¹Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"

¹A keď videla Rácheľ, že nerodí Jakobovi, závidela svojej sestre a povedala Jakobovi: Daj mi synov;lebo ak nedáš, zomriem.

²Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"

²Vtedy sa rozhneval Jakob na Rácheľ a povedal: Či som ja na mieste Boha, ktorý ti odoprel plod života?

³Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"

³Na to povedala: Hľa, tam je moja dievka Bilha, vojdi k nej, a porodí na moje kolená, a budem i ja mať z nej synov.

⁴Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

⁴A dala mu Bilhu, svoju dievku, za ženu. A Jakob vošiel k nej.

⁵Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

⁵A Bilha počala a porodila Jakobovi syna.

⁶og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.

⁶Vtedy povedala Rácheľ: Bôh rozsúdil moju vec aj uslyšal môj hlas a dal mi syna. Preto nazvala jeho meno Dán.

⁷Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

⁷A ešte počala a porodila Bilha, dievka Ráchelina, Jakobovi druhého syna.

⁸og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

⁸A Rácheľ povedala: Borby Božie som sa borila so svojou sestrou aj som premohla a nazvala jeho meno Naftali.

⁹Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

⁹A keď videla Lea, že prestala rodiť, vzala Zilfu, svoju dievku, a dala ju Jakobovi za ženu.

¹⁰og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

¹⁰A Zilfa, dievka Leina, porodila Jakobovi syna.

¹¹sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.

¹¹Vtedy povedala Lea: Zástupom prichádzajú, a nazvala jeho meno Gád.

¹²Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

¹²A Zilfa, dievka Leina, porodila Jakobovi druhého syna.

¹³og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

¹³A Lea povedala: To na moje blahoslavenstvo, lebo ma budú blahoslaviť dcéry, a nazvala jeho meno Aser.

¹⁴Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"

¹⁴A Rúben išiel vo dňoch, keď sa žne pšenica, a našiel ľúbostné jablká na poli. A doniesol ich k Lei, svojej matke. A Rácheľ povedala Lei: Daj mi prosím, z jabĺk svojeho syna!

¹⁵Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"

¹⁵Ale ona jej povedala: Či ti je to málo, že si vzala môjho muža a vezmeš ešte i jablká môjho syna? A Rácheľ odpovedala: Nech tedy leží s tebou za jablká tvojho syna.

¹⁶Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.

¹⁶Keď potom prišiel Jakob večer z poľa, vyšla Lea oproti nemu a povedala: Ku mne vojdeš, lebo som si ťa najala za jablká svojho syna, ktoré som dala jako mzdu. A tak ležal s ňou tej noci.

¹⁷Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

¹⁷A Bôh uslyšal Leu, a počala a porodila Jakobovi piateho syna.

¹⁸og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

¹⁸A Lea povedala: Bôh mi dal moju mzdu, keď som dala svojmu mužovi svoju dievku, a nazvala jeho meno Izachár.

¹⁹Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

¹⁹A ešte počala Lea a porodila Jakobovi šiesteho syna.

²⁰og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

²⁰A Lea povedala: Bôh ma obdaril dobrým darom. Tento raz už bude bývať so mnou môj muž, lebo som mu porodila šiestich synov a nazvala jeho meno Zabulon.

²¹Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

²¹Potom porodila dcéru a nazvala jej meno Dína.

²²Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,

²²A Bôh sa rozpamätal na Rácheľ a uslyšal ju Bôh a otvoril jej život.

²³så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."

²³A počala a porodila syna a povedala: Bôh odňal moje pohanenie,

²⁴Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig endnu en Søn!"

²⁴a nazvala jeho meno Jozef; lebo povedala: Nech mi pridá Hospodin aj druhého syna!

²⁵Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

²⁵A stalo sa, keď porodila Rácheľ Jozefa, že Jakob povedal Lábanovi: Prepusti ma, a pojdem na svoje miesto a do svojej zeme.

²⁶giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

²⁶Daj mi moje ženy a moje deti, za ktoré som ti slúžil, aby som odišiel, lebo však ty vieš o mojej službe, ktorú som ti slúžil.

²⁷Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."

²⁷A Lában mu povedal: Ak som našiel milosť v tvojich očiach, zostaň; lebo badám, že ma Hospodin žehnal pre teba.

²⁸Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"

²⁸A dodal: Udaj mi svoju mzdu, a dám.

²⁹Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

²⁹A on mu povedal: Ty vieš, ako som ti slúžil, ako aj to, jaký bol tvoj dobytok u mňa.

³⁰thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"

³⁰Lebo to málo, čo si mal predo mnou, rozmnožilo sa vo množstvo, a Hospodin ťa požehnal, odkedy vkročila k tebe moja noha. A teraz kedyže i ja budem pracovať pre svoj vlastný dom?

³¹Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

³¹A povedal: Čo ti mám dať? A Jakob odpovedal: Nedáš mi ničoho. Ak mi urobíš túto vec, budem zase pásť tvoje stádo a strážiť.

³²Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

³²Prejdem dnes pomedzi celé tvoje stádo a oddelím ztade každé dobytča bodkasté a strakaté a každé dobytča čierne medzi ovcami a strakaté a bodkasté medzi kozami, a to bude mojou mzdou.

³³i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."

³³A moja spravedlivosť bude odpovedať za mňa voľakedy v budúcnosti, keď prijde pre moju mzdu pred teba. Všetko, čo by nebolo bodkasté alebo strakaté medzi kozami a čierne medzi ovcami, nech je to u mňa za ukradnuté.

³⁴Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"

³⁴A Lában povedal: Hľa, bárs by bolo podľa tvojho slova!

³⁵Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,

³⁵A odlúčil toho dňa pásikavých kozlov a strakatých a všetky bodkasté a strakaté kozy, všetko, na čom bolo biele, všetko čierne medzi ovcami a oddal to do rúk svojich synov.

³⁶og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.

³⁶A urobil medzi sebou a medzi Jakobom vzdialenosť cesty troch dní. A Jakob pásol ostatok drobného stáda Lábanovho.

³⁷Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;

³⁷A Jakob si nabral topoľových prútov zelených i lieskových i kaštanových a nalúpal na nich bielych lupín obnažujúc bielosť, ktorá bola na prútoch.

³⁸og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;

³⁸A nastaväl prútov, ktoré olúpal, do žľabov, do válovov na vodu, kam prichádzalo stádo piť, pred stádo, aby počínaly, keď prichádzaly piť.

³⁹Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.

³⁹A tak počínalo stádo hľadiac na prúty, a stádo rodilo pásikavé, bodkasté a strakaté.

⁴⁰Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

⁴⁰Tak odlúčil Jakob jahnence a obrátil stádo tvárou k pásikavému i všetko čierne v stáde Lábanovom a sebe postavil po každé stáda osobitne a nepostavil ich ku stádu Lábanovmu.

⁴¹Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

⁴¹A bývalo tak, že kedykoľvek bolo niečo silnejšie pripúšťané zo stáda, aby sa párilo, kládol Jakob prúty pred oči stáda do žľabov, aby počínaly pri prútoch.

⁴²men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

⁴²Keď zase bolo pripúšťané slabšie zo stáda, nekládol ich. A takým činom bolo čo slabšie Lábanovo a čo silnejšie Jakobovo.

⁴³På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

⁴³A človek sa rozmohol náramne a mal mnoho stáda a slúžek a sluhov a veľblúdov a oslov.