¹Men Jakob hørte Labans Sønner sige: "Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand."

¹A počul slová synov Lábanových, ktorí vraveli: Jakob pobral všetko, čo mal náš otec, a z toho, čo patrilo nášmu otcovi, nadobudol si všetku tú slávu.

²Og Jakob læste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere.

²A Jakob videl tvár Lábanovu, že hľa, nebola voči nemu taká jako predtým.

³Da sagde HERREN til Jakob: "Vend tilbage til dine Fædres Land og din Hjemstavn, så vil jeg være med dig!"

³A Hospodin riekol Jakobovi: Navráť sa do zeme svojich otcov a ku svojej rodine, a budem s tebou.

⁴Så sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud på Marken til sin Hjord;

⁴Vtedy poslal Jakob a zavolal Rácheľ a Leu na pole k svojmu stádu

⁵og han sagde til dem: "Jeg læser i eders Faders Ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har været med mig;

⁵a povedal im: Vidím tvár vášho otca, že nie je ku mne jako predtým. Ale Bôh môjho otca bol so mnou.

⁶og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,

⁶A vy viete, že som celou svojou silou slúžil vášmu otcovi.

⁷medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti Gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig Skade;

⁷Ale váš otec ma oklamal a zmenil desaťkrát moju mzdu, avšak Bôh mu nedal, aby mi zle urobil.

⁸sagde han, at de spættede Dyr skulde være min Løn, så fødte hele Hjorden spættet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde være min Løn, så fødte hele Hjorden stribet Afkom.

⁸Ak povedal: Bodkasté bude tvojou mzdou, rodilo všetko stádo bodkasté. A keď povedal: Pásikavé bude tvojou mzdou, zase rodilo všetko stádo pásikavé.

⁹Således tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.

⁹A tak vytrhol Bôh stádo vašeho otca a dal mne.

¹⁰Og ved den Tid Dyrene parrede sig, så jeg i Drømme, at Bukkene, der sprang, var stribede, spættede og brogede

¹⁰A stalo sa v tom čase, keď sa pári stádo, že som pozdvihol svoje oči a videl som vo sne, že hľa, kozli, ktorí skákali na stádo, boli pásikaví, bodkastí a pestrí.

¹¹og Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! Jeg svarede: Se, her er jeg!

¹¹A anjel Boží mi riekol vo sne: Jakob! A ja som odpovedal: Tu som.

¹²Da sagde han: Løft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig.

¹²A riekol: Nože pozdvihni svoje oči a vidz: všetci kozli, ktorí skáču na stádo, sú pásikaví, bodkastí a pestrí, lebo som videl všetko, čo ti robil Lában.

¹³Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en Stenstøtte og aflagde mig et Løfte; bryd op og forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"

¹³Ja som ten silný Bôh z Bét-ela, kde si pomazal pamätný kameň, kde si mi sľúbil sľub. Zober sa teraz, vyjdi z tejto zeme a navráť sa do svojej rodnej zeme.

¹⁴Så svarede Rakel og Lea ham: "Har vi vel mere Lod og Del i vor Faders Hus?

¹⁴A Rácheľ odpovedala i Lea, a riekly mu: Či my azda máme ešte nejaký diel alebo nejaké dedičstvo v dome svojho otca?

¹⁵Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os og selv brugte de Penge, han fik for os?

¹⁵Či nie sme u neho považované za cudzie? Lebo však nás predal a k tomu aj zjedol naše peniaze.

¹⁶Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilhører os og vore Børn gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!"

¹⁶Lebo všetko, to bohatstvo, ktoré vytrhol Bôh nášmu otcovi, je naše a našich detí. A preto teraz všetko, čo ti povedal Bôh, urob!

¹⁷Så satte Jakob sine Børn og sine Hustruer på Kamelerne

¹⁷A Jakob vstal a pobral svojich synov a svoje ženy na veľblúdov

¹⁸og tog alt sit Kvæg med sig, og al den Ejendom, han havde samlet sig, det Kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.

¹⁸a hnal všetok svoj dobytok a všetok svoj nadobudnutý majetok, ktorého nadobudol, svoj kúpený dobytok, ktorého nadobudol v Pádan-arame, aby išiel k Izákovi, svojmu otcovi, do zeme Kanaána.

¹⁹Medens Laban var borte og klippede sine Får, stjal Rakel sin Faders Husgud.

¹⁹A Lában bol odišiel strihať svoje stádo, a vtedy ukradla Rácheľ domácich bohov, ktorých mal jej otec.

²⁰Og Jakob narrede Aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke, at han vilde flygte;

²⁰A Jakob ukradol srdce Lábana Aramejského, pretože mu neoznámil, že uteká.

²¹og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satte over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.

²¹A tak utekal on i všetko, čo bolo jeho, a vstanúc prepravil sa cez rieku a obrátil svoju tvár smerom k vrchu Gileádu.

²²Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;

²²Potom na tretí deň bolo oznámené Lábanovi, že Jakob utiekol.

²³han tog da sine Frænder med sig, satte efter ham så langt som syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge

²³Vtedy pojal so sebou svojich bratov a hnal sa za ním cesty sedem dní a dostihnul ho na vrchu Gileáde.

²⁴Men Gud kom til Aramæeren Laban i en Drøm om Natten og sagde til ham: "Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt Ord til Jakob!"

²⁴Ale Bôh prišiel k Lábanovi Aramejskému vo sne vnoci a riekol mu: Chráň sa, aby si nehovoril s Jakobom ináč ako priateľsky!

²⁵Da Laban traf Jakob havde han opslået sit Telt på Bjerget. Laban med sine Frænder sit i Gileads Bjerge

²⁵A tak dohonil Lában Jakoba. A Jakob už bol postavil svoj stán na vrchu. I Lában postavil svoj stán so svojimi bratmi na vrchu Gileáde.

²⁶sagde Laban til Jakob: "Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine Døtre har du ført bort. som var de Krigsfanger!

²⁶A Lában povedal Jakobovi: Čo si to urobil? Lebo si ukradol moje srdce a odviedol si moje dcéry, jako keby boly zajaté mečom!

²⁷Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; så jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed og Sang, med Håndpauker og Harper?

²⁷Prečo si tajne utiekol a vykradol si sa odo mňa a neoznámil si mi, aby som ťa bol mohol vyprevadiť s veselosťou a so spevmi, s bubnom a s harfou?

²⁸Du lod mig ikke kysse mine Sønner og Døtre - sandelig, det var dårligt gjort af dig!

²⁸A nedopustil si mi, aby som bozkal svojich synov a svoje dcéry. Nerozumné je to, čo si teraz vykonal.

²⁹Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt Ord til Jakob!

²⁹Mal by som dosť moci, aby som vám urobil zle. Ale Bôh vášho otca mi povedal minulej noci a riekol: Chráň sa, aby si nehovoril s Jakobom ináč ako priateľsky.

³⁰Nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efter din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?"

³⁰A tak teraz, keď si už odišiel, pretože si veľmi túžil po dome svojho otca, prečo si potom ukradol mojich bohov?

³¹Da svarede Jakob Laban: "Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilde rive dine Døtre fra mig!

³¹A Jakob odpovedal a riekol Lábanovi: Ušiel som preto, že som sa bál, lebo som povedal, aby si mi reku neodňal nasilu svojich dcér.

³²Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennemsøg i vore Frænders Påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!" Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den.

³²No, u koho najdeš svojich bohov, ten nech nežije! Tu pred našimi bratmi si hľadaj a poznaj, čo je tvoje u mňa, a vezmi si. Ale Jakob nevedel, že ich ukradla Rácheľ.

³³Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to Tjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, Telt.

³³Vtedy vošiel Lában do stánu Jakobovho i do stánu Leinho i do stánu oboch dievok a nenašiel. A keď vyšiel zo stánu Leinho, vošiel do stánu Ráchelinho.

³⁴Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat sig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele Teltet og intet fundet,

³⁴Ale Rácheľ vzala domácich bohov a vložila ich do sedla s veľblúda a sadla na nich. A Lában prekutal celý stán, ale nenašiel.

³⁵sagde hun til sin Fader: "Min Herre tage mig ikke ilde op, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det går mig på Kvinders Vis!" Således ledte han efter Husguden uden at finde den.

³⁵A povedala svojmu otcovi: Nech sa nehnevá môj pán, že nemôžem vstať zpred teba, lebo mi je, ako býva ženám. A tak prehľadal všetko, ale nenašiel domácich bohov.

³⁶Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: "Hvad er min Brøde, og hvad er min Synd, at du satte efter mig!

³⁶Vtedy sa nahneval Jakob a vadil sa na Lábana a odpovedal Jakob a riekol Lábanovi: Jaké je moje previnenie? Aký môj hriech, že ma honíš rozpálený?

³⁷Du har jo nu gennemsøgt alle mine Ting! Hvad har du fundet af alle dine Sager? Læg det frem for mine Frænder og dine Frænder, at de kan dømme os to imellem!

³⁷Lebo si prekutal všetky moje veci. Čo si našiel zo všetkých vecí svojho domu? Predlož to tu pred mojich bratov a pred svojich bratov, a nech rozsúdia medzi nami dvoma!

³⁸I de tyve År, jeg har været hos dig, fødte dine Får og Geder ikke i Utide, din Hjords Vædre fortærede jeg ikke,

³⁸Toto už dvadsať rokov som bol u teba. Tvoje ovce a tvoje kozy nepometaly, a baranov tvojho stáda som nejedol.

³⁹det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min Hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om Dagen og om Natten;

³⁹Roztrhaného som nedoniesol tebe; ja som niesol tú škodu; z mojej ruky si to hľadal, už či bolo ukradnuté vodne a či bolo ukradnuté vnoci.

⁴⁰om Dagen fortærede Heden mig, om Natten Kulden, og mine Øjne kendte ikke til Søvn.

⁴⁰Bývalo tak, že vodne ma stravovala horúčava a mráz vnoci, a môj spánok uchádzal s mojich očí.

⁴¹I tyve År har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten År for dine to Døtre og seks År for dit Småkvæg, og ti Gange har du forandret min Løn.

⁴¹Toto som už dvadsať rokov bol v tvojom dome. Slúžil som ti štrnásť rokov za tvoje dcéry a šesť rokov za tvoje stádo, a desaťkrát si zmenil moju mzdu.

⁴²Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, stået mig bi, så havde du ladet mig gå med tomme Hænder; men Gud så min Elendighed og mine Hænders Møje, og i Nat afsagde han sin Kendelse!"

⁴²Nech nie je so mnou Bôh môjho otca, Bôh Abrahámov a strach Izákov, je isté, že by si ma bol teraz preč poslal prázdneho. Ale moje trápenie a únavnú prácu mojich rúk videl Bôh; preto ťa karhal minulej noci.

⁴³Da sagde Laban til Jakob: "Døtrene er mine Døtre, Sønnerne er mine Sønner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulde jeg i Dag kunne gøre imod mine Døtre eller de Sønner, de har født?

⁴³A Lában odpovedal a riekol Jakobovi: Tieto dcéry sú moje dcéry a títo synovia sú moji synovia, a stádo je moje stádo, áno, i všetko, čo vidíš, je moje. Ale čože mám dnes urobiť týmto svojim dcéram alebo ich synom, ktorých porodily?

⁴⁴Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem os."

⁴⁴Tak teraz poď, učiníme smluvu, ja i ty, aby bola svedkom medzi mnou a medzi tebou.

⁴⁵Så tog Jakob en Sten og rejste den som en Støtte;

⁴⁵Vtedy vzal Jakob kameň a postavil ho na pamätné znamenie.

⁴⁶og Jakob sagde til sine Frænder: "Sank Sten sammen!" Og de tog Sten og byggede en Dysse og holdt Måltid derpå.

⁴⁶A Jakob povedal svojim bratom: Nasberajte kamenia. A nabrali kamenia a spravili hromadu, a jedli tam na tej hromade.

⁴⁷Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Galed.

⁴⁷A Lában ju nazval aramejsky: Jegar-sohoduta, a Jakob ju nazval hebrejsky Gal-éd.

⁴⁸Da sagde Laban: "Denne Dysse skal i Dag være Vidne mellem os to!" Derfor kaldte han den Galed

⁴⁸A Lában povedal: Táto hromada je dneská svedkom medzi mnou a tebou, a preto nazval jej meno Gal-éd

⁴⁹og Mizpa; thi han sagde: "HERREN skal stå Vagt mellem mig og dig, når vi skilles.

⁴⁹a Micpa, lebo povedal: Hospodin nech pozoruje na veci medzi mnou a tebou, keď budeme ukrytí druh pred druhom.

⁵⁰Hvis du handler ilde med mine Døtre eller tager andre Hustruer ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til Stede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!"

⁵⁰Ak by si trápil moje dcéry a keby si vzal ešte nejaké ženy k mojim dcéram; síce niet človeka s nami, ale vidz, že Bôh je svedkom medzi mnou a tebou,

⁵¹Og Laban sagde til Jakob: "Se denne Stendysse og se denne Stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig!

⁵¹A ešte povedal Lában Jakobovi: Hľa, táto hromada a hľa, tento pamätný kameň, ktorý som postavil medzi sebou a tebou,

⁵²Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne Støtte på, at jeg ikke i fjendtlig Hensigt vil gå forbi denne Dysse ind til dig, og at du heller ikke vil gå forbi den ind til mig;

⁵²táto hromada bude svedkom a svedoctvom i tento pamätný kameň, že ja neprejdem k tebe za túto hromadu, a že ani ty neprejdeš ku mne za túto hromadu a za tento pamätný kameň urobiť zle.

⁵³Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, være Dommer imellem os!" Så svor Jakob ved sin Fader Isaks Rædsel,

⁵³Bôh Abrahámov a Bôh Náchorov nech súdi medzi nami, Bôh ich otca. A Jakob prisahal na strach svojho otca Izáka.

⁵⁴og derpå holdt Jakob Offerslagtning på Bjerget og indbød sine Frænder til Måltid; og de holdt Måltid og blev på Bjerget Natten over.

⁵⁴A Jakob obetoval bitnú obeť na tom vrchu a povolal svojich bratov, aby jedli chlieb, a jedli chlieb a prenocovali na tom vrchu.

⁵⁵Tidligt næste Morgen kyssede Laban sine Sønner og Døtre, velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin Hjemstavn,

⁵⁵Potom vstal Lában skoro ráno, bozkal svojich synov a svoje dcéry a požehnal ich a odišiel, a tak sa navrátil Lában na svoje miesto.