¹men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;

¹A Jakob išiel svojou cestou, a stretli sa s ním anjeli Boží.

²og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.

²A Jakob povedal, keď ich videl: Toto je tábor Boží. A preto nazval meno toho miesta: Machnajim.

³Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette,

³A Jakob poslal pred sebou poslov k Ezavovi, svojmu bratovi, do zeme Seira, do kraja Edomovho.

⁴og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;

⁴A prikázal im a riekol: Takto poviete môjmu pánovi Ezavovi: Takto hovorí tvoj služobník Jakob: Býval som ako pohostín u Lábana a bol som tam až doteraz.

⁵jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"

⁵A mám volov a oslov, drobné stádo a sluhov a dievky a poslal som popredku poslov oznámiť sa svojmu pánovi, aby som našiel milosť v tvojich očiach.

⁶Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"

⁶Potom sa navrátili poslovia k Jakobovi a vraveli: Prišli sme k tvojmu bratovi, k Ezavovi, ktorý ti aj ide oproti a štyristo mužov s ním.

⁷Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,

⁷A Jakob sa veľmi bál, a bolo mu úzko. A rozdelil ľud, ktorý bol s ním, i stádo i rožný statok i veľblúdov na dva tábory,

⁸idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."

⁸lebo povedal: Ak prijde Ezav k jednému táboru a zbije ho, tábor, ktorý pozostane, môže nejako uniknúť.

⁹Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!

⁹A Jakob povedal: Bože môjho otca Abraháma a Bože môjho otca Izáka, Hospodine, ktorý si mi povedal: Navráť sa do svojej zeme a ku svojej rodine, a učiním ti dobre,

¹⁰Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;

¹⁰menší som od všetkých tých skutkov milosrdenstva a od všetkej pravdy a vernosti, ktoré si učinil so svojím služobníkom, lebo len so svojou palicou som prešiel tento Jordán pred rokami a teraz som vo dva tábory.

¹¹frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!

¹¹Vytrhni ma, prosím, z ruky môjho brata, z ruky Ezava, lebo sa ho bojím, aby neprišiel a nezbil ma i matky s deťmi!

¹²Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

¹²Avšak ty si povedal: Istotne ti dobre učiním a rozmnožím tvoje semeno, že ho bude jako piesku mora, ktorý nie je možné spočítať pre jeho množstvo.

¹³Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,

¹³A nocoval tam v tú noc. Potom vzal z toho, čo mu prišlo pod ruku, dar pre Ezava, svojho brata:

¹⁴200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,

¹⁴dvesto kôz a kozlov dvadsať, dvesto oviec a baranov dvadsať,

¹⁵34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;

¹⁵nadájajúcich veľblúdov s ich žriebätami tridsať, štyridsať kráv a desať býkov, dvadsať oslíc a desať osliat.

¹⁶han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"

¹⁶A oddal to do ruky svojich sluhov, každé stádo osobitne a povedal svojim sluhom: Iďte predo mnou a urobte tak, aby bol priestor medzi stádom a stádom.

¹⁷Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,

¹⁷Prvému prikázal a povedal: Keď sa stretne s tebou Ezav, môj brat, a bude sa pýtať a povie: Čí si ty? A kam ideš? A čie je toto stádo tu pred tebou?

¹⁸skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"

¹⁸Vtedy povieš: Tvojho služobníkov, Jakobov. Je to dar, poslaný môjmu pánovi Ezavovi. A hľa, i sám ide za nami.

¹⁹Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:

¹⁹A prikázal i druhému i tretiemu, i všetkým, ktorí išli za stádami, a riekol: To isté hovorte aj vy Ezavovi, keď ho najdete.

²⁰"Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"

²⁰A tiež poviete: Hľa, i tvoj služobník Jakob ide za nami.- Lebo povedal: Ukrotím jeho tvár darom, ktorý ide predo mnou, a len potom uvidím jeho tvár, snáď ma tak prijme láskavo.

²¹Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.

²¹A tedy išiel dar pred ním, a on nocoval tej noci v tábore.

²²Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;

²²A vstal tej noci a vzal obe svoje ženy aj obe svoje dievky aj svojich jedenásť detí a prešiel cez brod Jaboka.

²³han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.

²³A vzal ich a prepravil ich cez ten potok a prepravil všetko, čo mal.

²⁴Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;

²⁴A Jakob zostal samotný. A zápasil tam s ním nejaký muž až do vtedy, keď vychádzala zora.

²⁵og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.

²⁵A vidiac, že ho nepremôže, dotkol sa kĺbu jeho bedra, a tak sa vyšinul kĺb bedra Jakobovho, keď s ním zápasil.

²⁶Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"

²⁶A riekol: Pusti ma, lebo už vychádza ranná zora. Ale on povedal: Nepustím ťa, len ak ma požehnáš.

²⁷Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"

²⁷A riekol mu: Č je tvoje meno? A on povedal: Jakob.

²⁸Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"

²⁸A riekol: Nebude sa viacej nazývať tvoje meno iba Jakob, ale aj Izrael; lebo si sa kniežatsky boril s Bohom i s ľuďmi a premohol si.

²⁹Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.

²⁹A Jakob sa pýtal a povedal: Oznám mi, prosím, svoje meno! Ale on riekol: Prečo sa pýtaš na moje meno? A požehnal ho tam.

³⁰Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."

³⁰A Jakob nazval meno toho miesta Peniel; lebo vraj tu som videl Boha tvárou v tvár, a predsa je od záhuby vytrhnutá moja duša.

³¹Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.

³¹A slnce mu vyšlo, ako prešiel Penuel, ale kulhal na svoje bedro.

³²Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.

³²Preto nejedia synovia Izraelovi žily stehna, ktorá je na kĺbe bedra, až do tohoto dňa, pretože sa rušivo dotkol kĺba bedra Jakobovho, žily stehna.