¹Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"

¹A stalo sa, keď sa zostarel Izák, a jeho oči zoslably tak, že nevidel, zavolal Ezava, svojho staršieho syna, a riekol mu. Môj synu. A on mu odpovedal: Tu som, otče.

²Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer

²A riekol: Nože hľa, som už starý; neviem dňa svojej smrti.

³tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;

³Tak teraz vezmi, prosím, svoju zbraň, svoj túl a svoje lučište, a vyjdi na pole a ulov mi zverinu.

⁴lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

⁴A priprav mi chutný pokrm, aký mám rád; dones mi ho, a budem jesť, aby ťa požehnala moja duša, prv ako zomriem.

⁵Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,

⁵Ale Rebeka počúvala, keď to hovoril Izák Ezavovi, svojmu synovi. A Ezav odišiel na pole uloviť zverinu, aby ju doniesol.

⁶sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:

⁶A Rebeka povedala Jakobovi, svojmu synovi, a riekla: Hľa, počula som tvojho otca hovoriť Ezavovi, tvojmu bratovi, ktorému povedal:

⁷Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min Død.

⁷Dones mi zverinu a priprav mi chutný pokrm, a budem jesť a potom ťa požehnám pred Hospodinom, prv ako zomriem.

⁸Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:

⁸A tak teraz, môj synu, poslúchni na môj hlas a urob to, čo ti rozkazujem.

⁹Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;

⁹Nože idi ku stádu a vezmi a dones mi odtiaľ dvoje pekných kozliat, a pripravím z nich chutný pokrm pre tvojho otca, jaký má rád.

¹⁰bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!"

¹⁰Potom zanesieš svojmu otcovi, a zjie, aby ťa požehnal, prv ako zomrie.

¹¹Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;

¹¹A Jakob povedal Rebeke, svojej matke: Hľa, Ezav, môj brat, je chlpatý človek, a ja som hladký.

¹²sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"

¹²Môj otec ma môže ohmatať a potom budem v jeho očiach ako podvodník a uvediem na seba zlorečenstvo a nie požehnanie.

¹³Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"

¹³Na to mu povedala jeho matka: Nech prijde na mňa tvoje zlorečenstvo, môj synu, len poslúchni, čo hovorím, a idi, vezmi a dones mi.

¹⁴Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.

¹⁴A tak išiel a vzal a doniesol svojej matke, a jeho matka pripravila chutný pokrm, aký mal rád jeho otec.

¹⁵Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;

¹⁵A Rebeka vzala šaty Ezavove, šaty svojho staršieho syna, tie najlepšie, ktoré mala u seba v dome, a obliekla do nich Jakoba svojho mladšieho syna.

¹⁶Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals,

¹⁶A kožky z kozleniec obvliekla na jeho ruky a na hladké miesto jeho hrdla.

¹⁷og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.

¹⁷A dala chutný pokrm a chlieb, to, čo bola pripravila, do ruky Jakoba, svojho syna.

¹⁸Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"

¹⁸A prišiel k svojmu otcovi a povedal: Môj otče! A on odpovedal: Tu som. Kto si ty, môj synu?

¹⁹Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"

¹⁹A Jakob povedal svojmu otcovi: Ja som Ezav, tvoj prvorodený. Urobil som tak, ako si mi hovoril. Vstaň, prosím, sadni si a jedz z toho, čo som ulovil, aby ma požehnala tvoja duša.

²⁰Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!"

²⁰A Izák povedal svojmu synovi: Čo to, že si tak rýchle našiel, môj synu? A on odpovedal: Lebo Hospodin, tvoj Bôh, to spôsobil, aby mi nadišlo.

²¹Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"

²¹A Izák povedal Jakobovi: Nože poď bližšie, aby som ťa ohmatal, môj synu, či si ty môj syn Ezav či nie.

²²Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"

²²A Jakob pristúpil k Izákovi, svojmu otcovi, ktorý ho ohmatal a povedal: Hlas je Jakobov, a ruky sú ruky Ezavove.

²³Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham.

²³A nepoznal ho, lebo jeho ruky boly jako ruky Ezavove, jeho bratove, chlpaté, a požehnal ho.

²⁴Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!"

²⁴A povedal: Či si to ty, môj synu, Ezave? A odpovedal: Som.

²⁵Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.

²⁵Vtedy povedal: Podaj mi, aby som jedol z lovu svojho syna, aby ťa potom požehnala moja duša. A podal mu, a jedol. A doniesol mu aj vína, a pil.

²⁶Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!"

²⁶A Izák, jeho otec, mu povedal: Nože pristúp sem a bozkaj ma, môj synu!

²⁷Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!

²⁷A pristúpil a bozkal ho. Tu zavoňal vôňu jeho šiat a požehnal ho a riekol: Pozri, vôňa môjho syna je ako vôňa poľa, ktoré požehnal Hospodin.

²⁸Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!

²⁸Nechže ti dá Bôh z rosy neba a zo všelijakého tuku zeme, hojnosť obilia a hroznovej šťavy.

²⁹Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"

²⁹Nech ti slúžia národy a klaňajú sa ti ľudia! Buď pánom svojim bratom, a nech sa ti klaňajú synovia tvojej matky! Ten, kto by ti zlorečil, nech je zlorečený, a ten, kto by ti žehnal, nech je požehnaný!

³⁰Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;

³⁰A stalo sa hneď, ako prestal Izák žehnať Jakoba, len priam čo bol vyšiel Jakob od Izáka, svojho otca, že prišiel Ezav, jeho brat, zo svojho lovu.

³¹også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"

³¹A bol aj on pripravil chutný pokrm a doniesol svojmu otcovi a povedal mu: Nech vstane môj otec a jie z lovu svojho syna, aby ma požehnala tvoja duša!

³²Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte!"

³²A Izák, jeho otec, mu povedal: Kto si ty? A odpovedal: Ja som tvoj syn, tvoj prvorodený, Ezav.

³³Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!"

³³Vtedy sa zľakol Izák prenáramne a povedal: Kde kto je to, ktorý ulovil zverinu a doniesol mi? A ja som jedol zo všetkého prv ako si prišiel, a požehnal som ho, aj bude požehnaný!

³⁴Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"

³⁴Keď počul Ezav slová svojho otca, skríkol velikým krikom a horkým prenáramne a povedal svojmu otcovi: Požehnaj i mňa, môj otče!

³⁵Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!"

³⁵A on odpovedal: Tvoj brat prišiel so ľsťou a vzal tvoje požehnanie.

³⁶Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"

³⁶A povedal: Správne nazvali jeho meno Jakob, lebo ma toto už druhý raz oklamal: vzal moje prvorodenstvo a hľa, teraz vzal i moje požehnanie. A dodal: Či si pre mňa neodložil požehnania?

³⁷Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?"

³⁷Izák odpovedal a riekol Ezavovi: Hľa, učinil som ho pánom nad tebou a všetkých jeho bratov som mu dal za služobníkov a zaopatril som ho obilím a šťavou z hrozna. A tebe kde čo učiním, môj synu?

³⁸Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og græd.

³⁸A Ezav povedal svojmu otcovi: Či máš len to jedno požehnanie, môj otče? Požehnaj i mňa, môj otče! Potom pozdvihol Ezav svoj hlas a plakal.

³⁹Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;

³⁹A Izák, jeho otec, odpovedal a riekol mu: Hľa, ďaleko od žírnych polí zeme bude tvoje obydlie, a od nebeskej rosy, ktorú dáva Bôh s hora.

⁴⁰af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"

⁴⁰A budeš žiť na svojom meči a budeš slúžiť svojmu bratovi, ale bude raz, keď budeš panovať, že polámeš jeho jarmo a shodíš ho so svojej šije.

⁴¹Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"

⁴¹A Ezav zjavne nenávidel Jakoba pre požehnanie, ktorým ho požehnal jeho otec. A Ezav povedal vo svojom srdci: Priblížia sa dni smútku za môjho otca, a zabijem Jakoba, svojho brata.

⁴²Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;

⁴²A oznámené boly Rebeke slová Ezava, jej staršieho syna. Preto pošlúc zavolala Jakoba, svojho mladšieho syna a povedala mu: Hľa, Ezav, tvoj brat, sa teší ohľadne teba, že ťa zabije.

⁴³adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan

⁴³Preto teraz, môj synu, poslúchni na môj hlas a vstaň a uteč k Lábanovi, môjmu bratovi do Chárana.

⁴⁴og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,

⁴⁴A budeš bývať u neho nejaký čas, dokiaľ sa neodvráti prchlivosť tvojho brata.

⁴⁵til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"

⁴⁵Až sa zase odvráti hnev tvojho brata od teba, a zabudne na to, čo si mu urobil, potom pošlem po teba a vezmem ťa odtiaľ. Prečo vás mám utratiť oboch v jeden deň!

⁴⁶Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"

⁴⁶A Rebeka povedala Izákovi: Protiví sa mi život pre dcéry Hetove. Jestli si aj Jakob vezme ženu z dcér Hetových, ako sú tieto, z dcér tejto zeme, načo mi potom život?!