¹Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.

¹A Izák povolal Jakoba a požehnal ho, potom mu prikázal a riekol mu: Nevezmeš si ženy z dcér Kanaánových.

²Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!

²Zober sa, idi do Pádan-arama, do domu Betuela, otca svojej matky, a odtiaľ si vezmi ženu, z dcér Lábana, brata svojej matky.

³Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.

³A silný Bôh všemohúci nech ťa požehná, nech ťa rozplodí a rozmnoží, aby si bol hromadou národov.

⁴Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"

⁴A nech ti dá požehnanie Abrahámovo, tebe i tvojmu semenu s tebou, aby si dedične dostal zem svojho pohostínstva, ktorú dal Bôh Abrahámovi.

⁵Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.

⁵A tak poslal Izák Jakoba, a išiel do Pádan-arama k Lábanovi, synovi Betuela Aramejského, bratovi Rebeky, matky Jakobovej a Ezavovej.

⁶Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,

⁶A keď videl Ezav, že Izák požehnal Jakoba a poslal ho do Pádan-arama, aby si vzal odtiaľ ženu, keď ho žehnal, a že mu prikázal povediac: Nevezmeš, si ženy z dcér Kanaánových

⁷og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.

⁷a že Jakob poslúchol svojho otca a svoju matku a išiel do Pádan-arama,

⁸Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,

⁸a keď tiež videl Ezav, že dcéry Kanaánove sú zlé očiach Izáka, jeho otca,

⁹og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.

⁹odišiel Ezav k Izmaelovi a vzal si Machalatu, dcéru Izmaela, syna Abrahámovho, sestru Nebajotovu, popri svojich ženách za ženu.

¹⁰Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.

¹⁰A Jakob vyšiel z Bér-šeby a išiel do Chárana.

¹¹På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.

¹¹A nadišiel na nejaké miesto a nocoval tam, pretože bolo slnce zapadlo. A vzal z kameňov, ktoré boly na mieste, a položil si pod hlavu a ľahol si na tom mieste spať.

¹²Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;

¹²A snívalo sa mu, že hľa, rebrík bol postavený na zem, ktorého vrch dosahoval do neba. A hľa, anjeli Boží vystupovali a sostupovali po ňom.

¹³og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;

¹³A hľa, Hospodin stál nad ním a riekol: Ja som Hospodin, Bôh Abraháma, tvojho otca, a Bôh Izáka; zem, na ktorej ležíš, dám tebe a tvojmu semenu.

¹⁴dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;

¹⁴A tvojho semena bude jako prachu zeme, a rozmôžeš sa na západ, k moru, i na východ, na sever i na juh, a požehnané budú v tebe všetky čeľade zeme a v tvojom semene.

¹⁵se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"

¹⁵A hľa, ja som s tebou a budem ťa chrániť všade kamkoľvek pojdeš, a navrátim ťa do tejto zeme, lebo ťa neopustím, dokiaľ len nevykonám toho, čo som ti hovoril.

¹⁶Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HERREN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!"

¹⁶A Jakob sa prebudil zo svojho sna a povedal: Naozaj je Hospodin na tomto mieste, a ja som nevedel o tom!

¹⁷Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"

¹⁷A bál sa a povedal: Aké strašné je toto miesto! Toto nie je iné ako dom Boží, a toto je brána nebies.

¹⁸Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.

¹⁸A Jakob vstal skoro ráno a vzal kameň, ktorý si bol položil pod hlavu, a postavil ho za pamätný stĺp a na jeho vrch nalial oleja.

¹⁹Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.

¹⁹A nazval meno toho miesta Bét-el. Ale prv bolo meno toho mesta Lúz.

²⁰Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig,

²⁰Vtedy sľúbil Jakob sľub a povedal: Ak bude Bôh so mnou a bude ma chrániť na tejto ceste, ktorou idem, a dá mi chleba jesť a rúcho odiať sa,

²¹og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal HERREN være min Gud,

²¹a navrátim sa v pokoji do domu svojho otca, bude mi Hospodin Bohom.

²²og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

²²A tento kameň, ktorý som postavil na pamiatku, bude domom Božím. A zo všetkého, čo mi dáš, ó, Bože, dám ti istotne desatinu.