¹I det sjette År på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit Hus og Judas Ældste sad hos mig, faldt den Herre HERRENs Hånd på mig.

¹A stalo sa šiesteho roku, šiesteho mesiaca, piateho dňa toho mesiaca, keď som sedel vo svojom dome, a starší Júdovi sedeli predo mnou, že tam padla na mňa ruka Pána Hospodina.

²Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter så det ud som strålende Lys, som funklende Malm.

²A videl som a hľa, nejaká podoba muža, na pohľad ako oheň, a od vidu jeho bedier a dolu bol oheň, a od jeho bedier a hore bolo čosi na pohľad ako jas, ako farba žeravého kovu.

³Han rakte noget som en Hånd ud og greb mig ved en Lok af mit Hovedhår, og Ånden løftede mig op mellem Himmel og Jord og førte mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre Forgårds Nordport, hvor Nidkærhedsbilledet, som vakte Nidkærhed, stod.

³A vystrúc niečo podobné ruke vzal ma za kader mojej hlavy, a Duch ma vyzdvihol medzi zem a medzi nebo a doviedol ma do Jeruzalema vo videniach Božích ku vchodu brány vnútorného dvora, ktorá hľadí na sever, kde bola stolica modly revnivosti, popudzujúcej k revnivosti.

⁴Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, som jeg så den i Dalen.

⁴A hľa, bola tam sláva Boha Izraelovho jako sláva videnia, ktoré som videl v údolí.

⁵Og han sagde til mig: "Menneskesøn, løft dit Blik mod Nord!" Jeg løftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod Nidkærhedsbilledet, ved Indgangen.

⁵A riekol mi: Synu človeka, nože pozdvihni svoje oči smerom na sever! A pozdvihol som svoje oči smerom na sever. A hľa, od severa brány oltára bola tá modla revnivosti, práve tam, kade sa vchádza.

⁶Og han sagde til mig: "Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de Vederstyggeligheder, Israels Hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min Helligdom. Men du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se!"

⁶A riekol mi: Synu človeka, či vidíš, čo oni robia? Sú to veľké ohavnosti, ktoré tu páchajú dom Izraelov, takže sa musím vzdialiť od svojej svätyne. Ale uvidíš ešte aj iné veľké ohavnosti.

⁷Så førte han mig hen til Indgangen til Forgården.

⁷Na to ma doviedol ku vchodu do dvora, a videl som a hľa akási diera bola v stene.

⁸Og han sagde til mig: "Menneskesøn, bryd igennem Væggen!" Og da jeg brød igennem Væggen, så jeg en Indgang.

⁸A riekol mi: Synu človeka, nože prekop tú stenu! A tak som prekopal stenu; a hľa, bol tam nejaký vchod.

⁹Og han sagde til mig: "Gå ind og se, hvilke grimme Vederstyggeligheder de øver der!"

⁹A zase mi riekol: Vojdi a vidz tie šeredné ohavnosti, ktoré tu oni páchajú.

¹⁰Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige Billeder af Kryb og kvæg og alle Israels Huses Afgudsbilleder indridset rundt om på Væggen.

¹⁰Vtedy vojdúc videl som a hľa, boly tam všelijaké podoby zemeplazov a hoviad ohyzdných a všelijakých ukydaných bohov domu Izraelovho, vyryté na stene kolom dookola.

¹¹Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses Ældste med Jaazanja, Sjafans Søn, i deres Midte stod foran dem, hver med sit Røgelsekar i Hånden, medens Røgelseskyens Duft steg op.

¹¹A sedemdesiati mužovia zo starších domu Izraelovho a Jazaniáš, syn Šafánov, ktorý stál v ich strede, stáli pred nimi, a každý mal svoje kadidlo vo svojej ruke, a vôňa oblaku kadiva vystupovala hore.

¹²Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesøn, hvad Israels Huses Ældste øver i Mørke hver i sine Billedkamre? Thi de siger: HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!"

¹²A riekol mi: Či si videl, synu človeka, čo robia starší domu Izraelovho vo tme, každý v komorách svojho modloslužobného obrazu? Lebo hovoria: Hospodin nás nevidí; Hospodin opustil zem.

¹³Og han sagde til mig: "Du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se, som de øver!"

¹³A riekol mi: Ešte uvidíš aj iné veľké ohavnosti, ktoré oni páchajú.

¹⁴Så førte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport, og se, der sad Kvinder og græd over Tammuz.

¹⁴Tak ma doviedol ku vchodu brány domu Hospodinovho, ktorá je na sever. A hľa, tam sedely ženy oplakávajúc Tammúza.

¹⁵Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Men du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se!"

¹⁵A riekol mi: Či si videl, synu človeka? Ešte uvidíš ešte väčšie ohavnosti ako toto.

¹⁶Så førte han mig hen til HERRENs Huss indre Forgård, og se, ved Indgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var der omtrent fem og tyve Mænd; med Ryggen mod HERRENs Helligdom og Ansigtet mod Øst tilbad de Solen.

¹⁶Vtedy ma doviedol do vnútorného dvora domu Hospodinovho. A hľa, pri vchode do chrámu Hospodinovho, medzi dvoranou a medzi oltárom, bolo okolo dvadsaťpäť mužov, ktorých chrbty boly obrátené ku chrámu Hospodinovmu a ich tváre na východ, a klaňali sa na východ slncu.

¹⁷Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Har Judas Hus ikke nok i at øve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder Landet med Vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender Stank op i Næsen på mig"!

¹⁷A riekol mi: Či si videl, synu človeka? Či je to ľahká vec domu Júdovmu, páchať ohavnosti, ktoré tu páchajú, že naplnili aj zem ukrutnosťou a obrátili sa zpät, aby ma popudzovali k hnevu? A hľa, prikladajú viničovú révu ku svojmu nosu.

¹⁸Men derfor vil også jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem ingen Medynk eller Skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem.

¹⁸Preto i ja učiním v prchlivosti; nezľutuje sa moje oko, ani nebudem šetriť. Budú volať v moje uši veľkým hlasom, ale ich nevyslyším.