²³A tak som vstal a vyšiel som do údolia, a hľa, stála tam sláva Hospodinova, jako sláva, ktorú som videl na rieke Chebáre. A padol som na svoju tvár.

²⁴Men Ånden kom i mig og rejste mig på mine Fødder. Så taIede han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit Hus!

²⁴Vtedy vošiel do mňa Duch a postavil ma na moje nohy a hovoril so mnou a riekol mi: Vojdi, zavri sa vo svojom dome.

²⁵Og du, Menneskesøn, se, man skal lægge Bånd på dig og binde dig, så du ikke kan gå ud iblandt dem;

²⁵A ty, synu človeka, hľa, dajú na teba povrazy a poviažu ťa nimi, a nevyjdeš medzi nich.

²⁶og din Tunge lader jeg hænge ved Ganen, så du bliver stum og ikke kan være dem en Revser; thi de er en genstridig Slægt.

²⁶A ja spôsobím to, aby sa tvoj jazyk prilepil na tvoje ďasno, a onemeješ a nebudeš im mužom, ktorý karhá, pretože sú spurný dom.

²⁷Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din Mund, og du skal sige til dem: Så siger den Herre HERREN! Så får den, der vil høre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig Slægt.

²⁷Ale keď budem hovoriť s tebou, otvorím tvoje ústa, a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: Ten, kto chce počuť, nech počuje, a kto nechce, nech nechá, pretože sú spurný dom.