1Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
1Preto musíme tým viacej pozorovať na to, čo sme počuli, aby sme nejako neprešli pomimo.
2Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,
2Lebo ak slovo, hovorené skrze anjelov, bolo pevné, a každé prestúpenie a každý neposluch dostaly spravedlivú odplatu,
3hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
3jakože my utečieme, ak zanedbáme také veľké spasenie?! Ktoré, keď o ňom začal najdriev hovoriť Pán, nám ztvrdili tí, ktorí ho počuli,
4idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin Villie.
4pri čom spolu svedčil Bôh znameniami a zázrakmi a rôznymi mocami a udeľovaním Svätého Ducha podľa svojej vôle.
5Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.
5Lebo nie anjelom podriadil budúci svet, o ktorom hovoríme.
6Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
6A ktosi osvedčil kdesi a povedal: Čo je človek, že pamätáš na neho, alebo syn človeka, že ho navštevuješ?!
7Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
7Učinil si ho čosi málo menším od anjelov, slávou a cťou si ho korunoval a ustanovil si ho nad dielami svojich rúk.
8alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
8Všetko si poddal pod jeho nohy. Lebo tým, že mu poddal všetko, nenechal ničoho jemu nepoddaného. No, teraz ešte nevidíme, že by mu bolo všetko poddané.
9men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.
9Ale toho čosi málo menším od anjelov učineného vidíme Ježiša, pre utrpenie smrti korunovaného slávou a cťou, aby milosťou Božou za každého okúsil smrť.
10Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
10Lebo mu svedčalo, pre ktorého všetko a skrze ktorého všetko, ktorý doviedol mnoho synov do slávy, veľvodcu ich spasenia dokonalým učiniť utrpením.
11Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
11Lebo jako posväcujúci, tak i posväcovaní, všetci sú z jedného, pre ktorú príčinu nehanbí sa volať ich bratmi,
12når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
12keď hovorí: Zvestovať budem tvoje meno svojim bratom, prostred shromaždenia ti budem spievať chvály.
13Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."
13A zase: Ja sa budem nadejať na neho. A zase: Hľa, ja a deti, ktoré mi dal Bôh.
14Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han i lige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
14Tedy keď deti staly sa účastnými tela a krvi, tak aj on podobným spôsobom stal sa účastným toho istého, aby smrťou zahladil toho, ktorý má vládu smrti, to jest diabla.
15og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
15a vyprostil ich, všetkých, ktorí bázňou smrti po celý čas žitia boli držaní v rabstve.
16Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
16Lebo, tak sa nazdám, nezaujíma sa anjelov, ale sa zaujíma semena Abrahámovho,
17Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
17pre čo bol podlžný byť vo všetkom pripodobnený bratom, aby bol milosrdným a verným veľkňazom čo do vecí u Boha, aby smieril hriechy ľudu.
18Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
18Lebo tým, že sám trpel, keď bol pokúšaný, môže spomáhať pokúšaným.