¹Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig,

¹A keď bolo Abramovi deväťdesiatdeväť rokov, ukázal sa mu Hospodin a riekol mu: Ja som El-šaddaj. Choď predo mnou a buď dokonalý!

²så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!"

²A dám svoju smluvu, aby bola medzi mnou a medzi tebou, a rozmnožím ťa prenáramne.

³Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

³Vtedy padol Abram na svoju tvár, a Bôh hovoril s ním a riekol:

⁴"Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

⁴Ja som, hľa, moja smluva je s tebou, a budeš otcom mnohých národov.

⁵derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

⁵Ani sa už viacej nebude volať tvoje meno Abram, ale tvoje meno bude Abrahám, lebo som ťa učinil otcom mnohých národov.

⁶Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

⁶Učiním to, aby si sa náramne rozplodil a učiním ťa v národy a kráľovia vyjdú z teba.

⁷Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

⁷A postavím svoju smluvu medzi sebou a medzi tebou a medzi tvojím semenom po tebe, po ich pokoleniach, za večnú smluvu, aby som ti bol Bohom i tvojmu semenu po tebe.

⁸og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"

⁸A dám tebe i tvojmu semenu po tebe zem tvojho pohostínstva, celú zem Kanaánovu za večné državie, a budem im Bohom.

⁹Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

⁹A potom riekol Bôh Abrahámovi: A ty budeš zachovávať moju smluvu, ty i tvoje semeno po tebe, po svojich pokoleniach.

¹⁰og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

¹⁰Toto je moja smluva, ktorú budete zachovávať, medzi mnou a medzi sebou a medzi tvojím semenom po tebe: Obrezať sa vám má každý mužského pohlavia.

¹¹I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

¹¹Obrežete telo svojej neobrezanosti, a to bude znamením smluvy medzi mnou a medzi vami.

¹²otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

¹²A keď mu bude osem dní, bude vám obrezaný každý mužského pohlavia po všetkých vašich pokoleniach ako narodený doma, tak i kúpený za striebro od ktoréhokoľvek cudzozemca, ktorý nie je z tvojho semena;

¹³omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!

¹³istotne bude obrezaný jako narodený v tvojom dome, tak i kúpený za striebro, a moja smluva na vašom tele bude večnou smluvou.

¹⁴Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"

¹⁴Ale neobrezaný mužského pohlavia, ktorý by neobrezal tela svojej neobrezanosti, tá duša bude vyťatá zo svojho ľudu, zrušil moju smluvu.

¹⁵Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

¹⁵A ešte riekol Bôh Abrahámovi: Čo sa týka Sáraje, tvojej ženy, nebudeš viacej nazývať jej meno: Sáraj, lebo jej meno je Sára.

¹⁶jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"

¹⁶A požehnám ju a tiež ti dám z nej samej syna, a požehnám ju, a bude rozmnožená v národy; kráľovia národov povstanú z nej.

¹⁷Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?"

¹⁷Vtedy padol Abrahám na svoju tvár a smial sa a povedal vo svojom srdci: Či azda storočnému sa narodí dieťa? A či Sára, ktorá má deväťdesiat rokov, porodí?

¹⁸Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!"

¹⁸A Abrahám povedal Bohu: Ó, keby len Izmael žil pred tebou!

¹⁹Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

¹⁹A Bôh riekol: Áno, Sára, tvoja žena, ti porodí syna, a nazveš jeho meno Izák. A postavím svoju smluvu s ním za večnú smluvu, a tak i jeho semeno po ňom.

²⁰Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

²⁰Aj o Izmaela som Ťa vyslyšal. Hľa, požehnám a rozplodím ho a rozmnožím ho prenáramne. Dvanástoro kniežat splodí, a učiním ho veľkým národom.

²¹Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid."

²¹Ale svoju smluvu postavím s Izákom, ktorého ti porodí Sára o tomto čase budúceho roku.

²²Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

²²A keď dohovoril s ním, vystúpil Bôh od Abraháma hore do neba.

²³Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.

²³A Abrahám vzal Izmaela, svojho syna, i všetkých, ktorí sa narodili v jeho dome, jako i všetkých tých, ktorých bol nadobudol za svoje striebro, všetkých mužského pohlavia medzi mužmi domu Abrahámovho, a obrezal telo ich neobriezky hneď toho istého dňa, tak ako s ním o tom hovoril Bôh.

²⁴Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret på sin Forhud;

²⁴A Abrahámovi bolo deväťdesiatdeväť rokov, keď si obrezal telo svojej neobriezky.

²⁵og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud.

²⁵A Izmaelovi, jeho synovi, bolo trinásť rokov, keď si obrezal telo svojej neobriezky.

²⁶Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;

²⁶Hneď toho istého dňa bol obrezaný Abrahám aj Izmael, jeho syn.

²⁷og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.

²⁷A tak i všetci mužovia jeho domu, jako narodení v dome, tak i nadobudnutý za striebro od cudzozemca, boli obrezaní razom s ním.