1Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne, så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
1Kým za dávna mnoho ráz a mnohým spôsobom hovorieval Bôh otcom v prorokoch, za týchto posledných dní nám hovoril v Synovi,
2hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden;
2ktorého ustanovil za dediča všetkého, skrze ktorého učinil aj veky,
3han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,
3ktorý súc odbleskom jeho slávy a obrazom jeho podstaty a nesúc všetko slovom svojej moci a učiniac si skrze samého seba očistenie od našich hriechov posadil sa po pravici Veličenstva na výsostiach
4idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
4stanúc sa o toľko výtečnejším od anjelov, o koľko znamenitejšie meno zdedil než oni.
5Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?
5Lebo ktorému z anjelov povedal kedy: Môj Syn si ty; ja som ťa dnes splodil? A zase: Ja mu budem Otcom, a on mi bude Synom?
6Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
6A keď zase uvedie prvorodeného na svet, hovorí: A nech sa mu klaňajú všetci anjelia Boží!
7Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";
7A o anjeloch hovorí: Ktorý činí svojich anjelov vetrami a svojich svätoslužobníkov plameňom ohňa.
8men om Sønnen,: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav.
8Ale o Synovi hovorí: Tvoj trón, ó, Bože, na vek veku, a berla tvojho kráľovstva berlou priamosti.
9Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".
9Miloval si spravedlivosť a nenávidel si neprávosti. Preto ťa pomazal, ó, Bože, tvoj Bôh olejom plesania nad tvojich účastníkov.
10Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
10A ty si, Pane, v počiatkoch založil zem, a dielom tvojich rúk sú nebesia.
11De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
11Ony zahynú, ale ty vždy trváš, a všetky zostárnu jako rúcho,
12ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".
12a svinieš ich ako plášť, ako rúcho, a budú zmenené. Ale ty si ten istý, a tvojim rokom nebude konca.
13Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?
13A ktorému z anjelov povedal kedy: Seď po mojej pravici, dokiaľ nepoložím tvojich nepriateľov za podnož tvojich nôh?
14Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
14Či nie sú všetci svätoslužobnými duchami, posielanými do služby pre tých, ktorí majú zdediť spasenie?