¹Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: "Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvåben i Hånden!"

¹A volal v moje uši veľkým hlasom a riekol: Priblížte sa, stráže mesta, a každý svoju zhubnú zbraň vo svojej ruke!

²Og se, seks Mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin Stridshammer i Hånden, og een iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.

²A hľa, prišlo šesť mužov od cesty Hornej brány, ktorá je obrátená na sever, a každý mal svoju rozrážajúcu zbraň vo svojej ruke, a jeden muž v ich strede bol oblečený v ľanovom rúchu bielom a kalamár pisára pri jeho bedrách. A vojdúc postavili sa vedľa medeného oltára.

³Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han råbte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden,

³A sláva Boha Izraelovho sa zdvihla zponad cheruba, na ktorom bola, a sostúpila ku prahu domu. A zavolal na muža, oblečeného v ľanové rúcho biele, ktorý mal kalamár pisára pri svojich bedrách,

⁴og HERREN sagde til ham: "Gå midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke på de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som øves i dets Midte!"

⁴a Hospodin mu riekol: Prejdi stredom mesta, stredom Jeruzalema, a naznači krížik na čelá mužov, ktorí vzdychajú a stenajú nad všetkými tými ohavnosťami, ktoré sa dejú v jeho strede.

⁵Og til de andre hørte jeg ham sige: "Gå efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skånsel!

⁵A tamtým povedal v mojej prítomnosti, tak čo som počul na svoje uši: Prejdite mestom za ním a bite! Nech sa nezľutuje vaše oko, ani nešetrite!

⁶Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, må I røre! Begynd ved min Helligdom!" Så begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet,

⁶Starca, mládenca, pannu, decko i ženy vraždite ta, aby zahynuli, ale niktorému mužovi, na ktorom je krížik, sa nepribližujte a začnite od mojej svätyne. A tak začali od mužov starcov, ktorí boli pred domom.

⁷Og han sagde til dem: "Gør Templet urent, fyld Forgårdene med dræbte og drag så ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen.

⁷A riekol im: Poškvrňte dom a naplňte jeho dvory pobitými! Vyjdite! Tak vyšli a bili v meste.

⁸Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit Ansigt og råbte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?"

⁸A stalo sa, keď bili, a ja som pozostal, že som padol na svoju tvár a skríknuc povedal som: Ach, Pane, Hospodine, či ho zahubíš, všetok ostatok Izraelov, vylievajúc svoju prchlivosť na Jeruzalem?

⁹Han svarede: "lsraels og Judas Huses Brøde er såre, såre stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.

⁹Na to mi riekol: Neprávosť domu Izraelovho a Júdovho je prenáramne veľká, a zem je naplnená krvou, a mesto je plné prevrátenosti súdu. Lebo hovoria: Hospodin opustil zem, a vraj Hospodin nevidí.

¹⁰Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dem deres Færd."

¹⁰Preto i ja - nezľutuje sa moje oko, ani nebudem šetriť - preto i ja dám ich cestu na ich hlavu.

¹¹Og se, Manden i det linnede klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du bød."

¹¹A hľa, muž, oblečený v ľanovom rúchu bielom, ktorý mal kalamár pri svojich bedrách, doniesol odpoveď a riekol: Učinil som, ako si mi prikázal.