¹Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

¹Potom sa rozpamätal Bôh na Noacha a na všetky poľné zvieratá i na všetky hovädá, ktoré boly s ním v korábe. Vtedy dal Bôh, aby vial vietor na zemi, a vody začaly opádať.

²Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

²A zavrely sa žriedla priepasti i nebeské prieduchy, a zastavený bol príval z neba.

³og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

³A tak zase sa pozvoľna vracaly vody s povrchu zeme, a ubývalo vody po sto a päťdesiatich dňoch.

⁴På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

⁴A koráb spočinul siedmeho mesiaca sedemnásteho dňa toho mesiaca na vrchoch Ararata.

⁵og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

⁵A vody išly ta pozvoľna, a ubývalo ich, až do desiateho mesiaca; desiateho mesiaca prvého dňa toho mesiaca ukázaly sa temená vrchov.

⁶Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

⁶A stalo sa po štyridsiatich dňoch, že Noach otvoril oblok korába, ktorý bol spravil,

⁷og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

⁷a vypustil krkavca, ktorý vyletiac odletoval a priletoval, dokiaľ nevyschly vody s povrchu zeme.

⁸Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

⁸Potom vypustil od seba holubicu, aby videl, či ubudlo vody s povrchu zeme.

⁹men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

⁹Ale holubica nenašla miesta, na ktorom by bola spočinula jej noha, a preto sa vrátila k nemu do korábu, pretože boly vody na tvári celej zeme, a vystrel svoju ruku a vzal ju a vniesol ju k sebe do korába.

¹⁰Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

¹⁰Potom čakal ešte iných sedem dní a zase vypustil holubicu z korába.

¹¹ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

¹¹A holubica prišla k nemu v čas večera, a hľa, niesla čerstvo odtrhnutý lístok z olivy vo svojich ústach. Vtedy poznal Noach, že vody opadly s povrchu zeme.

¹²Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

¹²A čakal ešte iných sedem dní a zase vypustil holubicu, ktorá sa viacej nenavrátila k nemu.

¹³I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

¹³A stalo sa šesťsto prvého roku, prvého mesiaca, prvého dňa toho mesiaca, že vyschly vody s povrchu zeme. Tu odstránil Noach pokrov korába a videl a hľa, už bol obschnul povrch zeme!

¹⁴På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

¹⁴A druhého mesiaca, dvadsiateho siedmeho dňa toho mesiaca vyschla úplne zem.

¹⁵Da sagde Gud til Noa:

¹⁵A Bôh hovoril Noachovi a riekol:

¹⁶"Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

¹⁶Vyjdi z korába ty i tvoja žena i tvoji synovia i ženy tvojich synov s tebou.

¹⁷og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

¹⁷Všetky zvieratá, ktoré sú s tebou z každého tela jako z vtáctva, tak i z hoviad i z každého plazu, ktorý sa plazí na zemi, vyveď so sebou, a budú sa hemžiť na zemi a budú sa plodiť a množiť na zemi.

¹⁸Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

¹⁸Vtedy vyšiel Noach i jeho synovia i jeho žena i ženy jeho synov s ním.

¹⁹og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

¹⁹Všetky zvieratá, všetky plazy a všetko vtáctvo, všetko, čo sa hýbe na zemi, po svojich pokoleniach, všetko to vyšlo z korába.

²⁰Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

²⁰A Noach postavil Hospodinovi oltár a vzal zo všetkých čistých hoviad a zo všetkých čistých vtákov a obetoval zápalné obeti na oltári.

²¹Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

²¹A Hospodin zavoňal príjemnú vôňu upokojujúcu a Hospodin riekol vo svojom srdci: Nebudem už viacej zlorečiť zemi pre človeka, lebo všetko, čo vytvorí srdce človeka, je zlé, od jeho mladosti, ani už viacej nepobijem všetkého živého, jako som učinil.

²²Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"

²²Odteraz, dokiaľ bude trvať zem, po všetky jej dni, sejba a žatva, studeno a teplo, leto a zima, deň a noc neprestanú.