Danish

Slovakian

Genesis

18

1Siden åbenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren på den hedeste Tid af Dagen.
1Potom sa mu ukázal Hospodin v dúbrave Mamreho, keď sedel pri dveriach stánu za horúčavy dňa.
2Da han så op, fik han Øje på tre Mænd, der stod foran ham. Så snart han fik Øje på dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden
2A keď pozdvihol svoje oči, videl a hľa, traja mužovia stáli naproti nemu. A keď ich uvidel, bežal im v ústrety odo dverí stánu a poklonil sa k zemi.
3og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gå ikke din Træl forbi!
3A povedal: Môj Pane, ak som našiel milosť v tvojich očiach, prosím, neobídi svojho služobníka!
4Lad der blive hentet lidt Vand, så I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.
4Dovoľ, prosím, nech sa donesie trochu vody, a umyte svoje nohy a oprite sa pod stromom.
5Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!" De svarede: "Gør, som du siger!"
5A donesiem kúsok chleba, a posilnite svoje srdce; potom pojdete ďalej, lebo veď práve preto aj idete popri svojom služobníkovi. A riekli: Učiň tak, ako si povedal.
6Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigt tre Mål fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!"
6Vtedy sa ponáhľal Abrahám do stánu k Sáre a povedal: Vezmi rýchle tri saty jemnej bielej múky, zamies a sprav koláče.
7Så ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
7Potom bežal Abrahám k stádu rožného dobytka a vzal útle teľa dobré a dal sluhovi, ktorý sa ponáhľal, aby ho pripravil.
8Derpå tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til Hånde under Træet, og de spiste.
8A tak vzal masla, mlieka a teľa, ktoré pripravil, a položil to pred nich a sám stál pri nich pod stromom, a jedli.
9Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede: "Inde i Teltet!"
9A riekli mu: Kde je Sára, tvoja žena? A on povedal: Hľa, v stáne je.
10Så sagde han: "Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og så har din Hustru Sara en Søn!" Men Sara lyttede i Teltdøren bag ved dem;
10A riekol: Istotne sa navrátim k tebe podľa času života, a hľa, Sára, tvoja žena, bude mať syna. A Sára počúvala pri dveriach stánu, ktoré boly za ním.
11og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Årene, og det ikke mere gik Sara på Kvinders Vis,
11A Abrahám a Sára boli starí, pošlí vekom. Sáre už bolo prestalo byť, ako bývalo ženám.
12lo hun ved sig selv og tænkte: "Skulde jeg virkelig føle Attrå. nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?"
12Preto sa smiala Sára sama v sebe a riekla: Či keď som sa už zostarela, bude mi rozkoš? A môj pán je tiež už starý.
13Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn. nu jeg er gammel?
13A Hospodin riekol Abrahámovi: Prečo sa smiala Sára a riekla: Či ozaj porodím ja, ktorá som už stará?
14Skulde noget være umuligt for Herren? Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og så har Sara en Søn!"
14Či je azda nejaká vec nemožnou Hospodinovi? Na určený čas zase sa navrátim k tebe podľa času života, a Sára bude mať syna.
15Men Sara nægtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men han sagde: "Jo, du lo!"
15A Sára zaprela a riekla: Nesmiala som sa; lebo sa bála. Ale Hospodin riekol: Nie, ale smiala si sa.
16Så brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem på Vej.
16Potom vstali mužovia odtiaľ a obrátili svoju tvár k Sodome. A Abrahám išiel s nimi, aby ich odprevadil.
17Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre.
17A Hospodin riekol: Či budem tajiť pred Abrahámom, čo učiním,
18da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?
18keďže Abrahám istotne bude veľkým národom a mocným, a budú v ňom požehnané všetky národy zeme?!
19Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte på HERRENs Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham."
19Lebo ho znám, pretože prikáže svojim synom a svojmu domu po sebe, a tak budú ostríhať cestu Hospodinovu činiac spravedlivosť a súd, aby Hospodin uviedol na Abraháma to, čo hovoril o ňom.
20Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er såre svar.
20Vtedy riekol Hospodin: Krik Sodomy a Gomory je veľký, a ich hriech je veľmi ťažký.
21Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet så galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har nået mig - derom vil jeg have Vished!"
21Preto nech sostúpim ta a uvidím, či vykonali všetko tak podľa jej kriku, ktorý prišiel ku mne, a jestli nie, tedy zviem.
22Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blev stående foran Abraham.
22A mužovia obrátiac sa odtiaľ išli do Sodomy. Ale Abrahám stál ešte vždy pred Hospodinom.
23Og Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
23A Abrahám pristúpil a povedal: Či azda zahladíš spravedlivého s bezbožným?
24Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.
24Snáď je päťdesiat spravedlivých v tom meste, či predsa len zahladíš a neodpustíš miestu pre päťdesiatich spravedlivých, ktorí sú v ňom?
25Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt.fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?"
25Kdeže by si učinil takú vec, aby si usmrtil spravedlivého s bezbožným, a aby bol spravedlivý zrovna taký jako bezbožný! Nech je to preč od teba! Či azda sudca celej zeme neučiní súdu?
26Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!"
26A Hospodin riekol: Ak najdem v Sodome päťdesiat spravedlivých, v tom meste, odpustím pre nich celému tomu miestu.
27Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
27A Abrahám odpovedal a riekol: Hľa, prosím, podujal som sa hovoriť svojmu Pánovi, kým som ja prach a popol.
28Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."
28Snáď chýbajú do tých päťdesiatich spravedlivých piati; či zkazíš pre tých piatich celé to mesto? A riekol: Nezkazím, jestli tam najdem štyridsaťpäť.
29Men han blev ved at tale til ham: "Måske findes der fyrretyve i den!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være."
29A ešte mu hovoril Abrahám a riekol: Snáď sa tam najdú štyridsiati. - A riekol: Neučiním pre tých štyridsiatich.
30Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig tale: Måske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den."
30A zase povedal Abrahám: Prosím, nech sa nehnevá môj Pán, že budem ešte hovoriť: Snáď sa tam najdú tridsiati. - A riekol: Neučiním, jestli tam najdem tridsiatich.
31Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: Måske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."
31A zase povedal: Hľa, prosím, podujal som sa hovoriť svojmu Pánovi. Snáď sa tam najdú dvadsiati. - A riekol: Nezkazím pre tých dvadsiatich.
32Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; måske findes der ti i den!" Han svarede: "For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."
32A ešte povedal: Prosím, nech sa neráči nahnevať môj Pán, a nech mi je dovolené už len tento raz hovoriť: snáď sa tam najdú desiati. - A riekol: Nezkazím pre tých desiatich.
33Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.
33A Hospodin odišiel hneď, ako dohovoril s Abrahámom. A Abrahám sa navrátil na svoje miesto.