¹Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.

¹Potom sa zobral Jakob a išiel do zeme synov Východu.

²Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,

²A keď pozrel, tu hľa videl studňu na poli. A hľa, boly tam tri stáda oviec, ktoré ležaly pri nej, lebo z tej studne napájali stáda, a kameň na vrchu studne bol veľký.

³som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.

³A shromažďovávaly sa ta všetky stáda, a len potom odvaľovávali kameň s vrchu studne, a napojili stádo a zase privalili kameň na vrch studne, na jeho miesto.

⁴Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"

⁴A Jakob sa ich opýtal: Moji bratia, odkiaľ ste? A povedali: Sme z Chárana.

⁵Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."

⁵Vtedy im povedal: Či znáte Lábana, syna Náchorovho? A povedali: Známe.

⁶Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"

⁶A zase im povedal: Či sa má dobre? A oni odpovedali: Dobre, a hľa, tamto ide Rácheľ, jeho dcéra, so stádom.

⁷Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"

⁷Vtedy im povedal: Však ešte je ďaleko do večera, ešte nie je čas, aby sa sháňal dobytok; napojte ovce a iďte, paste.

⁸Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."

⁸Ale oni povedali: Nemôžeme, dokiaľ sa nesoženú všetky stáda; len vtedy odvalia kameň so studne, a napojíme ovce.

⁹Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;

⁹A kým ešte hovoril s nimi, prišla Rácheľ so stádom oviec a kôz, ktoré patrily jej otcovi lebo bola pastierkou.

¹⁰og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.

¹⁰A stalo sa, keď videl Jakob Rácheľ, dcéru Lábana, brata svojej matky, a stádo Lábana, brata svojej matky, že pristúpil Jakob a odvalil kameň s otvoru studne a napojil stádo Lábana, brata svojej matky.

¹¹Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;

¹¹A Jakob bozkal Rácheľ a povýšil svoj hlas a plakal.

¹²og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"

¹²A Jakob oznámil Rácheli, že je bratom jej otca a že je synom Rebeky a ona bežala a oznámila to svojmu otcovi.

¹³og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;

¹³A stalo sa, keď počul Lában zvesť o Jakobovi, synovi svojej sestry, že vyšiel a bežal mu oproti a objímuc ho bozkal ho a doviedol ho do svojho domu, a on porozprával Lábanovi všetko to, čo sa stalo.

¹⁴og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.

¹⁴A Lában mu povedal: Tak je, si moja kosť a moje telo. A býval u neho jeden mesiac.

¹⁵Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"

¹⁵Potom povedal Lában Jakobovi: Či preto, že si môj brat, budeš mi darmo slúžiť? Povedz mi, čo bude tvoja mzda?

¹⁶Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;

¹⁶A Lában mal dve dcéry, meno staršej bolo Lea, a meno mladšej bolo Rácheľ.

¹⁷Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,

¹⁷Ale Lea mala chúlostivé oči, a Rácheľ bola peknej postavy a krásnej tvári.

¹⁸og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel."

¹⁸A Jakob si zamiloval Rácheľ a povedal: Budem ti slúžiť sedem rokov za Rácheľ, tvoju mladšiu dcéru.

¹⁹Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"

¹⁹A Lában odpovedal: Lepšie je, aby som ju dal tebe, než ako by som ju mal dať inému mužovi. Bývaj u mňa.

²⁰Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.

²⁰A tak slúžil Jakob za Rácheľ sedem rokov, a bolo to v jeho očiach ako niekoľko dní, keďže ju mal rád.

²¹Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"

²¹Potom povedal Jakob Lábanovi: Daj mi moju ženu, lebo sa vyplnily moje dni, aby som vošiel k nej.

²²Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.

²²Vtedy shromaždil Lában všetkých mužov toho miesta a urobil hostinu.

²³Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.

²³Ale večer stalo sa, že pojal Leu, svoju dcéru, a voviedol ju k nemu, a vošiel k nej

²⁴Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.

²⁴A Lában jej dal Zilfu, svoju dievku, Lei, svojej dcére, za dievku.

²⁵Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"

²⁵A keď bolo ráno, hľa, bola to Lea. A povedal Lábanovi: Čo si mi to urobil? Či som neslúžil u teba za Rácheľ? Prečo si ma tedy oklamal?

²⁶Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;

²⁶A Lában povedal: Tu u nás sa nerobí tak, aby sa mladšia vydala prv ako staršia, prvorodená.

²⁷men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."

²⁷Vyplň týždeň tejto, a potom ti dáme i túto za službu, ktorú budeš slúžiť u mňa, ešte druhých sedem rokov.

²⁸Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.

²⁸A Jakob urobil tak a vyplnil jej týždeň, a tak mu dal Rácheľ, svoju dcéru, jemu za ženu.

²⁹Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.

²⁹A Lában dal Rácheli, svojej dcére, Bilhu, svoju dievku, jej za dievku.

³⁰Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.

³⁰A vošiel i k Rácheli a miloval i Rácheľ, viac ako Leu, a slúžil u neho ešte druhých sedem rokov.

³¹Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.

³¹A keď videl Hospodin, že je Lea nenávidená, otvoril jej život a Rácheľ zostala neplodnou.

³²Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"

³²A Lea počala a porodila syna a nazvala jeho nemo Rúben, lebo povedala: Hospodin istotne videl moje trápenie, lebo teraz ma už bude milovať môj muž.

³³Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.

³³A opät počala a porodila syna a povedala: Hospodin istotne počul, že som nenávidená, a dal mi aj tohoto, preto nazvala jeho meno Šimon.

³⁴Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.

³⁴A ešte počala a porodila syna a povedala: Teraz už, tento raz priľne môj muž ku mne, lebo som mu porodila troch synov a preto nazvali jeho meno Lévi.

³⁵Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.

³⁵A ešte počala a porodila syna a povedala: Tento raz budem chváliť Hospodina, preto nazvala jeho meno Júda. A prestala rodiť.